"Jeg hjælper for eksempel mine kolleger med at se på en elev, og hvordan man anerkender det, eleven rent faktisk kan. Måske kan læreren fremhæve, at eleven trods faglige vanskeligheder kommer i skole hver dag. Det er dejligt, at nogle kan drage nytte af min viden", siger Lykke Rosenørn.

Speciallærer efter forflyttelse: Min nye folkeskole passer til min opdragelse

Lykke Rosenørn blev prikket, da Rævebakkeskolen i Nyborg skulle skære ned. I stedet sætter hun sine specialpædagogiske kompetencer i spil på en lokal folkeskole. Hun er godt tilfreds med skiftet, selv om det er en omvæltning at skulle undervise 24 elever ad gangen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Speciallærer Lykke Rosenørn fulgte med fra Vibeskolen i Ullerslev, da Nyborg Kommune for et par år siden samlede elever med generelle indlæringsvanskeligheder i en ny afdeling under Rævebakkeskolen, som i forvejen underviste elever med vidtgående behov. Men et faldende elevtal har sammen med nedskæringer tvunget Rævebakkeskolen til at skille sig af med lærere, så i januar 2013 fik Lykke Rosenørn at vide, at der ikke længere var brug for hende.

Specialskoler presses hårdt af nedskæringer

"Skolelederen forklarede, at det blev mig, fordi det handlede om marginaler, blandt andet var der nogle få kurser, jeg ikke havde. Det var ikke rart at blive prikket, for jeg vil gerne selv tage en så stor beslutning, som det er at skulle skifte job, men jeg havde været frustreret over mine arbejdsvilkår i et halvt års tid, så jeg fik vendt det til, at jeg fik et spark, som jeg aldrig selv ville have fået givet mig selv", siger hun.

Elever med behov for undervisning på små hold

Som prikket kunne Lykke Rosenørn søge eventuelle ledige stillinger i Nyborg Kommune, og i dag arbejder hun på 4kløverskolen, som er en tresporet skole fra 0. til 9. klasse med afdelinger i Ørbæk og Frørup.

"Skolen havde heldigvis et job, som passede til mig med en del specialundervisning og arbejde med elevernes relationer. Jeg er glad for at være her, så det er dejligt".

4kløverskolen har ingen specialklasser, da kommunen har samlet dem på Rævebakkeskolen, så Lykke Rosenørn underviser også i almindelige klasser. Men der er altid elever, som profiterer af at blive undervist på små hold i en periode.

"Det er elever, som har brug for en relation til læreren, som ligger ud over den, de kan have med klasse- og faglæreren, som også skal undervise 23 andre med alt, hvad dertil hører", siger Lykke Rosenørn, som primært har sine timer på 6. årgang.

Sværere at skabe tæt samarbejde med forældre

Nogle elever har svært med at følge med i det faglige, men er motiverede. Andre har relationelle vanskeligheder, og her handler det om at styrke deres trivsel.

Forflyttet speciallærer bruger kun sine erfaringer i begrænset grad

"Jeg har ikke ført statistik, men der sidder vel to-tre elever i hver klasse, som vil have gavn af et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Det forsøger vi at skabe, men det var nemmere på Rævebakkeskolen, hvor vi var mindst to lærere på hver klasse. Et samarbejde med forældrene kræver mange resurser, for det handler ikke kun om at ringe og fortælle, hvordan skoledagen er gået. Man skal også holde møde om barnet i lærerteamet", siger Lykke Rosenørn.

Ikke vant til Fælles mål og nationale test

I forhold til Rævebakkeskolen fylder de elever, som har det fagligt svært, mest, og det kræver, at Lykke Rosenørn tænker på en ny måde.

"Jeg har været vant til at prioritere trivsel frem for faglighed, mens mine nye kolleger i højere grad har fokus på fagligheden. På Rævebakkeskolen forholdt vi os til Fælles Mål og nationale test som vejledende pensum, velvidende at vi ikke kunne nå alle emner. Vi lavede vores eget pensum, for vi kunne ikke nå det samme med eleverne som på normalområdet. Her er vi bundet op poå Fælles Mål og de nationale tgest, og der er noget, som skal nås. Forældrene stiller også større krav til det faglige, hvor jeg på specialområdet oplevede forældre, som blev glade, når bare deres barn havde haft en god dag i skolen".

I modsætning til tidligere arbejder Lykke Rosenørn alene i meget af tiden, så hun kan ikke uden videre gå fra med en gruppe elever.

"Det kræver også fysisk plads. Vi kan løbe ind i, at der ikke er et lokale ledigt til en svær samtale med en elev eller til at sidde med tre-fire elever".

Kollegerne søger råd hos speciallæreren

Alligevel synes Lykke Rosenørn, at hun i høj grad bruger sine specialpædagogiske kompetencer i sit nye job.

"Det er skolens grundsyn, at vi skal arbejde med elevernes relationer og inddrage deres omgivelser, og her har jeg viden at dele ud. Vores skoleleder vil gerne have, at vi arbejder ud fra anerkendende pædagogik, og det stemmer overens med den måde, jeg er 'opdraget' på".

Leder af specialskole: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad i kan

Lykke Rosenørn mærker klart, at kollegerne efterlyser hendes viden og ekspertise. Det kan for eksempel være, at en lærer har svært ved at skrive noget positivt om en elev, som ikke kan honorere alle de krav, der stilles.

"Så hjælper jeg med at se på eleven, og hvordan man anerkender det, eleven rent faktisk kan. Måske kan læreren fremhæve, at eleven trods faglige vanskeligheder kommer i skole hver dag. Det er dejligt, at nogle kan drage nytte af mine erfaringer".

Fokus på skoleudsættere og sprogstimulering

Skolelederen inddrager på uformelt plan Lykke Rosenørn i sine tanker om, hvad 4kløverskolen kan gøre for at styrke en elev eller en klasse.

"Lige nu taler vi om, at vi vil have bedre fat i skoleudsætterne fra børnehaven og i de elever, som ikke bliver stimuleret hjemmefra i forhold til læsning. Vi vil gerne skabe et samarbejde mellem børnehaver, indskoling og forældre om, hvordan forældre understøtter deres børns læseindlæring ved at tale om det, de læser: Hvorfor gør Alfons Åberg, som han gør? Det vil vi have fokus på, fordi vi ved, at det hjælper på elevernes sprogforståelse og på deres læsning i alle fag", siger hun.

Svært at vejlede kollegerne

Det har været er en læringsproces for Lykke Rosenørn - og er det stadig - at være lærer med en særlig viden i forhold til kollegerne.

"Jeg har talt med min skoleleder om, at det er svært at vejlede sine kolleger, især hvis det handler om noget personligt. Der kommer jeg til kort, for jeg har ikke en formel rolle som vejleder eller psykolog og er heller ikke uddannet i det. Før eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder blev flyttet til Rævebakkeskolen, var jeg på Vibeskolen, hvor vi brugte supervision, så det var naturligt for os at spørge hinanden om, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. Vi vidste, at det var bedst for både os selv og eleverne, men det er noget andet at skulle være den, der skal vejlede sine kolleger".

Gode muligheder for at udvikle sig

Det hedder sig, at det er svært for en lærer at bevare sine specialpædagogiske kompetencer, når hun ikke længere er ansat på en specialskole, hvor alle arbejder med børn med særlige behov. Men Lykke Rosenørn vurderer, at hun har gode muligheder for at udvikle sig fagligt.

Professor: Dybt problematisk, når kommuner sparer på specialskoler

"Vi arbejder både med systemisk teori og kognitiv, resursefokuserede og anerkende pædagogik, så jeg har kolleger at diskutere med, og jeg fornemmer, at min ledelse er villig til at lade os udvikle os inden for specialpædagogik. Jeg kan høre på lærere fra andre skoler, at de ikke bare kan regne med at komme på kursus, så jeg er heldig", siger hun.

Udveksler erfaringer med to andre tidligere speciallærere

Lykke Rosenørn har yderligere den fordel, at hun kan udveksle erfaringer med to tidligere kolleger fra Rævebakkeskolen, som også er skiftet til 4kløverskolen. Den ene er hun i team med.

"Vi kendte ikke hinanden, før vi blev ansat på 4kløverskolen, for vi var i hver sin afdeling på Rævebakkeskolen, men vi er som regel enige om, hvilken indsats der skal til for at støtte en elev", siger Lykke Rosenørn.

Mens kollegaen har en fortid som lærer i normalområdet, har Lykke Rosenørn altid været speciallærer.

"Jette kan bedre sætte de to områder sammen, mens det er en stor omvæltning for mig, at jeg skal dele mine resurser ud på 24 elever. Nogle gange må jeg gå på kompromis med, hvad jeg har erfaret, der ville være hensigtsmæssigt at gøre for den enkelte elev, og samtidig bevare min integritet. Det er et dilemma, jeg ofte står i", siger Lykke Rosenørn.