Lærerliv
2   2230

Stemmer fra skolen: "Vores hverdag kører"

Vibeke Steen er lærer på Fårvang Skole i Silkeborg. "Det er ikke lutter lagkage altid og vi er blevet opmærksomme på nogle ting, som der skal rokeres lidt om på til næste skoleår. Men så gør vi det", siger hun. På hendes skole er lærerjobbet stadig attraktivt.

Reformen er så mange ting. Derfor har Vibeke Steen svært ved at sige, om hun er egentlig reformpositiv eller mere skeptisk. Hun hæfter sig imidlertid ved, at hverdagen på Fårvang Skole kører. 

"Den stemning, der har været rundt omkring af, at nu kan jeg ikke længere stå inde for det og jeg vil derfor ikke være lærer mere. Dér er jeg og mine kolleger slet ikke. En ting er, at vi har travlt lige nu og måske mere travlt, end jeg synes, vi burde have. Men, at lærerjobbet ikke skulle være sagen mere, det hører jeg ikke det fjerneste om", siger hun.    

Artikelserie

"Stemmer fra skolen" baserer sig på de 58 siders tekst-kommentarer, som lærerne skrev i Folkeskolens panelundersøgelse fra september 2014 om vilkårene under Lov 409 og folkeskolereform. Folkeskolen.dk har kontaktet nogle af de lærere, som dér har fortalt om deres erfaringer.

Vibeke Steen tror derfor heller ikke, at hun vil miste kolleger som følge af reformen og den nye arbejdstidslov.

"Det er ikke lutter lagkage altid og vi er blevet opmærksomme på nogle ting, som der skal rokeres lidt om på til næste skoleår. Men så gør vi det. Jeg synes ikke, at der er noget farligt i at skulle tage en dyb indånding engang i mellem og sige: 'Nå ok, det gik ikke. Jamen, så prøver vi lige igen'".  

Artiklen fortsætter under banneret

En af de ting, som ikke har fungeret, er de lektioner af 30 minutters længde, Fårvang Skole indførte fra august.

"Det holder ikke rigtigt og det skal vi have justeret. Til gengæld fungerer morgenbåndene rigtig godt. Nogle bruger dem til bevægelse eller til samlinger. Andre har læsebånd i en periode og så er der flere, der ser nyheder", fortæller Vibeke Steen, der underviser i tysk og engelsk i overbygningen og i 5.-6.klasse. Selv ser hun bl.a. tyske nyheder med eleverne om morgenen. 

Reformen på godt og ondt

Vibeke Steen har været lærer i 11 år. Hun har lavet cooperative learning, 'anderledes' undervisning og bevægelse, længe før reformen kom, fortæller hun. 

"Men en af de nye ting, jeg godt kan lide ved reformen, er, at tysk er blevet trukket ned i 5. klasse. Det er fedt at starte et sted, hvor man har tid til at lege noget mere med eleverne og sproget. Oppe i 7.  bliver det mere skriftligt", siger hun.  

Til gengæld ærgrer det hende, at man ikke kunne give de to ekstra timers tysk i 5. uden at stjæle dem fra overbygningen.

"Hvordan skal man blive bedre ved blot at starte tidligere? Man er da nødt til at beholde alle timerne i overbygningen samtidig", siger Vibeke Steen og fremhæver en anden problematisk ting ved de nyeste reformer:

"Det er også et problem, at vi ikke længere har en UU-vejleder, men at hver enkelt lærer skal kende alle uddannelser for at pege eleverne i den rigtige retning. Det er omstændeligt og det er synd for ungerne, for vi kan ikke vide alt", siger hun.  

Arbejdstid i Silkeborg

I Silkeborg skal lærerne skal være til stede på skolen 35 timer i 40 uger. Af aftalen, der er indgået mellem Silkeborg Lærerforening og Silkeborg Kommune, fremgår det også, at Silkeborg-lærerne har 240 timer om året til individuel forberedelse og løbende forældresamarbejde.

"En ret ok aftale"

I Silkeborg blev den lokale lærerkreds og kommunen i januar enige om nogle rammer for lærernes arbejdstid, der afviger fra Lov 409's bestemmelser. Enigheden betyder, at Silkeborg-lærerne skal være tilstede på skolen i 35 timer om ugen i 40 uger. Herudover har de 240 timer om året til individuel forberedelse og løbende forældresamarbejde.

"Jeg er sikker på, at det betyder noget for stemningen på vores skole, at der i Silkeborg er et godt samarbejde mellem lærerforeningen og skoleforvaltningen. Det er vigtigt, at man kan snakke om tingene", siger Vibeke Steen. 

På Fårvang Skole er lockouten næsten glemt, mener hun. Det er i hvert fald ikke noget, der snakkes om længere.

"I medierne dukker det stadig op, at lærerne er sure efter lockouten og det er også derfor, at de ikke når tingene. Men det er meget, meget længe siden, at vi har snakket om lockouten. Vi gjorde det heller ikke sidste skoleår, og vi er ikke mavesure", siger hun.

Vibeke Steen ser dog problemer forbundet med de nye arbejdstidsregler, der blev indført som følge af lovindgrebet i lockouten.

"Vi kan ikke mødes som vi gjorde før i tiden, også selvom vi har den her ret ok aftale i Silkeborg med 35 timers tilstedeværelse og en timepulje, vi frit kan lægge. Problemet er, at vi i de forskellige teams ikke har huller i skemaet på samme tid i løbet af de 35 timer og så bliver det jo svært at mødes", konstaterer hun.

Samarbejdet havde det bedre i sidste års skoleskema med skæve mødetider, fælles hultimer og parallellagt undervisning, vurderer Vibeke Steen. Men eftersom alle, inklusiv ledelsen, er enige om, at det nye skema udfordrer lærersamarbejdet og muligheden for holddeling og differentiering, er Vibeke Steen ikke bekymret. Det bliver bedre til næste år. 

"Igen, så er det her jo kun år ét. Vi skal lige have tid til at finde ud af det hele. Den holdning er vores skole gennemsyret af og vi har ledelsen med hele vejen. Det hjælper selvfølgelig", siger Vibeke Steen.  

 

Problemet med digitale læremidler 

På Fårvang Skole har man masseindkøbt digitale læremidler, fortæller Vibeke Steen. Hun kan dog være i tvivl om, hvorvidt de nødvendigvis er vejen til mere spændende undervisning.

"Der er visse fordele ved de digitale læremidler, specielt når jeg i forvejen er presset. Jeg kan nemlig gå ind til time og sige, at vi er nået til det her link og så fungerer det faktisk ok derfra. Men jeg har altså ikke altid nået at sidde ned med stoffet på forhånd", siger hun.

Derfor tager Vibeke Steen hellere noget af det fysiske materiale, hun har liggende fra sidste år. Det er nemlig gennemarbejdet, også i forhold til bevægelsesdelen. 

"Der findes selvfølgelig nogle digitale læremidler, som er rigtig gode - også til at få bevægelsen, små skift og øvelser med. Men der er bare ikke ret meget i dem. Når man først har været igennem de fire ting, der er, så kan vi ikke bruge dem igen", siger hun. 

På samme måde, som hun håber på, at skemaet bliver mere fordelagtigt for samarbejdet næste skoleår, er hun også optimistisk i forhold til de digitale udviklinger. "Det kommer nok", siger hun.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
876 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
364 andre er allerede tilmeldt