Bachelorprojekt Dansk
1   19

Bachelor: Integration af teknologiforståelse udfordrer dansklærere

For stor faglig kompleksitet i forløb med teknologiforståelse gør, at lærere kan have svært ved at inddrage faget, siger Andreas Thorup Jessen.

Nutidens elever er født ind i en digital tidsalder, og man taler ofte om, at de er 'digitalt indfødte'.

Men at de er i stand til at finde og uploade videoer på for eksempel TikTok og YouTube er slet ikke ensbetydende med, at de har digitale kompetencer, forståelse for teknologi eller bevidsthed om teknologiens betydning for samfundet og det enkelte individ, skriver Andreas Thorup Jessen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved UC Syd i Esbjerg.

En international undersøgelse ICILS (International Computer and Information Literacy Study) fra 2018 viser, at seks ud af ti danske skoleelever lå på eller under computer- og informationskompetenceniveau to ud af fire niveauer. Det betyder, at disse elever formentlig ikke kan forholde sig kompetent og kritisk til det digitaliserede informations- og netværkssamfund.

Resultaterne fra undersøgelsen var medvirkende til, at Undervisningsministeriet iværksatte forsøget Teknologiforståelse i Folkeskolen for at afprøve, hvordan undervisning i teknologiforståelse vil kunne styrke elevers evner til at bruge og forstå digitale teknologier.

Artiklen fortsætter under banneret

Andreas Jessen stiller sig undrende over for, om det overhovedet kan lade sig gøre at integrere teknologiforståelsens kompetenceområder og mål om at udvikle elevernes digitale myndiggørelse i et fag som dansk, hvor traditionelle danskfaglige discipliner og dannelsesdimensioner bliver udfordrede.

"Hvordan kan teknologiforståelse bidrage til elevernes udvikling af digital myndiggørelse i danskundervisningen, og hvorledes kan man som dansklærer fusionere teknologiforståelse og danskfagets kernefaglighed, så eleverne bliver digitalt dannet", spørger han i sin problemformulering. 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

Teknologiforståelsens kompetencer i dansk

Projektet tager udgangspunkt i teknologiforståelse som en integreret faglighed i dansk.

I en integreret forståelse skal tre kompetenceområder fusioneres med danskfaget, så der kan skabes en undervisning, der giver mulighed for, at eleverne bliver digitalt myndiggjorte. Kompetenceområderne er digital myndiggørelse, digital design og designprocesser samt teknologisk handleevne.  

Digital myndiggørelse er en konkretisering af digital dannelse, skriver Andreas Jessen. Det omhandler evnen til analytisk og refleksivt at kunne forstå digitale genstande og fænomeners betydning og hensigter i forskellige kontekster. Eleverne skal blive i stand til at vurdere brugen af digitale genstande og fænomener, men også hvad deres betydning er for både individ, fællesskab og samfund.  

En del af hans undersøgelse af teknologiforståelse i dansk tager udgangspunkt i forløbet Robotjournalistik fra forsøget Teknologiforståelse i Folkeskolen, hvor målet var at se, hvordan det kunne bidrage til udviklingen af elevernes digitale dannelse og myndiggørelse.

Undervisningen fandt sted i en 8. klasse, og det foregik over fem lektioner i samarbejde med klassens dansklærer, som han interviewede, lige som han interviewede fire elever fra klassen.

Forløbet Robotjournalistik

I forløbet arbejdede eleverne med temaet robotjournalistik, konstruktionen af autogenererede artikler og undersøgte konsekvenserne for samfundet.

Andreas Jessen har analyseret lærervejledningen. Forløbet omtales i lærervejledningen som en didaktisk prototype, da det skal ses som en inspiration til konkret undervisning i teknologiforståelse dansk, og som lærer opfordres man til at udvælge, tilpasse og tilrettelægge forløbet til egne klasser, skriver Andreas Jessen i sin analyse.

I forløbets introfase arbejdes der med danskfagets komptenceområder fremstilling og kommunikation. I denne fase tilegner eleverne sig nye forståelser for robotjournalistik gennem for eksempel videoer og autogenerede artikler.

Eleverne analyserer, hvad der kendetegner robotjournalistik, og det skaber ikke kun ny viden, men også forståelse for, hvordan fagets principper for artikelskrivning kan bruges til at analysere digitale teknologiers udtryk, tilgængelighed og formål.

I forløbets konstruktions- og udfordringsfase fusioneres både dansk og teknologiforståelsens fagligheder, idet eleverne skal konstruere en robotjournalist, som de skal bruge til at skrive deres egne autogenerede artikler.

Det giver eleverne et perspektiv på konstruktionen af tekster og en bevidsthed om, at tekster er en foranderlig proces der på grund af digitaliseringen altid kan redigeres.

Digital myndiggørelse understøttes i denne fase ved, at eleverne anvender en tilrettelagt model til konstruktionen af deres egen robotjournalist. De udforsker teknologien og oplever et mulighedsrum, hvor de kan fantasere og leve sig ind i fremtidige verdener, hvor robotjournalistik er en del af hverdagen, skriver han.

Lærervejledningen giver en meget fyldestgørende beskrivelse af forløbets formål, rammesætning og praktiske forhold, siger Andreas Jessen, men han problematiserer både omfanget og tidsforbruget:

"Denne assistereren sikrer en solid grundviden om forløbets faglighed og didaktiske principper, men ikke desto mindre kan en lærervejledning på 20 sider, til et forløb på mellem 10-15 lektioner opfattes som værende meget massivt og dermed kræve en mængde af forberedelsestid, som mange dansklærere ikke har", siger han.

Lærerens kompetencer er afgørende

Interviews med elever efter forløbet viste, at mange af dem oplevede, at de havde fået indblik i teknologiforståelse, selvom de også syntes, der var meget fokus på dansk.

"Vi har haft meget dansk, men det giver også god mening, når det er i danskfaget. Vi har arbejdet med mange artikler", siger en elev.  

En anden fortæller: "Indenfor danskfaget har jeg lært noget om, hvad robotter kan, og hvad de ikke kan. ... I forhold til danskfagets analysemetoder er jeg måske blevet bedre til at identificere en robotjournalist. Forløbet var kort, men jeg fik da et indblik i nogle af konsekvenserne ved robotjournalistik".

Interview med læreren viste, at hun ikke så sig selv som kompetent nok til at undervise i teknologiforståelse.

"Vi har læst, analyseret og fokuseret på det skrevne i artikler, så det har været meget af det danskfaglige, som jeg har pillet ud... Der er ingen tvivl om, at jeg har fokuseret meget på det danskfaglige og knap så meget på teknologiforståelse, for det er jeg bare ikke kompetent til".

Det stemmer overens med midtvejsevalueringen af forsøget Teknologiforståelse i skolen, hvor en stor del af det pædagogiske personale oplever, at der stilles for høje krav til deres kompetencer, og at deres fags eksisterende faglighed tilsidesættes som følge af integrationen af teknologiforståelse, skriver Andreas Jessen.  

Der vil være en klar tendens til, at lærere lægger vægt på deres egen faglighed, når teknologiforståelse skal integreres, fordi de føler sig usikre.

Forløbet Robotjournalistik har en høj teoretisk kompleksitet, og det stiller store krav til en god og overskuelig lærervejledning, men også at lærere i forvejen har kompetencer inden for teknologiforståelse.

Det er hverken tilfældet for dansklærere eller vejledninger til forløb. Derfor er der risiko for "en intentionel fejlslutning, hvor teknologiforståelsens kompetenceområder udelades", konkluderer Andreas Thorup Jessen.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.598 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.397 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.046 andre er allerede tilmeldt