Anders Bondo Christensen vil gerne gøre folkeskolerne til lokale, åbne kulturcentre med mange læringsfremmende tilbud til eleverne.

DLF: Skolen skal være et åbent lokalt kulturcenter

Danmarks Lærerforening mener ikke, alle skoler skal være obligatoriske heldagsskoler. I stedet introducerer DLF i sit nye skoleudspil begrebet Åben skole, som betyder, at skolerne skal stå til rådighed med forskellige tilbud for eleverne hele dagen og på den måde blive til lokale kulturcentre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 Anders Bondo Christensen mener, det vil gøre skolen til en mere attraktiv institution for både elever og lokalsamfundet.

"Skolen skal fungere som et lokalt kulturcenter med mange forskellige tilbud, som alle er med til at fremme elevernes læring. Rigtig gerne i samarbejde med andre lokale institutioner, fx musikskole eller idrætsklubben. På den måde skaber vi en helhedsskole, som også i større grad bliver en del af samfundet", siger han.

DLF er imod obligatoriske heldagsskoler

Ikke-læreruddannede ind på skolerne Anders Bondo Christensen ser ikke noget problem i, at ikke-læreruddannede står for en del af eftermiddagstilbuddene.

"Hvis en gruppe elever er særligt interesseret i fx astronomi eller matematik på et højere niveau, vil det være rigtig godt for dem med et eftermiddagstilbud, hvor en gymnasielærer underviser i det. Det ser jeg intet problem i. Så længe det er tilbud - og ikke den obligatoriske undervisning - kan aktiviteterne ligeså godt varetages af andre personer som af lærere", siger han og ser positivt på de nye muligheder, sådanne samarbejder kan føre med sig. Han mener, det vil give et bredere og mere interessant udvalg af tilbud til eleverne. 

Her er DLF's udspil

Læs mere

DLF's udspil "Sammen gør vi en god skolebedre"