Folkeskolereform
11   691

Råd: Reformen kræver lærernes opbakning

Rådet for Børns Lærings formandskab kritiserer i sin beretning, at folkeskolereformen blev indført samtidig med indgrebet i lærernes arbejdstid. De anbefaler, at en ny arbejdsgruppe finder gode eksempler på organisering af ledelse og arbejdstid. Formændene opfordrer også til, at man i højere grad finder lokale måder at løse reformens udfordringer.

rådet for børns læring

Rådet for Børns Læring erstattede ved en lovændring i januar 2014 Skolerådet. Rådet rådgiver undervisningsministeren på skole- og dagtilbudsområdet og er sammensat af personer indstillet af organistionerne på området. Rådet ledes af et ministerudpeget formandskab. Formandsakbet er formand Agi Csonka, rektor Stefan Hermann, dagtilbudsleder Fie Lademann, forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen, skoleleder Gitte Reimann, professor Charlotte Ringmose og børne- og kulturdirektør Anders-Peter Østergaard.

Se børns-læring.dk 

Formandskabet for rådet, der for et år siden erstattede Skolerådet, peger i sin netop offentliggjorte beretning på, at ligger et stort arbejde forude, hvis reformen skal lykkes.

Der er fire centrale elementer, der skal opfyldes for, at et forandringsprojekt som reformen skal blive en succes: En klar strategi - mål og opfølgning, forandringsagenter, der kan bidrage til at løfte strategien i hverdagen, opbakning fra de mest centrale nøgleaktører 
og prioritering i hverdagen. 


Artiklen fortsætter under banneret

Formandskabet støtter overordnet folkeskolereformens nationale mål og indikatorer. Men mener, at der er stor risiko for, at de nationale indikatorer får for stor vægt i forhold til den lokale udmøntning.

"De nationale mål kræver med andre ord
 et stort analyse- og oversættelsesarbejde, før de kan blive til operationelle mål for
den enkelte skole og de enkelte lærerteam. Det arbejde er helt nødvendigt, hvis reformen skal lykkes. Formandskabet vil i den forbindelse advare mod en alt for forsimplet tilgang til mål
 og opfølgning", lyder det i beretningen.  

 

Formændene mener, at det er en central forpligtelse at give plads til, at der lokalt udvikles mål, som afspejler den enkelte kommunes eller skoles særlige udfordringer.

"Alle elementerne i skolereformen er vigtige og skal implementeres. Men nogle skoler har brug for mere tid end andre. At iværksætte aktiviteter, som ikke er ordentligt gennemtænkt og reelt ikke støtter op om elevernes læring og trivsel, gør mere skade end gavn. Det er vigtigt at give lokalt råderum til en fleksibel implementering af reformen, så alle elementer støtter op om elevernes læring og trivsel", siger formand for rådet Agi Csonka

Læringskonsulenterne skal ud på alle skoler

I forhold til forandringsagenter roser Rådet for Børns Læring initiativet med læringskonsulenter, men sår tvivl om korpset reelt formår at understøtte de nødvendige forandringer lokalt. Konsulenterne er inspireret af Ontario, Canada, men som rådet peger på, så kommer korpset dér ud til alle skoler, og deres arbejde er baseret på en analyse af, hvilke elementer i lærernes undervisning der ville løfte kvaliteten.

Formandskabet finder det derfor bekymrende "at det danske lærings- konsulentkorps ikke har kapacitet til at komme ud til alle skoler, og at konsulenterne kun kommer ud til skoler, der har ansøgt om det, samt at opgaveporteføljen for læringskonsulenterne er meget bred".

En arbejdsgruppe bør se på lærernes arbejdstid

Rådet henviser også til Canada i forhold til implementeringen af reformen samtidig med ændringen i lærernes arbejdstid. Her havde man nemlig i Ontario sikret sig lærernes opbakning til reformerne gennem et samarbejde med lærerne.

"Det forhold, at folkeskolereformen er igangsat samtidig med de nye arbejdstidsregler, der er indført ved et lovindgreb,
 har haft stor betydning for grundlaget for at implementere reformen. At der ikke over hele linjen er opbakning til reformen, giver et meget dårligt udgangspunkt for at lykkes med reformen. Et forandringsprojekt af disse dimensioner har alt andet lige større sandsynlighed
for at lykkes, hvis alle kerneaktørerne lokalt og nationalt giver deres fulde engagement. Ikke ukritisk, men loyalt og dedikeret", lyder det i beretningen.

Formandskabet understreger, at alle aktører om skolen, herunder også arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet, har et meget væsentligt ansvar for at få skabt opbakning til forandringerne.

"Lokalt har forvaltningen og skoleledelsen
et ansvar for at få skabt gode rammer og prioritere, lytte til lærernes og pædagogernes behov og iagttagelser og skabe et godt samarbejdsklima. Og endelig har de professionelle ansvaret for at bidrage konstruktivt til at udvikle indholdet sammen med ledelsen, inden for de rammer, der er givne.

Rådet noterer sig, at lov 409 mange steder er knyttet sammen med øget sygefravær, stress og dårligt arbejdsmiljø, men peger på, at der også er steder, hvor det ser ud til at fungere. De anbefaler derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af videnspersoner, forskere, lærere, ledere og pædagoger, der kan indsamle og formidle gode modeller for ledelse og organisering af lærernes arbejdstid og vilkår.

Prioritering er altafgørende

Helt overordnet understreger formandskabet, at det er afgørende at prioritere det nødvendigste først afhængigt af de lokale forhold.

"Hvis det for nærværende ikke er muligt at få etableret en ordentlig lektiecafe på benene, så er det bedre at vente med det, fremfor at stable noget på benene "for syns skyld". Det skader mere, end det gavner. Det kan også vise sig, at der er behov for mere fleksible rammer lokalt om arbejdstiden i forhold til tilstedeværelsespligten. Og så må det i fokus".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ