Hvordan kan der findes tid til konfirmationsforberedelse i den nye længere skoledag? På Byskovskolen i Ringsted har præster og skoleleder fundet en kreativ løsning. I rammerne for konfirmationsforberedelsen, er det aftalt, at præsterne får undervisningstid i 7.-klassernes almindelige skoledag.

I 1975 blev der vinket farvel til al forkyndelse i folkeskolen, og konfirmationsforberedelse må derfor ikke skrives på skoleskemaet. Skoleleder på Byskovskolen Lars Bang Petersen byder alligevel præsterne velkommen i sine 7.-klasser, for han mener ikke, der er noget at komme efter, fordi undervisningen er værdibaseret og netop ikke forkyndende, og læringsmålene er godkendt af skolen.

"Vi har ikke konfirmationsforberedelse på skoleskemaet, men værdibaseret undervisning, hvor vi trækker på fagpersoner udefra, og her er de tilfældigvis præster. Jeg kender undervisningsplanen, og timerne kunne ligeså godt være gennemført uden en præst," siger skoleleder Lars Bang Petersen.

Præsternes værdibaserede undervisning er en del af Byskovskolens løsning på et generelt problem med konfirmationsforberedelsen. Rapporten "Skolereform og konfirmationsforberedelse", udgivet af Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter, viser, at konfirmationsforberedelsen mange stedet landet over er blevet placeret efter kl. 16, da det med de længere skoledage har været svært at afsætte tid før.

Ulovlig ordning: Konfirmations-forberedelse rykket ind i undervisningen

Forkyndende og ikke-forkyndende del

Byskovskolen har udarbejdet et princip vedrørende konfirmationsforberedelse (se link til højre for artiklen), og heri står, at konfirmationsforberedelsen kan placeres enten i forlængelse af elevernes skema, på enkelte hele dage, hvor forældrene har bedt eleverne fri, eller "for en ikke forkyndende del, i forhold til folkeskolens intentioner om den åbne skole, i undervisningen i samarbejde med skolens personale."

Undervisningsforløbet i Byskovskolens 7.-klasser, er på omkring seks moduler og foregår blandt andet i dansk og samfundsfag. Timerne bliver afholdt i samarbejde med klassens lærere, undervisningsplanen er godkendt af skolebestyrelsen, og undervisningen er for alle klassens elever, ikke kun dem, der går til konfirmationsforberedelse.

Skoleleder Lars Bang Petersen fortæller, at der ikke er tale om konfirmationsforberedelse, men at præsterne har skilt deres konfirmationsundervisning i noget, der er forkyndende og noget, der ikke er forkyndende, og at det ikke-forkyndende er en del af undervisningen i forhold til åben skole og tværgående projekter. Hvis præsterne så kan godskrive undervisningen som en del af konfirmationsforberedelsen, så er det fint, men det er op til præsterne".

Biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, har godkendt ordningen, og han mener ikke, der er problemer i at skille forkyndelsen ud af undervisningen:

"Jeg har givet tilladelse til ordningen som et forsøg, velvidende at konfirmationsforberedelse som helhed er forkyndende. Man kan med omtanke skille dele af konfirmationsforberedelsen ud som kulturformidlende ikke-forkyndende undervisning på skolens præmisser."

At de fleste præster kan skelne mellem forkyndelse og kundskabsmeddelende undervisning er formand for Religionslærerforeningen John Rydahl ikke i tvivl om. Han mener dog, at der kan være stor forskel på, hvornår nogen oplever noget som forkyndende og noget som kundskabsmeddelende. Han understreger også, at konfirmationsforberedelse på ingen måde hører til i skolen, da det per definition er forkyndende.

Flere timer i skolen og færre timer i konfirmandstuen

De seks modulers værdibaseret undervisning kan for eksempel handle om forskellige religioners helligdage, om kirkehistorie eller temaer som liv og død. Som et eksempel nævner skoleleder Lars Bang Petersen, at en klasse sammen med en præst har besøgt et krematorium, der leverer varme til skolen, for at se hvordan livet ender.

Når det er præsten, der har stået for en del af undervisningen, kan han tage højde for det, når eleverne går til præst. Hvis præsten i skolen eksempelvis har undervist eleverne i, hvad Bibelen er, behøver han ikke bruge tid på at forklare det, når de samme elever møder op til konfirmationsforberedelse og skal læse centrale bibeltekster. Det betyder, at præsterne har fået lov til at skære i konfirmationsundervisningen, og det mener provsten i Ringsted-Sorø Provsti, Lars Poulsen, giver god mening:

"Vi er blevet enige om, at timerne er et godt udgangspunkt for konfirmationsundervisningen, så derfor har præsterne fået lov at reducere antallet af timer i deres konfirmationsundervisning. Eleverne tager noget af den viden, de har fået i undervisningen med sig, når de går til præst, så timerne er et baggrundstæppe for konfirmationsforberedelsen, men for de elever, der ikke går til præst, er det kulturformidling," siger provst Lars Poulsen.

Formand for Religionslærerforeningen John Rydahl synes det er fint, at præster underviser på skolen i forbindelse med den åbne skole, og på samme måde ser han ikke noget problem i, at timerne til konfirmationsforberedelse bliver reduceret. Problemet opstår, hvis de to ting bliver blandet sammen.

"Hvis præsterne til konfirmationsforberedelsen kan have glæde af noget, børnene har lært i skolen er det fint. Skolen skal bare ikke lave aftale med kirken om konfirmationsundervisning, for det er per definition forkyndende. Det duer ikke, at skoleundervisningen er et baggrundstæppe for konfirmationsforberedelsen," siger han.

Skoleleder Lars Bang Petersen mener, at 33 timers undervisning om ugen i udskolingen i stedet for skolereformens 35 timer ville gøre meget nemmere at planlægge rammerne for konfirmationsforberedelsen:

"Hele miseren er, at man ikke vil lade 7.-klasserne have to timers mindre undervisning, for så kunne man uden problemer reservere et frit modul til præsterne"

Tidspres: Folkeskolereformen presser konfirmation og fritid 

Både skolelederen og biskoppen understreger dog, at ordningen på Byskovskolen ikke er en pragmatisk løsning på planlægningsudfordringer, men derimod en nytænkende måde at udnytte mulighederne i folkeskolereformen med understøttende undervisning og inddragelse af fagpersoner udefra.

Biskoppen Peter Fischer-Møller forklarer, at "hvis præsterne bruger 20 timer ekstra på skolens præmisser, så bliver de nødt til at økonomisere med deres undervisningskræfter", men at han ikke regner med, at konfirmanderne samlet set kommer til at få mindre undervisning. De vil samlet set få minimum 48 timer, som de har krav på. Ordningen er et afgrænset forsøg, som skal evalueres til sommer.

"Konfirmationsforberedelse ikke må indgå i folkeskolens undervisning"

Folkeskolen.dk har spurgt Undervisningsministeriet, om den lokale ordning på Byskovskolen i Ringsted er lovlig, og til det oplyser Undervisningsministeriet, at konfirmationsforberedelsen ikke er en del af folkeskolens undervisning og ikke indgår i undervisningstiden eller skolens tilbud i øvrigt.

"Konfirmationsforberedelsen kan derfor heller ikke indgå i den understøttende undervisning. Den lokale kirke må gerne indgå i undervisningen som en del af undervisningen i forbindelse med den åbne skole, men ikke som konfirmationsforberedelse, da konfirmationsforberedelse ikke må indgå i folkeskolens undervisning," oplyser Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet har taget kontakt til Ringsted Kommune, og bedt kommunen forklare sin praksis på området.  Skoleleder Lars Bang Petersen har sendt en redegørelse til Undervisningsministeriet, og venter nu spændt på svar.