Matematik: Lær cas-værktøjerne at kende

Cas-værktøjer øger ikke nødvendigvis elevernes forståelse for matematik – det gør lommeregneren jo heller ikke. Men lærere bliver nødt til at kende og kunne bruge computeralgebrasystemer – cas - for de er en del af de it-værktøjer, der kommer til at indgå i undervisningen, lød det i debatten på Danmarks Matematiklærerforenings konference fredag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For mange matematiklærere er cas-værktøjer noget nyt, og ved skriftlig eksamen på læreruddannelsen i matematik sidste år dumpede en del lærerstuderende, fordi de ikke kunne bruge it-værktøjerne godt nok. Danmarks Matematiklærerforening spurgte på deres konference "Hvilken betydning får cas-værktøjer for undervisningen i matematik - i den daglige undervisning og til prøverne?".  De mere end 150 deltagere fik også en hurtig rundtur i nogle af programmerne. Her kunne de se, hvordan man kan skrive tekst i programmerne, og hvordan man skriver en ligning, trykker på en knap, og så har programmet regnet ligningen ud.

Læreren er stadig det vigtigste i undervisningen, men cas er værktøjer, der regner for én. Det er et medie, der anskueliggør og understøtter kommunikation og en tekst, som man kan arbejde med og fortolke, forklarede Morten Misfeldt, der er lektor, ph.d, på Aalborg Universitets afdeling i København.

Blog: Brug af CAS-værktøjer i folkeskolen

Det blev på konferencen understreget mange gange, at cas er et værktøj - et middel og ikke et mål. Det handler om, at eleverne helst skal lære at kunne bruge it til mere end blot en skrivemaskine. At de skal lære at arbejde med strategier frem for træning. De skal have en bedre forståelse for matematikken - og så kan it klare det svære med udregningerne.

En arbejdsgruppe har udarbejdet en redegørelse til Undervisningsministeriet om behovet for it ind i den skriftlige afgangsprøve i matematik. På baggrund af informationer fra censorerne fra prøven i maj i år fastslår ministeriet, at eleverne ikke har anvendt it i den udstrækning, som man havde forventet, og man overvejer et pilotprojekt på området.

30 procent af de lærerstuderende dumpede i skriftlig matematik

Bruges meget i gymnasiet "Cas er programmer, der kan løse visse algebraiske opgaver . For en matematiker er cas et værktøj til at udføre komplicerede beregninger og eksperimenter. Det er alt, hvad man kan sætte på en formel/algoritme", forklarede professor ved Københavns Universitet Carl Winsløw.

"For en elev er cas værktøjer, som man kan eller skal bruge i skolen. Det kan være bekvemt eller irriterende. For en lærer er det nok en relativ ny mulighed".

Han forklarede, at værktøjerne kan operere med algebraiske udtryk. Man kan isolere en variabel, forenkle, kombinere, finde maximum, minimum og integrere. Ifølge Winsløw vil det nok kun være få af folkeskolens opgaver, hvor det er helt oplagt at bruge cas-værktøjer. Men i gymnasiet har man brugt dem siden en gang i 90'erne.

Værktøjerne vil ændre den matematiske organisation. Ny teori kommer ind, og gammel går ud, alt afhængig af hvad matematikere og lærere vælger, og hvordan man bruger værktøjerne.

Blog: Kan man få statsstøtte til at udregne 4,25 gange 9½ ?

"Brug af cas-værktøjer i skolen er en kæmpe udfordring for læreren. For man skal selv kende systemet godt og tilrettelægge andre opgaver og situationer. Den didaktiske brug af værktøjerne er en fælles udfordring for lærerteamet og fagudvalget. Cas indeholder meget matematik", sagde Carl Winsløw.

Handler ikke om at trykke på knapper Cas er et værktøj, der ændrer matematisk praksis, giver nye læringsprocesser, nye muligheder og nye problemer, sagde Morten Misfeldt.

Han fremhævede, at man kan bruge det handlingsorienteret som hammeren eller vidensorienteret som forstørrelsesglasset.

"Hvis man kun bruger det handlingsorienteret, så bliver der bare tale om kedelig matematik, hvor man ekspederer en masse opgaver. Vi skal huske at tænke på forstørrelsesglasset ind i mellem. Mange ting bliver fede at løse med en ligning. Værktøjet påvirker vores opgaveløsning".

Men det handler ikke bare om at trykke på knapper og få beregnet en masse hurtigt.

Han fortalte om et projekt med Kreativ Digital Matematik på Frederiksberg, hvor elever på de yngste klassetrin bruger Geogebra til at designe brætspil med.

"Eleverne har taget styringen med over værktøjet. De gør ting med Geogebra, som udviklerne slet ikke har tænkt på".

Gå efter de nye værktøjer "Vi er nødt til at tage en fælles diskussion om hvordan vi bruger cas-værktøjer. Hvad kan de bruges til på folkeskolens forskellige trin? Er det godt at bruge i 1. klasse? Empirisk ved vi, at cas ikke sætter undervisningen i en bestemt retning. Det er lærerens brug, der fører det videre. Det er læreren, der vælger emner, arbejdsformer og værktøjer", understregede Morten Misfeldt.

"Vi ved ikke, om cas kan hjælpe elever, der har vanskeligheder i matematik. Men ja, vi skal i matematikundervisningen bruge tid på at betjene maskiner - det har vi altid gjort".

Misfeldt og Winsløw er enige om, at eleverne ikke lærer mere ved brug af it-værktøjerne, men de lærer noget andet, og man skal selvfølgelig gå efter de nye værktøjer, for man kan ikke rulle tiden tilbage. Men Undervisningsministeriet må ikke begynde at udvikle rutineopgaver, der skal løses med it-værktøjerne.

"Vi skal sikre at udviklingen bliver ved. Det er vigtigt, at få et samarbejde mellem gymnasier og folkeskoler i gang. Lærerne skal observere hinandens undervisning og se på værktøjerne i praksis. Det vil give en spændende dialog", sagde Carl Winsløw.

Lærerne er henvist til gratisværktøjer Konferencedeltagerne var rundt i seks forskellige workshops, hvor de lige fik snuset til WordMat, MathCad, SMath, TI-Nspire, MatamatiKan og GeoGebra. De fik at vide, hvor de kunne hente materialerne på nettet og fik gratis tilbud på licenser for et stykke tid.

Her kom bemærkninger om, at de samme værktøjer ofte ikke kan bruges på både pc og tablets, hvilket giver problemer ude på skolerne. Flere steder har man ikke adgang til Office-pakken, fordi kommunen ikke vil betale for licensen til lærere og elever, så man er henvist til gratis it-værktøjer. Andre deltagere kunne fortælle, at skolelederne ikke vil give eleverne adgang til nettet, så det begrænser brugen af it.

I de seks workshops havde oplægsholderne brugt deres værktøj på at regne opgaver fra afgangsprøvesættet fra 2012, så deltagerne kunne se , hvordan opgaverne tog sig ud i de forskellige programmer og kunne diskutere fordele og ulemper ved dem. For eksempel om programmet er oversat til dansk, om man bruger decimalkomma og almindelige gange- og divisionstegn.