Forskning It
5   1064

Fireårigt forskningsprojekt: Lærerne skal forstå it forfra

Teknologiforståelse var også noget, man diskuterede i 80’erne. Siden har skolen oplevet en it-invasion, men lærernes bevidsthed om teknologiernes indflydelse på deres praksis er aldrig fulgt med. Ny forskning afslører et kæmpe behov for teknologiforståelse blandt både unge og ældre lærere.

Der er indkøbt i tonsvis af it og der findes masser af kurser i betjeningen af iPads og interaktive tavler. Udmærkede brugsanvisninger til udmærkede didaktiske programmer savner skolen heller ikke. Til gengæld mangler professionsuddannede, lærere såvel som sygeplejersker, en grundlæggende forståelse for de nye teknologiers indgriben i deres fag. Teknologikritik og -analyse har ikke været fag på uddannelserne og it-invasionen har derfor fået lov at foregå henover hovedet på lærerne, konkluderer forskningsprojektet.  

"Man har simpelthen ikke fået fat i de spørgsmål, som handler om den overordnede teknologiforståelse og hæver sig over det specifikke redskabstænkningsniveau", siger professor Cathrine Hasse, der har ledet det fireårige forskningsprojekt Technucation, hvis resultater præsenteres i næste måned.

Artiklen fortsætter under banneret

Interview og observationer

  • Forskningsprojektets resultater beror på en lang række feltobservationer samt 149 interviews med hhv. lærere, sygeplejersker, ledere og teknologi-konsulenter fordelt over hele landet.
  • Teku-modellen er udviklet ud fra analyser af lærere og sygeplejerskers behov for en mere generel teknologiforståelse og er tænkt som et supplement til undervisningen på professionshøjskolen
  • Det har vist sig, at lærere og sygeplejerskers teknologianvendelse i praksis minder meget om hinanden, og at det derfor giver mening at udvikle en fælles viden om i generel teknologiforståelse, som også andre professioner vil kunne have gavn af.

Hun forklarer, hvordan fokus indtil nu har været på, hvordan man bruger det enkelte nye didaktiske redskab. Ikke hvordan teknologier generelt betragtet forandrer arbejdslivet og undervisningen på godt og ondt.   

"På trods af, at både skoleledere og kommuner mener, at de virkelig har investeret i it og lærerne har været på kursus, så må alle indrømme, at det endnu ikke for alvor er sådan, at de nye teknologier bliver brugt uden problemer", siger Cathrine Hasse.

Det er på den baggrund, at Technucation-projektet til marts præsenterer et nyt tankesæt for de studerende på professionshøjskolerne - den såkaldte Teku-model, der kort sagt skal få de kommende lærere til at se på teknologi som andet og mere end blot et redskab.

Kurser gør det ikke

Grunden til, at de nye teknologier ikke bare kan betragtes som redskaber skyldes, hvad forskerne kalder, deres 'multistabilitet'. Det vil sige, at en tablet eller et givent softwareprogram altid har mange flere funktioner udover den, der står i brugsanvisningen fra fabrikanten.

"De nye teknologier er ikke stabile. De bliver hele tiden til i de sammenhænge, de bruges og derfor må lærerne lære at stabilisere dem ind i deres praksis. Det er dog ikke noget, du bare lige lærer på et kursus", siger Cathrine Hasse og fortsætter:

"Det er ikke fordi, vi har noget imod kurser, men det er et hovedfund i vores forskning, at langt størstedelen af læringen omkring de her teknologier foregår - og bliver nødt til at foregå - i den lokale praksis på skolen".  

At være ung lærer, der er vokset op med teknologierne og har styr på de sociale medier, betyder ikke nødvendigvis, at man har teknologiforståelse.

Men indfører man teknologiforståelse, ikke nødvendigvis som fag, men som dimension på læreruddannelsen, er det Cathrine Hasse og forskningsprojektets overbevisning, at lærere rent faktisk vil få noget ud af de kurser, de vil komme på i fremtiden.

Hvem valgte programmet? 

I forskningsprojektets gennemførte interview giver lærerne udtryk for, at de ikke aner, hvem der beslutter, hvilke teknologier, der finder vej til deres skole og hvorfor. Det er et spændende resultat, fordi det ellers ikke er noget, man har talt om, mener Cathrine Hasse:

"Man har talt om, at lærerne ikke var hurtige nok til at gribe de tekniske løsninger og at  man måske har investeret i ting, der ikke blev brugt ordentligt. Men, at så mange af de professionsansatte er så uvidende om, hvorfor det lige præcis er de teknologier, de bruger eller ikke bruger, det overrasker mig meget"; siger Cathrine Hasse.

Ligeledes bekymrer resultatet hende, fordi lærerne så ikke føler ejerskab til teknologierne. 

"Om man sidder med 'hvad har de nu fundet på deroppe'-holdningen eller en oprigtig følelse af, at man selv har valgt teknologien, gør efter vores opfattelse en meget stor forskel for, hvordan man går til arbejdet som professionel med en stærk faglig stolthed. Det handler om at få ejerskab til de redskaber, der skal benyttes i det professionelle arbejde".

Hverken forskningsprojektet eller lærebogen 'TEKU-modellen - teknologiforståelse i professionerne', der udkommer i forlængelse af resultatpræsentationen til marts, har til hensigt at kritisere ledelser eller politikere. Men Cathrine Hasse vil alligevel have lov at undre sig over, hvor lidt faglig argumentation, der findes rundt omkring på ledelseskontorer og i kommunalforvaltninger, når det kommer til at begrunde, hvorfor man har købt den ene frem for den anden teknologi. 

"Pludselig handler det hele om iPads eller ikke iPads, men de fagligt bevidste valg mangler og derfor skal de lærere, der bliver uddannet i dag have faglige holdninger til de her ting", siger Cathrine Hasse.

Når hun og forskningsprojektet i øvrigt taler om faglighed er det en vigtig pointe, at denne kun er sikret, hvis teknologiforståelsen er på plads.

"Ellers bliver det den anden vej rundt: Teknologierne kommer til at løbe med fagligheden". 

TECHNUCATION

  • Technucation-projektet (Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education) er støttet af Det Strategiske Forskningsråd.
  • Projektet er et samarbejde mellem Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol.

Modellen er afprøvet

Forskerne bag Technucation-projektet har haft et tæt samarbejde med professionshøjskolerne, hvor den såkaldte Teku-model er blevet gennemgået med de studerende.  Cathrine Hasse fortæller, hvordan de kommende lærere er gået meget op i at løse de opgaver, der er knyttet til forståelsen af modellen. Desværre er to gange tre timer, som afprøvningen varede, ikke længe nok til at rykke de studerende så langt som der er brug for.    

"Vi flytter simpelthen ikke deres mentale forståelse af teknologi hele vejen", konstaterer hun. Men når forskningen er fremlagt på en konference på Institut for Læring og Pædagogik i Emdrup d. 5. marts, er det op til professionshøjskolerne at prioritere, hvordan og hvor meget teknologiforståelse skal fylde på læreruddannelsen fremover.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.277 andre er allerede tilmeldt