"Det er en lederopgave at sørge for, at de specialpædagogiske kompetencer kommer i spil på den enkelte skole, og jeg kan ikke forestille sig, at en skoleleder, som får en speciallærer ansat, vil undlade at bruge hans kompetencer", siger Jane Findahl fra KL.

KL: Kommunerne har en udfordring med at drage nytte af speciallæreres kompetencer

Kommunerne skal blive bedre til at anvende speciallærernes kompetencer, så de kommer til gavn for alle de lærere, som skal løfte opgaven med inklusion, mener Jane Findahl fra KL. Hun vurderer, at det er en udfordring, kommunerne tager seriøst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er tilfældigt, om de lærere, som bliver afskediget fra specialskoler, får et job, hvor de fortsat kan arbejde med deres specialpædagogiske kompetencer. Det oplever blandt andre skoleleder Annie Nielsen, som på tre år har måttet sige farvel til cirka 20 lærere på grund af faldende elevtal på Rævebakkeskolen i Nyborg.

Specialskoler presses hårdt af nedskæringer

"Børnene og deres særlige behov forsvinder ikke, fordi man rykker dem over i almenområdet. Men kommunen har ikke tænkt ind, hvordan skolerne kan bruge de medarbejdere, vi reduceres med, til at løse inklusionsopgaven. Det tror jeg ikke, ret mange kommuner har en plan for", siger Annie Nielsen.

Nødvendigt for kommunerne at lægge en plan

Også formanden for Samrådet for Specialskoleledere efterlyser planer for videndelingen.

"Nogle kommuner har en plan, men det er de færreste. Det er heller ikke lige til at etablere et samarbejde mellem specialskoler og folkeskoler, fordi de er så forskellige. Men så meget mere grund er der til, at man planlægger, hvordan man hjælper specialskolernes ekspertise ud i almensystemet", siger Jesper Juel Pedersen.

To skoleledere er glade for deres tidligere specialskolelærere

De kommuner, der gør det, bliver hurtigt bevidste om, at de skal formulere, hvordan videndelingen og vejledningen skal foregå, vurderer han.

"Samtidig laver de incitamenter til, at det kommer til at ske, for eksempel ved at folkeskolerne i en periode kan trække på gratis vejledning hos specialskolen".

Mange kommuner har lagt en strategi

Som Jane Findahl (SF) fra KL hører det, ansætter kommunerne i høj grad speciallærere i almene folkeskoler.

"Jeg kender ikke én kommune, som ikke arbejder med at få speciallærernes kompetencer i spil. Rigtig mange kommuner har lagt en strategi for det", siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg.

Forflyttet speciallærer bruger kun sine erfaringer i begrænset grad

Alligevel kan kommunerne blive bedre til at anvende lærernes specialpædagogiske kompetencer, understreger hun.

"Det er en lederopgave at sørge for, at de specialpædagogiske kompetencer kommer i spil på den enkelte skole, og jeg kan ikke forestille sig, at en skoleleder, som får en speciallærer ansat, vil undlade at bruge hans kompetencer. Men speciallærerne skal også blive bedre til at sige, hvad de kan bidrage med, så alle de lærere, som skal arbejde med inklusionsopgaven, kan få glæde af det. Det gælder også, selv om speciallæreren måske føler det som et nederlag, at han er blevet prikket fra sit job på specialskolen", siger Jane Findahl.

Intet mønster i at speciallærere får særlige opgaver

I DLF kan Jens Skovmand fra hovedstyrelsen ikke få øje på et mønster i, at speciallærere får særlige opgaver, når de overflyttes til almenskoler.

"De indgår typisk i det almindelige lærerkorps, men de kommer også hurtigt til at mangle det miljø, de har fået deres særlige viden fra gennem opgaver og kollegial sparring. De har ikke mulighed for at få samme intensive sparring, når de bliver spredt og ikke længere har kolleger, som løser den samme opgave med at undervise elever med særlige behov. Det er utrolig ærgerligt, hvis man ikke bruger speciallærernes kompetencer, for det er en helt unik chance for at støtte arbejdet med inklusion", siger Jens Skovmand.

Det kræver personlighed og indlevelse at være ekspert

Der er bestemt brug for specialpædagogiske kompetencer i almenskolen, mener professor i specialpædagogik Niels Egelund fra Aarhus Universitet. Men det er anderledes at skulle rådgive lærere om, hvordan de håndterer børn med særlige udfordringer i en klasse med 28 elever, når man selv er vant til at være to voksne om syv-otte elever.

Speciallærer efter forflyttelse: Min nye folkeskole passer til min opdragelse

"Det er mange gode eksempler på, at det kan lade sig gøre, men det er ikke nemt at skifte fra en special- til en almenskole. Det kræver både personlighed og indlevelse at træde ind som ekspert i, hvordan man håndterer en elev med ADHD-lignende adfærd, lettere autisme eller dårlig begavelse, når både faglighed og tempo er højere end i specialskolen", siger Niels Egelund.

Speciallærerne skal uddannes til at have blik for samarbejdet

Jesper Juel Pedersen fra Samrådet for Specialskoleledere foreslår kommunerne at oprette kombinationsstillinger, så specialskolen udlåner lærere til almene foleskoler, hvor de for eksempel kan følge en gruppe elever i et halvt eller helt år.

Leder af specialskole: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi kan

"Det er vejen frem. Alle mine vejledere har en vejlederuddannelse, så de har øje for de relationer, de indgår i, når de kommer ud. Der er forskel på at være den, der vejleder, og den som beder om vejledning, så speciallærerne skal uddannes til at have blik for det samarbejde, der skal til, og de skal være gode til at lytte til lærernes behov og til den kontekst, de arbejder i. Når man er vant til at sidde med seks-otte elever, skal man ikke gøre sig klog på klasserumsledelse, men på barnets behov", siger Jesper Juel Pedersen, der til daglig er leder af Djurslandsskolen ved Grenå.

Professor: Dybt problematisk, når kommuner sparer på specicalskoler

Kombinationsstillinger kan være godt nogle steder, mener Jane Findahl fra KL.

"Andre steder vil man have et specialcenter på skolen. Der er mangfoldige måder at indrette sig på, men uanset hvilken model man vælger, skal den hele tiden udvikles".