Rapport: Mistrivsel i børnehaveklassen giver dårligere faglige resultater senere
Der er en klar negativ sammenhæng mellem børn, som mistrives i børnehaveklassen og deres faglige resultater i nationale test i dansk i 2. og i matematik i 3. klasse, viser en ny analyse fra Tænketanken Dea.
Sammenholder man de nationale trivselsmålinger fra børn i børnehaveklassen og med de samme børns efterfølgende test i dansk i 2. klasse og matematik i 3. klasse, er der en klar sammenhæng.
Den viser, at børn, som mistrives i børnehaveklassen, klarer sig dårligere fagligt i 2. og 3. klasse, end børn der trives.
Sådan lyder det i en analyse fra Tænketanken Dea.
"I den nationale test i dansk i 2. klasse har børn, der har udtrykt mistrivsel i børnehaveklassen, i gennemsnit opnået et testresultat på 51 point ud af 100 på den normbaserede skala, mens snittet for de øvrige børn ligger på 58", står der i analysen.
Læs også
-
Lærer: Israel-Palæstina hører ikke til i skolevalget - kun i den almindelige undervisning
-
Tesfaye om prøve-kaos: Kritisabelt at nogle elever fik en dårlig oplevelse
-
Lærerstuderende om skolevalg: Palæstina-forbud er både udemokratisk og usympatisk
-
Er der tid til leg, når dagene bliver helt korte? Det er Tesfaye og formand uenige om
Egmont Fonden sætter fokus på den gode skolestart
Mange børnehaveklassebørn mistrives
Mere end hvert fjerde barns svar i trivselsmålingen giver udtryk for, at de ikke trives i børnehaveklassen.
For børn født i 2014 mistrives 29,9 procent. Mistrivslen er faldet en smule til 27,7 procent for årgang 2015.
Analysen peger på, at der er mere end 15.000 børn, der hvert år giver udtryk for, at de ikke befinder sig godt psykisk og/eller fysisk i skolen, eller at de oplever, at de ikke er en del af skolens faglige og sociale fællesskaber. Hver fjerde af dem udtrykker det samme i 3. klasse.
Forældreindkomst påvirker ikke mistrivsel
Dea's analyse viser, at forældrenes indkomst umiddelbart ikke påvirker graden af mistrivsel.
"Mistrivsel rammer altså tilsyneladende ens på tværs af forældreressourcer. Den lavere testscore for børn, der har udtrykt mistrivsel i børnehaveklassen, svarer nogenlunde til forskellen mellem at have forældre tilhørende henholdsvis lav- og topindkomstgruppen", lyder det i rapporten.
Til gengæld er der forskel på, hvor meget mistrivsel der er i de enkelte kommuner. Færrest børn i Gentofte Kommune giver udtryk for, at de mistrives. Det gælder kun for 21 procent, mens det i Langeland Kommune gør sig gældende for 47 procent.
"Kommunerne med de højeste andele af børn, der udtrykker mistrivsel, er koncentreret omkring Fyn og Sydsjælland. Omvendt har kommunerne nord for København typisk relativt små andele af børn, der udtrykker mistrivsel i børnehaveklassen", står der i rapporten.
Rapporten konkluderer også, at antallet af børn, som har sen skolestart tilsyneladende ikke påvirker andelen af elever, der mistrives.
