Matematik overbygning
0   660

Professor: It i matematik kan skabe både mirakler og faldgruber

”Vi vil have eminent matematikundervisning støttet af it”, sagde professor i matematik Mogens Niss på konference om Cas-værktøjer. ”It har rigtig meget at tilbyde, men det skal bruges rigtigt. Husk at hovedformålet i matematik er at udvikle elevernes matematikkompetencer”.

Matematik er hunden, og it er halen. Det var det billede, som Mogens Niss gerne ville have konferencedeltagerne til at huske, da han holdt oplæg på Matematiklærerforeningens konference om Cas-værktøjer i Odense i går. Cas står for Computer Algebra Systemer som for eksempel GeoGebra, regneark og TI-Nspire.

It kan skabe et undersøgelsesrum, hvor man kan eksperimentere, manipulere og variere, fortalte Mogens Niss, der er professor i matematik og matematikkens didaktik ved Roskilde Universitet. It kan løse beregningsopgaver som ellers er besværlige. It kan lave simuleringer, producere tegninger og støtte frembringelsen af matematikholdige tekster.

"Men hvad kan it ikke? Det kan ikke erstatte meningsskabelse. Det kan støtte, men ikke erstatte. It kan ikke erstatte vurderinger og ræsonnementer. Det kan heller ikke erstatte problembehandlingskompetencen, og it kan ikke erstatte det krævende arbejde, som det er at forstå hvad, hvordan og hvorfor i matematik", sagde han.

"Netop derfor kan it i matematikundervisningen både skabe katastrofer og bidrage til mirakler. Den selv samme software kan begge dele. Derfor er det meget vigtigt, at lærerne ved, hvordan it skal bruges".

Artiklen fortsætter under banneret

Mogens Niss fortalte, at han bruger it bredt og ser Cas mere snævert. Han talte om "itealisterne", der præger debatten med svar uden spørgsmål, og så skeptikerne, der ikke forklarer deres skepsis.

 

Elever skal forstå matematikken

It kan bidrage til at frembringe erfaringer med fænomener, som ellers er svære at opnå. Vi kan hurtigt se skæringspunkter mellem grafer og geometriske former. It har ændret matematikken og er blevet en slags overdommer, fordi vi nu hurtigt kan se grafen. Den er allerede regnet ud og tegnet. Men hvad hvis vi ikke forstår den, spurgte han.

"Hvis it-systemet løber af med lærere og elever, så har vi katastrofen. For eksempel hvis det tager al tiden i matematikundervisningen at lære at bruge programmet. Vi ser jo elever gribe ud efter lommeregneren, når de skal gange med 10 eller dividere med 10. Det er et problem, hvis eleverne ikke fatter, hvad de har gang i", sagde Mogens Niss.

Han fortalte, at man i matematikvejlederuddannelsen på Roskilde Universitet har mange eksempler på elever fra gymnasiernes B-niveau i matematik, der har "ondt i den matematiske begrebsdannelse", fordi de ikke har forstået vigtige matematikbegreber.

"Hvis de så arbejder med Cas-værktøjer, vil de ikke forstå, hvis de får forkerte resultater. De vil ikke kunne se det".

Husk fagets formål

Mogens Niss sagde, at den teknologiske udvikling er langt hurtigere end den didaktisk-pædagogiske udvikling. Lærerne frygter at være bagud og gammeldags, og samtidig kan it i dag meget af dét, som det tidligere var en hovedsag at lære eleverne. Det man brugte meget af undervisningstiden på. Så hvad gør vi nu?

"Vi skal huske formålet med matematik. Formålet er almendannelse. Læs gerne fagets formål en gang imellem. Og så skal vi væk fra den fejlslutning, mange har gjort sig: At det som it kan, behøver eleverne ikke at kunne. Det er rigtigt, at meget er forældet, og at it er hurtigt, men eleverne skal kunne forstå det, de arbejder med. De skal ikke bruge lang tid på udregninger som tidligere, men de skal vide og forstå, hvad de har gang i. Derfor har vi brug for kompetente matematiklærere. Vi må ikke være til fals for imponerende systemer og quick fixes. Vi skal bruge kræfter på at analysere it's muligheder og begrænsninger i matematikundervisningen", understregede Mogens Niss.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.964 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.802 andre er allerede tilmeldt