(1.640 følger) Se alle medlemmer
Læreruddannelsen
0   1823

Gå i dybden med problemformuleringen til din lærerbachelor

Det vil være til fordel både for de lærerstuderende og for alle, der interesserer sig for pædagogik, hvis der blev arbejdet mere grundigt og dynamisk med bachelorprojekternes problemformuleringer, mener medlemmer af Lærerprofession.dk's priskomite, der bedømmer professionsbachelorprojekter.

Hvis læreruddannelsens bachelorprojekter skal have en bedre kvalitet, er det nødvendigt at være ambitiøs, når projektet defineres. For mange vejledere og studerende vælger beskrivende og brede formuleringer, når de fastlægger opgavens problem, og det begrænser mulighederne for at gå i dybden.

Det mener lektor Jesper Boding, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol, der er med i komiteen, der har nomineret de ti professionsbachelorprojekter, som i år skal dyste om at få fagbladet Folkeskolens og professionshøjskolernes priser for årets bedste pædagogiske afhandlinger fra skoleområdet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Beskrivende problemformuleringer, som 'hvordan man kan arbejde med inklusion i musikundervisningen', svarer til at bede en person om at beskrive et maleri", siger Jesper Boding. "Jeg kan se to heste, jeg kan se landmanden, der går og pløjer, der er et hus i baggrunden og så videre. Analysen er så færdig, når man har brugt den plads der på det mulige antal sider. Det giver en mangel på dynamik, og det gør det umuligt for den studerende at vide, hvornår analysen er færdig. Den kan principielt fortsætte i det uendelige, hvis ikke siderne slipper op.".

De studerende vil have mere gavn af at formulere en problemstilling, som rummer en analyse.

"Det kunne være, hvordan man kan arbejde målrettet i et kreativt fag og samtidig bevare fagets egenart, altså hvordan kan man tilgodese hensynet til X og samtidig bevare hensynet til Y? Hvor de to hensyn er modstridende. På den måde er der grundlag for en diskuterende analyse, der gør det muligt at opveje de forskellige hensyn mod hinanden," siger lektoren.

Årsagen til de oplistende og beskrivende problemformuleringer er formentlig, at de fastlægges i projektets startfase, før den studerende har identificeret de eksisterende dilemmaer, problemstillinger og modsætningsforhold.

"De studerende skal fremstille en dynamisk, reflekterende og diskuterende analyse, der sammenholder modsatrettede hensyn," siger Jesper Boding. "Det kommer de ikke til at gøre af sig selv ved at vælge en beskrivende og statisk problemformulering. I stedet burde man arbejde med problemformuleringen løbende, selvom det umiddelbart ser sværere ud. Ved at fastlægge formuleringen tidligt udskyder man blot udfordringen."

Et andet komitemedlem, lektor Jens Madsen, Læreruddannelsen Vordingborg ved Professionshøjskolen Sjælland, peger på et par andre aspekter ved de brede, beskrivende problemformuleringer.

"De mest spændende projekter og dem, hvor de studerende
opnår de bedste resultater, fokuserer på et snævert område. Det kunne tyde på, at det for mange studerende vil være en fordel at arbejde længere og grundigere med formuleringen. Mange flere kunne også have glæde af projekterne, når de gøres tilgængelige på Lærerprofession.dk, hvis de gik mere i dybden og  fokus blev snævret lidt ind," siger Jens Madsen.

Noget galt med vejledningen?

Lærer og journalist Thorkild Thejsen, som er ansvarlig for Lærerprofession.dk, er enig.

"På Lærerprofession.dk præsenterer vi nogle af årets bedste projekter, og der er virkelig mange gode. Men jeg undrer mig, når jeg som censor ved læreruddannelsen ind i mellem læser alt for slappe problemformuleringer. Nogle af dem sniger sig også ind på Lærerprofession.dk", siger han og mener, at der må være noget ved vejledningsformen, der kan forbedres. "Med et enkelt klik på emu.dk får man at vide, at det er meget vigtigt ikke at stille spørgsmål i problemformuleringen, der kan besvares med et ja eller et nej. Alligevel ser vi det. Mærkeligt, at der ikke er en vejleder, der tydeligt har fortalt, at den studerende dermed har gjort opgaven unødigt sværere for sig selv. Man skal kunne mærke, at den studerende ved, at hun ved, at hun skal ud og være lærer. Med alle de modsætninger, paradokser, dilemmaer og udfordringer, det giver. Det mål kan den gode problemformulering kan være med til at holde fokus på", siger Thorkild Thejsen.  

Dommerkomiteen består af undervisere på professionshøjskolerne, lærere, skoleledere, skolechefer og forskere. I denne uge besluttes det, hvilke projekter der skal hædres. Prisuddelingerne foregår den 13. november i København.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ