Folkeskolereform
0   1360

Tidspres: Folkeskolereformen presser konfirmation og fritid

En større bid af børnenes frie tid bliver slugt af folkeskolereformen.

Som de torsdagstrætte kommer dryssende til konfirmationsforberedelse i menighedshuset, som er nabo til kirken, er der ikke meget, der antyder, at eleverne fra 7. klasse på Parkskolen i Struer er klar over, at de netop er ankommet til en frontlinje. Nogle har sportstasker med, så de kan fortsætte dagen direkte videre til næste aktivitet. Andre er bevæbnet med skoletaske og pendlerkort, som skal bruges, når tiden efter præst skal bruges i offentlig transport. Det betyder ændringer i elevernes dagsprogram.

»Jeg skal senere på arbejde og kommer først hjem klokken syv«, fortæller Emma S. Mens Mille må tage et tog, der går klokken kvart over fem, og dermed får 12-timers dage på dage med konfirmationsforberedelse. Emma S. må opgive at gå til ridning, der ligger i den tid, som nu er blevet inddraget.

»Rigtig mange af os skal på arbejde, og det bliver svært at nå fritidsaktiviteterne. Jeg skal for eksempel til at arbejde om aftenen i stedet for om eftermiddagen«, siger Magnus om de dage, hvor eleverne skal til konfirmationsforberedelse.

Børne- og ungdomspræst Karen Togsverd Hansen har til dagens konfirmationsundervisning på YouTube valgt »Jesus Walks« af den amerikanske rapper Kanye West. Efter visningen kommer eleverne med et bud på, hvad de har set. Pointen er klar, som Karen Togsverd Hansen opsummerer: Uanset hvem man er, hvad man har lavet, så er Jesus med dig. Det gælder for både den prostituerede, alkoholikeren og bandemedlemmet, der optræder i musikvideoen.

Artiklen fortsætter under banneret

Senere har en fælles leg pointen, at der mandag aften er »teen-church«, og til andagten er der fælles bøn og salmesang. Forkyndelse af den kristne tro - der i 1975 ved lov blev fjernet fra folkeskolen - er per definition til stede i konfirmationsforberedelsen. Slutmålet er, at eleverne bekræfter deres dåb.

Netop derfor skal konfirmationsforberedelsen ligge uden for skoletiden og kan ikke tænkes ind som understøttende undervisning. Selvom kirken som andre aktører er velkommen via folkeskolereformens »åbne skole«, er konfirmationsforberedelsen bandlyst fra skoletiden.

Kampen om den sparsomme fritid

»Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt«.

Sådan siger Det Gamle Testamente. Men denne forudsigelse er nu sat på prøve.

Dette er historien om, hvordan kirken og skolen kæmper om elevernes sparsomme tid. Det er også en historie om nogle lokale politikere, som gerne vil finde deres egne kreative løsninger. Og en interessekamp mellem to ministerier.

Eleverne går længere tid i skole med skolereformen, og hver femte elev har ifølge en undersøgelse fra Danmarks Radio allerede droppet at gå til aktiviteter i fritiden. Men modsat fodbold, fitness og andre fritidsaktiviteter er konfirmationsforberedelse skrevet ind i folkeskolelovens paragraf 53, som lyder:

»Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd«. Selvom konfirmationsforberedelse ikke længere er adgangsbilletten til borgerrettigheder, som den var oprindeligt, vælger 71 procent af en ungdomsårgang stadig at bliver konfirmeret.

Konfirmationen er afgørende vigtig for folkekirken, og forberedelsen er mange steder røget væk fra morgentimerne - der skal findes tid i præsternes kalender efter den 35-timers skoleuge, som nu er virkeligheden i 7. klasse.

Det får gnisterne til at springe i den århundredlange alliance mellem kirke og skole. Man skal ikke tale længe med folk i den kirkelige verden, før Grundlovens paragraf fire bliver nævnt:

»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«.

Kristeligt Dagblad gjorde på lederplads synspunktet helt klart, efter at avisen journalistisk havde dokumenteret en landsdækkende tendens mod marginalisering af konfirmationsforberedelse. Under overskriften »Skolens sekulariseringsmaskine« mener lederskribenten, »at konfirmationsforberedelse blev et af de spørgsmål, hvor den nuværende regering rent faktisk har optrådt med ideologisk brod mod landets folkelige kirkekultur«.

Biskopper i delegation

Folkekirken var så meget oppe på stikkerne, at ti biskopper den 16. december 2013 bankede på Undervisningsministeriets døre. Til mødet blev de gejstlige talt til ro. Konfirmationsforberedelsen er uforandret med folkeskolereformen. Efterfølgende har kirkens og ministeriets folk været uenige om, hvor håndfast formuleringen om, at konfirmationsforberedelsen skal ligge i tidsrummet 8-16, skal forstås. Vejledningen på ministeriets hjemmeside lyder i dag:

»Konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt placeres inden for rammen af normal skoletid, det vil sige typisk i tidsrummet mellem cirka klokken 8 og 16«.

Biskopperne mener, at ministeriet på mødet glemte at fortælle, at det kun var så vidt muligt, at konfirmationsforberedelsen skal ligge i skoletiden.

I Struer og Ikast-Brande Kommuner blev de derfor nødt til at forsøge sig med en kreativ løsning. De troede, at de havde fundet et »smuthul i loven«, så skoleugen kunne sænkes fra 35 til 33 timer. Dermed havde de fundet tid til konfirmationsforberedelsen inden klokken 16. Men løsningen indebar, at alle kommunernes 7.-klasser blev defineret som havende »helt særlige behov«. Ordningerne blev underkendt med piber og trommer af ministeriet, og konfirmationsforberedelsen blev flyttet.

»Helt særlige behov«

Forløbet med løsningen, der blev erklæret ulovlig i Struer, er speget. Den 20. marts skulle Struers præster og skoler mødes og forsøge at finde en fælles indstilling til byrådet om placeringen af næste års konfirmationsforberedelse. Men allerede dagen før sendte præsterne deres indstilling til kommunen. De anbefalede en løsning, hvor skoledagen blev forkortet fra 35 til 33 timer. Hjemmel til denne reduktion af timer mente præsterne at kunne finde i den politiske aftaletekst, der danner grundlag for folkeskolereformen. Der står, at der kan gives dispensation til at sænke timetallet i 4.-9. klasse i klasser »med helt særlige behov«.

Ordningen blev vedtaget af et enigt børne- og uddannelsesudvalg i Struer Kommune. Og i en artikel i Dagbladet Holstebro-Struer kunne man læse, at »Det kan lade sig gøre, fordi der har vist sig et smuthul i lovgivningen, der gør det muligt at afvige fra det lovbestemte timetal«.

Da folkeskolen.dk i april spurgte udvalgsformand Steen Jakobsen om, hvordan Undervisningsministeriet havde formuleret sig omkring smuthullet, var meldingen, at beslutningen ikke havde været prøvet af i ministeriet. En konsekvens af forsøget på at være pragmatisk var, at alle kommunens 7.-klasser nu havde »helt særlige behov«.

Ministeriets interesse for ordningen var vakt, og den 3. juli blev brevet sendt: »Tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse fra august 2014«. Heri stod det klart, at ordningen var lovstridig. Hvis en klasse skal vurderes at have »helt særlige behov«, »skal der foretages en konkret vurdering i forhold til hver enkelt klasse«.

Kommunen blev bedt om at: »Iværksætte de tiltag, som er nødvendige for at overholde folkeskolelovens krav om mindste undervisningstid«.

Ordningen var altså ulovlig.

Lovgivning i detaljen

Steen Jakobsen (Venstre) er formand for Struers børne- og undervisningsudvalg. Selvom Struer har rettet ind, synes han stadig, at det gav god mening at sænke undervisningstimetallet for 7.-klasseeleverne.

»Fritidslivet er presset. Det er mange timer, eleverne går i skole - og så skal de lægge to timer oveni til konfirmationsforberedelse. Men hvad så med fritidslivet? Hvis man ser på elevernes program i overbygningen, så har de en arbejdsdag, der er længere end forældrenes«, siger han her på den anden side af afgørelsen fra ministeriet.

Jesper Møller er skoleleder på Parkskolen, og han undrer sig over forløbet. Han er presset af, at undervisningstiden nu opgøres på en ny måde. Indtil sommerferien havde skolelederne et minimumstimetal, der blev gjort op i bundter over tre år, så timerne i 7., 8. og 9. klasse tilsammen skulle nå op på et minimum. I den nye skolevirkelighed skal der nås et minimumstimetal på hvert enkelt klassetrin.

»Ministeren har ret, når hun siger, at der ikke er ændret noget i forhold til konfirmationsforberedelsen - men den måde, jeg skal gøre tallene op på, presser aktiviteter, der tidligere har ligget i skoletiden«, siger han.

Skolerne har hele vejen protesteret over, at når der bliver stillet større krav - som Jesper Møller i øvrigt er glad for - så skal undervisningstimerne være hellige. For skolebestyrelsen og skolelederen på Parkskolen er der ikke noget, der er vigtigere end skoletiden. Derfor var reaktionen fra skolen også markant, da byrådet besluttede at sænke timetallet.

»Vi protesterede selvfølgelig, men fik en lodret ordre om at følge det, byrådet har besluttet. Det virker underligt, at man i Danmark kan få ordre om at gøre noget ulovligt. Og skolebestyrelsen kunne næsten ikke arbejde med, at byrødderne kunne beslutte noget andet end det, lovgivningen helt entydigt foreskriver. Og de havde ingen forståelse for, at man kunne finde på at gøre alle 7.-klasseelever til særligt specialundervisningskrævende elever«, siger Jesper Møller. I hans optik bør præsterne »ikke have bedre adgang til børnenes tid end fodbold og håndbold«.

Helt så klart ser Steen Jakobsen ikke på sagen. Som folkevalgt i regions- og byrådet ser han det som et symptom på en større tendens.

»Vi oplever, at man er meget specifik fra Folketinget og regeringens side, i forhold til hvordan loven skal udmøntes. For eksempel var det os, der inden for et spænd kunne bestemme, hvor mange timer man skulle have i en skole«, siger han. Oplevelsen er altså, at det lokale råderum bliver mindre, og det ærgrer Steen Jakobsen.

»Jeg kan godt lide et samfund, der er forskelligt. At vi i Struer kan gøre det på den måde, vi synes er rigtigt. Vi ligger geografisk, hvor vi ligger, og har nogle andre traditioner, der er med til at give mangfoldighed og et samfund med udsyn«, siger han.

Provsten: Reformen må evalueres

For Carsten Hoffmann, der er provst for Struer Provsti, er det et sammenstød mellem to verdener, når lokale løsninger ikke kan lade sig gøre.

»Vi oplever, at det er reformen, der gør samarbejdet vanskeligt. Og det gør det vanskeligere at håndtere, fordi der ikke er konkrete folk, vi kan gå til - fordi det er landspolitik. Jeg ved, at man både her i Struer og andre steder har udfordret landspolitikerne på det her. For det er jo lokalpolitikerne, der skal udforme det i praksis. Lokalpolitikerne står imellem livsverdenen og systemverdenen og skal få de to ting til at nå sammen«, siger Carsten Hoffmann og fortsætter:

»Det er en kollision mellem systemverdenen og livsverdenen. Det er systemverdenen, der taler, når Antorini siger, at det nok skal gå. Men livsverdenen kommer så og siger til hende, at ude i den konkrete virkelighed er det svært at finde løsninger«. Han håber, at en evaluering fremadrettet vil give løsninger på problemet.

Forberedelse mellem 8 og 16

Undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) er i princippet på linje med lokalpolitikeren. Det skal kunne lade sig gøre at finde lokale løsninger.

»Det er klart, at skoledagen bliver lidt længere, og det er det, der bliver en udfordring for nogle, men det er bare sådan, at reglerne ikke er ændret, det er stadig sådan, at det skal placeres inden for det, der betragtes som en skoledag - og det kan man også inden for de gældende regler«, siger ministeren i et videointerview med konfirmationscenter.dk, der har talt med undervisnings- og kirkeministeren om problemerne med konfirmationsforberedelsen. Undervisningsministeren forudser, at der vil komme forskellige løsninger fra kommune til kommune, alt efter hvad de lokale drøftelser bliver til.

Kultur- og kirkeminister Marianne Jelved, De Radikale, vil undre sig meget, hvis det viser sig, at konfirmationsforberedelsen generelt kommer til at ligge uden for skoletiden.

»For det er ikke lovligt at presse konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden, hvis man forstår skoletiden som mellem klokken 8 og 16. Der kan ske undtagelser, men det kan ikke være en undtagelse, hvis man generelt over hele landet lægger konfirmationsforberedelsen hovedsageligt uden for skoletiden. Det vil ikke være lovligt«, siger Marianne Jelved. Kirkeministeren har i et brev til landets biskopper bedt dem undersøge, hvordan konfirmationsforberedelsen er tilrettelagt i provstierne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
995 andre er allerede tilmeldt