"Mødet i går var det første, hvor der var en udtalt bekymring og kritik af rigtig mange elementer af reformen og reformens implementering. Det er logisk, at det først kommer nu, for nu er der gået et halvt år, hvor man har kunnet se, hvordan det man har sat i værk fungerer", siger formand for skle- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen. Han var i går DLF's repræsentant i Partnerskab for folkeskolen, der er etableret af undervisningsminister Christine Antorini. 

Risiko for ond spiral

Pædagog: Reform skaber svær dobbeltrolle

Folkeskolen.dk har fra Undervisningsministeriet fået tilsendt statusnotater fra de foreninger, der deltager i Partnerskabet. Blandt andet skriver pædagogernes fagforbund BUPL:

"Mange kommuner har endnu ikke fået rammesat implementeringen ordentligt eller støttet skoleledelsesteams'ne nok. Den forvirring, der derved opstår på skolerne, medfører bl.a. øget sygefravær, aflyst undervisningen og aflyste fritidsaktiviteter, flere jobskift, samt forringet psykisk arbejdsmiljø. Det forringer børnenes læring og trivsel", skriver BUPL, der også ærgrer sig over manglende tid til forberedelse for pædagogerne og over, at den lange skoledag truer fritidsområdet, hvor forældreprisen fastholdes, selvom åbningstiden er blevet kortere.

"Børn og medarbejdere er langt mere trætte, når de kommer til fritidstilbuddet. Samlet set peger det på, at reformen medfører en lavere kvalitet og færre børn i sfo og klub. Reformen risikerer i værste fald at starte en ond spiral, hvor vi om få år kun har et tilbud om opsyn med de børn, der ikke kan gå hjem selv".

Skole og forældre: Skolereformen er underfinansieret

Understøttende undervisning

Det nye begreb understøttende undervisning var en af de ting, partnerskabet skulle forholde sig til på mødet i går.

I sit skriftlige notat skriver Danmarks Lærerforening:

"De steder, hvor det fungerer bedst, skelner lærerne ikke mellem den understøttende undervisning og den øvrige undervisning. Blandt de lærere - som har fuldt overlap mellem de elever, de har i deres klasser, og de elever, de har i den understøttende undervisning - er der således væsentligt flere, der vurderer, at den understøttende undervisning styrker elevernes faglige udbytte".

Bjørn Hansen uddyber:

"Skal man ud at samarbejde med pædagoger om understøttende undervisning, er der ofte ikke tid til det - så tiden bliver ikke brugt fornuftigt i forhold til elevernes udbytte af det", siger han.

Børne- og Kulturchefforeningen skriver ligeledes, at det er en udfordring at få skabt rammer, så lærere og pædagoger kan mødes.

BUPL skriver, at pædagogerne især står for den understøttende undervisning i indskolingen, men: "Det er BUPL's indtryk, at der hersker en udbredt forvirring blandt lærere og pædagoger om, hvad indholdet skal være i UUV(understøttende undervisning - red.), og hvilke mål, der gælder.

BUPL: Svært at understøtte undervisningen 

Danske Skoleelever bemærker, at "at de fleste skoler ikke formår at bruge tiden produktivt".

Mindre åben skole end før

Den åbne skole: Spejdere rykker ind 

Heller ikke den 'åbne skole' er kommet problemfrit fra land - det kan man blandt andet læse i Børne- og Kulturchefforeningens svar:

"De største udfordringer er at få skolens aktører til at erkende værdien af at have 'skolefremmede' ind i undervisningen set i lyset af transaktionsomkostningerne herved", fremfører foreningen. Skolerne har altså svært ved give ejeskabet væk, mener forvaltningscheferne og fortsætter:

"Næststørste udfordring er at skabe incitamenter for aktørerne udenfor skolen til rent faktisk at indgå i opgaverne i skolen", skriver foreningen, der dog ser muligheder i at inddrage lokalsamfundet.

Danmarks Lærerforening skriver, at det faktisk er gået tilbage med kontakten til lokalområdet:

"Vi har ingen indikationer på, at der generelt er etableret mange nye samarbejdstiltag inden for rammen af den 'åbne skole'. Det er vores vurdering, at der i dette skoleår har været et mindre fald i elevernes kontakt med det omgivende samfund. De meldinger, som vi modtager, tyder således på, at eleverne i lidt mindre omfang end sidste år deltager i besøg på virksomheder og kulturinstitutioner".

Private fonde holder hånden under reformen 

God implementering kræver fokus

På partnerskabsmødet i går var der to oplæg foruden de forskellige foreningers fremlæggelser, og Bjørn Hansen fortæller, at der ikke var tid til egentlig debat på mødet.

DLF havde medbragt den erfaring, at en aftalebaseret dialog med lærerne har skabt bedre mulighed for succes:

"Det er for skolerne en kolossal stor opgave at implementere alle reformens elementer på en gang uden de nødvendige resurser. Det er derfor positivt, at mange ledere tager ansvar og viser civil ulydighed, så de væsentligste indsatser prioriteres først. Folkeskoleloven er imidlertid gældende fra dette skoleår. Der er således behov for, at der visers et tilsvarende politisk ansvar fra folketing, regering og kommuner, så skolerne sikres et formelt regelgrundlag til at foretage de nødvendige prioriteringer", skriver foreningen, Bjørn Hansen uddyber:

"Havde man nu skrevet ind, at man gav to eller tre år til en implementering af loven, så havde der været lagt op til, at man i kommunerne og på skolerne havde en handleplan, hvor man prioriterede de forskellige indsatser løbende. Nu er man i et kaos, og man prøver at få det hele til at fungere samtidig, men så lykkes det ikke - for man har ikke kræfter til det hele", siger han.

Råd: Reformen kræver lærernes opbakning