Nationale test
2   884

Ekstra nationale test på bekostning af naturfagstest

Fra 2017 indføres en ekstra national test i engelsk og en ekstra i matematik. Til gengæld er testene i geografi og biologi ikke længere obligatoriske. Matematik- og læsetestene ændres på en række felter, og eleverne vil ikke længere få lov at forlade testen, før lektionen er forbi. Det er nogle af de ændringer, forligspartierne har aftalt.

 

Med opbakning i folkeskoleforligskredsen lancerer
undervisningsminister Christine Antorini i dag en række ændringer af de nationale test, som blev obligatoriske i folkeskolen i 2010. Som noget nyt indføres en ekstra engelsk-test (i 4. klasse) og en ekstra matematik-test, så skoleeleverne testes i matematik i 3., 5. og 7. klasse.

10 test i løbet af et skoleforløb

Obligatoriske nationale test i dag:

  1. klasse: ingen test
  2. klasse: dansk/læsning
  3. klasse: matematik
  4. klasse: dansk/læsning
  5. klasse: ingen test
  6. klasse: dansk/læsning, matematik
  7. klasse: engelsk
  8. klasse: dansk/læsning, geografi, biologi, fysik/kemi
  9. klasse: ingen test

Obligatoriske nationale test fra 2017:

  1. klasse: ingen test
  2. klasse: dansk/læsning
  3. klasse: matematik
  4. klasse: dansk/læsning, engelsk
  5. klasse: matematik
  6. klasse: dansk/læsning
  7. klasse: engelsk, matematik
  8. klasse: dansk/læsning, fysik/kemi
  9. klasse: ingen test

"For engelsk handler det om, at vi jo nu har indørt fra engelsk fra 1. klasse, så der er brug for en test tidligere, hvis man skal kunne bruge testene i den løbende evaluering", forklarer undervisningsminister Christine Antorini. "I matematik har der været et ønske om flere test ligesom i dansk, så man kan følge progressionen".

De ekstra test indføres altså på bekostning af to eksisterende test - biologi og geografi i 7. klasse - som naturfagslærerne fortsat kan vælge at bruge, men som fra 2017 ikke længere er obligatoriske.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er et politisk kompromis - det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er forskellige holdninger i forligskredsen til, om vi skal have flere eller færre test. Jeg vil gerne understrege, at for mig er alle fag lige vigtige, men 8. klasse-testene ligger sent i skoleforløbet i forhold til at bruge dem fremadrettet", siger Christine Antorini.

eksempel på de faglige niveauer

Eksempel på beskrivelser af de nye faglige niveauer (dansk/læsning - profilområdet sprogforståelse)

Fremragende præstation: 
Eleven forventes at have særligt godt kendskab til betydningen af ord og faste vendinger, der almindeligvis optræder i daglig tale og i tekster på klassetrinnet.

Rigtig god præstation:
Eleven forventes at have rigtig godt kendskab til betydningen af ord og faste vendinger, der almindeligvis optræder i daglig tale og i tekster på klassetrinnet.

God præstation:
Eleven forventes at have godt kendskab til betydningen af ord og faste vendinger, der almindeligvis optræder i daglig tale og i tekster på klassetrinnet.

Jævn præstation:
Eleven forventes at have kendskab til betydningen af hyppigt forekommende ord og faste vendinger, der optræder i daglig tale og i tekster på klassetrinnet.

Mangelfuld præstation:

Eleven forventes at have en fornemmelse, men ikke altid en præcis forståelse af betydningen af hyppigt forekommende ord og faste vendinger i daglig tale og i tekster på klassetrinnet.

Ikke tilstrækkelig præstation:
Eleven forventes at have en usikker forståelse af betydningen af størstedelen af almindelige ord og faste vendinger i daglig tale og i tekster på klassetrinnet.

Testenes nye rolle

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, lyder et af målene for den nye folkeskolereform. Derfor skal de to test ændres, så eleverne bedømmes ud fra fastlagte faglige kriterier i stedet for som i dag i forhold til resultaterne for danske skoleelever i 2010. Faglige eksperter har beskrevet seks faglige niveauer (se et eksempel til venstre), og der har været gennemført en pilotafprøvning før sommerferien, hvor testresultaterne er blevet omsat til de nye skalaer. Til efteråret vil Undervisningsministeriet fastlægge den nye baseline, som danske elevers testresultater fremover skal måles op imod.

Hvorfor er det kun dansk og matematik, der bliver kriteriebaseret - er det ikke smartest, at alle testesultater kommer i det samme system?

"Skolereformen bygger jo på, at forskningen viser, at hvis man har godt fat i dansk og matematk, har man som regel også godt fat i de andre fag - derfor er det dansk og matematik, vi har valgt at måle på", forklarer Christine Antorini.

Slut med at gå før tiden

Undervisningsministeriet erkendte sidste år, at testene ikke måler nær så præcist som lovet og antaget, og en lærer beskrev på folkeskolen.dk, hvor store udsving, han oplevede hos sine elever, da de havde taget matematiktesten to gange med få dages mellemrum. Derfor præsenterer ministeren i dag en række tiltag, der skal styrke den statistiske sikkerhed - blandt andet skal alle elever fremover fortsætte med at besvare opgaver, til lektionen er forbi, så alle besvarer så mange opgaver som muligt. 

"Vi ændrer, så usikkerheden bliver lavere, men man kan aldrig nå ned på en statistisk usikkerhed på 0 i sådan en pædagogisk test. Derfor er det også med velberåd hu, at vi siger, at man ikke alene kan bruge testene til at måle enkeltelever eller klasser - den kan give en retning og en pejling i det pædagogiske arbejde, og den kan bruges langt mere præcist på kommunalt og nationalt niveau", siger Christine Antorini og fastholder, at der ikke ændres ved reglerne om, at testresultaterne er fortrolige. (præciseret 16/9 kl. 14.29, red.)

Nye målinger i dansk og matematik

En tidligere ønsket ændring lader dog vente på sig. Helt tilbage i 2007, hvor man for første gang forsøgte sig med nationale test, påpegede et ekspertpanel, at læsetesten manglede en måling af elevernes læsehastighed. Denne måling er dog aldrig blevet iværksat, og nu lægger ministeriet på ny op til "en analyse af mulighederne for indførelse af læsehastighed som en del af vurderingen af elevernes læseniveau". I matematik har man besluttet at udvikle et nyt, ekstra profilområde i testene, "statistik og sandsynlighed".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.730 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.604 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.514 andre er allerede tilmeldt