"Jeg har fået at vide, at jeg er god til at se fremskridt i en elevs faglige og sociale udvikling, hvor andre hurtigt ville sige, at hun ingenting kan, og at hun er langt bagud", fortæller Poul-Jakob Andersen, som er blevet forflyttet fra specialskolen Enghaveskolen til Agedrup Skole.

Forflyttet speciallærer bruger kun sine erfaringer i begrænset grad

Man opbygger en fælles resurse, når alle arbejder med børn med særlige behov, og de erfaringer er svære at bevare, når man ikke længere er sammen med kollegerne, siger Poul-Jakob Andersen. Efter 14 år som speciallærer blev han prikket og underviser nu i en folkeskole.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På tre år er lærerstaben på Enghaveskolen i Odense næsten halveret, så der kun er 19 lærere tilbage. Det skyldes dels nedgang i elevtallet som følge af øget inklusion, dels at skolen er blevet pålagt yderligere besparelser.

Specialskoler presses hårdt af nedskæringer

Men selv om de almindelige folkeskoler skal undervise flere elever med særlige behov, oplever lærerne på Enghaveskolen ikke, at kommunen har en plan for, hvordan den vil sætte kompetencerne i spil hos de lærere, som ikke længere underviser på specialskolen.

Prikkede lærere fordelt fra centralt hold

Poul-Jakob Andersen har været lærer på Enghaveskolen i 14 år, men blev sidste år prikket sammen med fem kolleger.

"Vi fik en dag fri til at tage ud at se på skoler, som manglede lærere. Vi skulle lave en beskrivelse af, hvad vi havde undervist i de seneste fem år, og vi måtte ønske tre skoler. Skolerne havde ingen indflydelse på, hvem de ville ansætte, for vi blev fordelt fra centralt hold, og jeg kan ikke tro, at man havde læst min beskrivelse", siger den 60-årige lærer.

Professor: Dybt problematisk, når kommuner sparer på specialskoler

Poul-Jakob Andersen blev sendt ud til i et job med fag i overbygningen, som han ikke havde læst på linje. Da han gjorde forvaltningen opmærksom på miseren, fik han at vide, at mange havde ønsket de samme skoler som ham, så man kunne ikke imødekomme nogle af hans ønsker.

"Jeg vidste, at en af mine kolleger fra Enghaveskolen havde fået job på en af mine ønskeskoler, selv om hun ikke havde haft den på sin liste, så den tilbagemelding forstod jeg ikke. Skolelederen kunne også se, at det ikke kunne gå, så jeg blev forflyttet til Agedrup Skole, hvor jeg er nu", siger Poul-Jakob Andersen.

Fokus har været på at nedlægge stillinger

På Agedrup Skole har Poul-Jakob Andersen 5. A i dansk og kristendom, og han er med i to timer om ugen i 0. B, som han skal være klasselærer for efter sommerferien. Derudover har han timer med en elev, som bliver undervist en del alene, og lige nu har han også en gruppe elever, som har svært ved at koncentrere sig på grund af sociale eller faglige problemer.

"Jeg har aftalt med børnehaveklasselederen, at jeg skal vurdere, hvor meget de kan fagligt, og hvor gode de er til at koncentrere sig. Jeg har også haft fire elever i ekstra matematik i et halvt år, fordi de trængte til et pift. Skolen har lagt mit skema ud fra, hvad den manglede en lærer til, og jeg synes, jeg har nogle gode fag. Men jeg vil ikke påstå, at Odense Kommune har en strategi for, hvor man placerer overflødige speciallærere, så man udnytter vores kompetencer. Fokus har været på at nedlægge stillinger på Enghaveskolen", siger Poul-Jakob Andersen.

Ingen ekstra lærere på grund af inklusion

Poul-Jakob Andersen trækker på sine erfaringer fra sin tid som speciallærer, men på Enghaveskolen arbejde han sammen med andre speciallærere, og nu er han i en helt anden sammenhæng.

"Man opbygger en fælles resurse, når alle arbejder med børn med særlige behov, og de erfaringer er svære at bevare, når man ikke længere er sammen med kollegerne. Desuden havde vi meget specialiserede elever på Enghaveskolen, og dem er der ikke mange af i folkeskolen, så det er begrænset, hvor meget jeg kan bruge mine erfaringer", siger Poul-Jakob Andersen.

Leder af specialskole: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi kan

Han har for eksempel ikke haft brug for sit kendskab til at skabe et undervisningsmiljø for elever med særlige behov.

"Selvfølgelig kommer min baggrundsviden de andre elever til gavn, uden at jeg præcist kan pege på hvordan. Det ville jeg kunne, hvis jeg havde elever med særlige behov, men det ville kræve resurser til indretning af miljøet og til personale, men jeg kan ikke mærke, at der er flyttet penge fra Enghaveskolen over i normalområdet. Der bliver i hvert fald ikke ansat flere lærere på grund af inklusion. Tværtimod er der ansættelsesstop i hele kommunen", siger Poul-Jakob Andersen.

Kan se små fremskridt i elevernes udvikling

At Poul-Jakob Andersen har en særlig tilgang til eleverne kom frem efter et møde, som han og afdelingslederen havde i begyndelsen af skoleåret med faren til en elev med faglige problemer.

"Bagefter sagde afdelingslederen, at ikke ret mange lærere ville se på pigen på den måde, jeg gjorde. Jeg kunne se små fremskridt i hendes udvikling både fagligt og socialt, hvor andre hurtigt ville sige, at hun ingenting kan, og at hun er langt bagud", fortæller Poul-Jakob Andersen.

Alligevel synes han, at hans specialpædagogiske kompetencer går til spilde.

"Jeg vil ikke sige, at skolen overhovedet ikke udnytter min viden, men jeg har de fleste timer i almendelen, for vi har ikke mange elever med særlige behov. Men jeg regner med, at vi får flere, efterhånden som inklusionen bliver udbredt".

Relevant at undervise skæve elever

Poul-Jakob Andersen vil gerne bringe sine kompetencer i spil, men han forestiller sig hverken, at han skal være en slags konsulent for sine kolleger eller blot undervise enkelte inklusionselever.

"Vi har en elev i 1. klasse, som tages ud til selvstændig undervisning. Nu er det ikke mig, der har eleven, men hvis vi får flere med samme behov, kan vi måske lave et specialtilbud. Det ville være relevant for mig, for jeg er vant til at undervise meget skæve elever. Jeg er god til at tage hensyn og til at lave særlige undervisningsmaterialer, og jeg er også stærk i relationskompetence", siger Poul-Jakob Andersen.

Han understreger, at både ledelse og kolleger på Agedrup Skole har taget godt imod ham. Alligevel synes han, det er svært at komme som ny og gøre opmærksom på, at man kan noget særligt.

"Jeg har ikke kunnet overskue at byde ind med mine erfaringer, for jeg har brugt tid på at lære elever, kolleger og skolen at kende. Her er mange flere børn, end jeg er vant til".

Retorik om det bedste hold sidder dybt i Odense-lærere

Samtidig har det påvirket Poul-Jakob Andersen, at han blev prikket på Enghaveskolen.

"Jeg blev forsikret om, at det ikke skyldtes, at jeg ikke kunne klare det, men at næsten halvdelen af lærerværelset var forsvundet på to år. Alligevel følte jeg mig diskvalificeret, og så kom jeg ydermere ind i et forløb, hvor jeg ikke syntes, forvaltningen havde læst min beskrivelse af mig selv", siger Poul-Jakob Andersen.

Lærerne i Odense har heller ikke glemt, at daværende børn- og ungerådmand, Stina Willumsen (SF), i forbindelse med en forestående fyringsrunde i januar 2012 sagde, at kommunen ville have mulighed for at skille sig af med lærere, hvis der er brug for nye kompetencer. Man ville fyre sig til "det bedste hold", som det hed.

"Den retorik sidder også i mig. Det kan ikke undgås. De politiske krav gør, at man er nødt til at prikke de dyreste lærere. Det kan godt virke som en trøst, men sådan tænker jeg ikke. Der er også nogle, som siger, at jeg har vundet, fordi jeg slipper for de arbejdsvilkår, lærerne har fået på Enghaveskolen efter nedskæringerne. Men det er hårdt at skifte job, når man ikke har ønsket det".

Meget mere at følge op på

Poul-Jakob Andersen føler, at han har gavn af sin tidligere periode i folkeskolen, men der er sket mange ændringer på de 14 år, han har været væk fra almenområdet. Der er blandt andet indført elevplaner, nationale test, større fokus på indlæring i 0. klasse og elektronisk kommunikation med forældrene.

"Det havde vi også på Enghaveskolen, men her skriver jeg til en meget større gruppe, uden at jeg har det samme kendskab til forældrene. Der er også meget mere at følge op på. Til gengæld er det lettere at finde inspiration på skolekom og skoleintra. Men somme tider må jeg tage en lur, når jeg kommer hjem. Det er noget helt andet at undervise i folkeskolen, og jeg er jo også blevet ældre, siden jeg var her sidst", siger Poul-Jakob Andersen.