100.000 kr til tænketanken Sophia

Hovedstyrelsen i DLF har vedtaget at fortsætte med at støtte tænketanken Sophia med 100.000 kr. i et halvt år.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hovedstyrelsen lagde i august op til, at der skulle ske en evaluering, før Sophia kunne fortsætte med at få tilskud fra Danmarks Lærerforening. Men det har ikke været muligt at gennemføre en grundig evaluering. Derfor besluttede hovedstyrelsen at fortsætte med støtten ind til sommerferien.

DLF stiller krav til sponsorater

"Jeg er en af dem, som har været kritisk og bedt om en evaluering af, hvad vi får for pengene. Men jeg synes, at vi godt kan forlænge dem et halvt år. Og jeg synes også, at det virker som om de er på vej i den rigtige retning", sagde Birgitte Baktoft til hovedstyrelsesmødet. En anden kritiker, Jane Torp Bodilsen, gav udtryk for samme holdning. 

Formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen har holdt møde med Sophia om kritikken i sommers. Han sagde dengang; "Det er ikke fordi Sophia ikke dur til det, de gør, men vi forventer lidt  mere synlighed. på undervisningsområdet er der ikke ret mange uafhænggie kritiske røster - ud over de faglige organistioner. Vi har brug for Sophia i den sammenhæng"

Daglig leder af Sophia Louise Nabe-Nielsen lovede dengang, at Sophia ville arbejde på at blive mere synlige. Derfor bliver der også lagt op til at der kommer til at ske en evaluering, før tilskuddet forlænges.

DLF støtter ud over Sophia også tænketanken Cevea og CBS-forum.