Frihedsforsøg
1   18

Skole bruger ekstra frihed til at lytte mere til eleverne

På Nr. Jernløse Skole er eleverne blevet spurgt, hvordan skolens nye frihed skal forvaltes. De ville have kortere skoledage, og det har de fået. Og personalet har opdaget, at meget af det, de ønskede sig, allerede var muligt uden den ekstra frihed.

550 ideer.

Det var, hvad ledelsen på Nr. Jernløse Skole fik, da de spurgte personale, elever, forældre og lokalsamfund om, hvad skulle stille op med den frihed, som statsministeren sidste år valgte at give dem og resten af folkeskolerne i Holbæk Kommune som en del af regeringens frihedsforsøg på blandt andet skoleområdet.

Artiklen fortsætter under banneret

Heldigvis var det ikke 550 forskellige ideer, fortæller skoleleder Bo Pedersen, da folkeskolen.dk er på besøg efter skolens første uge under frihedsforsøget.

For eksempel var mange et ønske om kortere skoledage, og det ønske gik igen fra elever, deres forældre og det pædagogiske personale.

"Vi har så besluttet at der skal være tilsvarende flere tolærertimer", siger han. "Så timerne, vi sparer på de kortere dage, bliver hos eleverne i skolen".

For elev Thor Højland betyder det, at hans nye skema i 8. klasse hver dag slutter kl. 13.20, mens han sidste skoleår i 7. klasse tidligst fik fri kl. 14 og nogle dage senere.

Det er han og klassekammeraterne meget glade for, selv om de kortere dage til gengæld har også har ført til kortere frikvarterer.

Skolen har også valgt at bruge friheden til at erstatte klasseinddelingen med holdinddeling på 0. og 7. klassetrin.

Udover de to tiltag bestod den lange liste af ønsker af tiltag, skolen sådan set kunne sætte i værk uden den ekstraordinære frihed, kommunens skoler har fået, fortæller Bo Pedersen.

Listen bestod blandt andet af ønsker om at indføre teateruger og flere overnatninger på skolen, og de kræver intet frihedsbrev fra landspolitikerne.

Det samme gælder skolens plan om at lade eleverne få mere indflydelse på undervisningens indhold og udformning. For eksempel overvejer man allerede - kun en uge inde i den 3-årige frihedsperiode - at gøre spisepausen længere igen, fordi de små elever fortæller, at de har svært ved at nå at komme igennem madpakken på de tyve minutter, der er afsat.

"Frihedsforsøget er en løbende proces, hvor vi skal have flere runder med evalueringer og generere nye ideer hen ad vejen" siger skoleleder Bo Pedersen.

"Der er utrolig meget energi i at blive frisat på her måde. Det store spørgsmål er, om vi kan bevare ja-hatten på hovedet gennem alle tre år".

Svært at tænke udenfor boksen

På trods af de 550 indkomne forslag og en minimal binding af regler og krav, har friheden ikke ført til en revolution i måden, man laver skole på i Nr. Jernløse, fortæller pædagogisk leder Anita Brinck Larsen.

Faktisk har det ikke været let at frigøre tankegangen til at finde de helt store visioner frem, siger hun.

"At ophæve klassestrukturen på to årgange er indtil videre det vildeste, vi har gjort", siger hun. "Men netop derfor er det så vigtigt at huske, at det her er en proces. Vi har tre år. Vi kan udvikle de store forandringer hen ad vejen".

"Vi har haft nogle idegenereringsworkshops, hvor vi har trænet i at tænke ud ad boksen", indskyder skoleleder Bo Pedersen.

"Det var fx sessioner, hvor vi forsøgte at udvikle de ideer, der ville genere forældrene mest muligt eller etisk uforsvarlige ideer. Bare for at øve os i at tænke vilde tanker. Vi skal have flere af den slags workshops undervejs i det her forsøg".

Drømmeskolen er et sted, der ikke er perfekt

Eleverne var blevet instrueret i at drømme stort, da de skulle komme med deres ideer. Det resulterede blandt andet i et forslag om en slikbutik på skolen, en svømmehal og at fagene tysk og kristendom ikke længere skulle være at finde på deres skema.

Det var ønsker, som ikke kunne imødekommes. Men andre ønsker kunne.

"Vi lavede en 'ønskevæg' i min 1. klasse sidste år", fortæller Mett Andersen, som er lærer på skolen.

"Så var der en af eleverne, som fortalte, at hendes mor syntes, at det var noget pjat, for vi ville alligevel aldrig kunne lave noget af det, der stod på den. 'Men det skal være løgn', tænkte jeg, og så sorterede jeg og eleverne i forslagene, så vi fik luget det urealistiske fra og stemte om resten".

"Det blev blandt andet til, at vi fik en hel 'legedag' i skolen og indførte 'timen er min', hvor en elev ad gangen får lov at fortælle om noget, der optager dem. Det synes jeg er en fin måde at vise eleverne, at de har medindflydelse".

Forslagene til drømmeskolen hænger endnu på skolens gange og inkluderer 'Lejrskole', 'købe is' 'Madfag i klassen', 'Længere pauser' og 'Køkkenhave'.

Alt sammen ting, der måske bliver virkelighed i løbet af frihedsforsøget.

"Det kan godt være angstprovokerende, at der hviler så mange øjne på os i disse år", siger Bo Pedersen med henvisning til den store medieinteresse, der er for Holbæk på grund af den frihed, de har fået.

"Men vi skal turde lave fejl, turde lave ting, som måske ikke virker, og gøre op med forestillingen om, at alt skal være perfekt fra første færd".

"Som elev vil jeg bare sige, at vi har ikke kunnet mærke det, hvis lærerne har haft lidt rigeligt med bolde i luften" siger Thor Højland. "Vi oplever bare at det kører".

Folkeskolen.dk har tidligere skrevet om, hvordan Nr. Jernløse Skole fandt på at lave en ideudvikling, der var åben for offentligheden. Læs mere her

  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ