I 2.a's klasselokale står en lyserød madkasse med madrester i på det ene firmandsbord. På det andet ligger en blomstret kasket ved siden af en sort vandflaske.

Klassen blev forladt pludseligt på sidste skoledag før sommerferien. En elev havde fået corona, og det betød at undervisningen blev afbrudt og alles ferie startede i isolation.

Nu er lærerne tilbage på Glostrup Skole afdeling Søndervangskolen for at forberede næste skoleår. Men selvom de danske coronarestriktioner bliver sløjfet lige så hurtigt, som det danske håndboldhold scorer mål, og antallet af indlæggelser daler, så frygter lærerne stadig, at corona tackler forberedelserne til næste skoleår.

De retningslinjer, som gælder nu, er fra 5. februar, og det betyder, at risikoen for, at hele klasser skal sendes hjem, er stor.

DLF og politikere kritiserer: Nye coronaretningslinjer for skoler burde være klar nu

"Man tænker lidt over det, når man laver årsplaner. Jeg bliver nødt til at kunne justere. Og så bliver vi i høj grad nødt til at gå tilbage til de gamle årsplaner, for der er forløb, som vi slet ikke har fået arbejdet med, fordi vi blev hjemsendt. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad vi mangler fra sidste år", siger Mia Torholt.

Med de erfaringer hun har fra sidste år in mente, gør hun en ekstra indsats i år.

"I de små klasser bliver vi nødt til at have materiale klar i mapper, som eleverne kan få med hjem, hvis de bliver sendt hjem", fortæller læreren.

Hun underviser i 1.a og 2.b. Hendes kollega i indskolingen Döne Korkmaz Karabulut er enig.

"Det er mange ting, som stadig er uklare. Vi er ved at planlægge forældremøde, men vi ved ikke, om det bliver et virtuelt møde, eller om det skal være i gården. Det er vigtigt i første klasse at se forældrene i øjnene. Men det er svært, når vi ikke ved, hvordan vi skal gøre det. Og vi kan ikke rigtig gå et svar på det, for ledelsen ved det heller ikke. Jeg har faktisk lidt ondt af ledelsen. Det er ikke en let opgave", siger hun.

Skoleledere og lærere: Største udfordring bliver at holde corona væk fra skolen

Umiddelbart ligner ugen, hvor lærerne forbereder næste skoleår, sig selv - og så alligevel ikke.

"Kan du ikke mærke, at vi søger hinanden mere?", spørger Döne Korkmaz. "Jo, man søger kontakten. Man savner den. Der er utrygheden i, hvordan gør vi det. Egentlig prøver vi at forberede os til et almindeligt skoleår, men vi ved jo ikke, om det bliver det".

Frygter flere hjemsendelser

Lærerne mener, at det værste, som kan ske, er, at skolen lukker ned eller klasser bliver sendt hjem, fordi der opstår coronaudbrud på skolen:

"Jeg frygter, at der kommer en bølge igen i efteråret, og vi bliver sendt hjem. Det er så svært. Især med en ny første klasse, for så skal vi igen afstemme med forældre. Jeg håber, vi er nået langt nok med vacciner, for fjernundervisning er altså ikke rigtig skole. Man skal se børnene og være i kontakt med dem".

Elever og lærere opfordres til coronatest efter sommerferien

Döne Korkmaz er lige kommet tilbage fra barselsorlov.

"Vi har jo også selv børn og familier. Så hvis vi bliver sendt hjem og skal undervise, så bliver det svært med to små børn", siger hun.

Selv om begge lærere frygter endnu en nedlukning, så er der også elementer fra fjernundervisningen, som de gerne vil tage med, når skolens hverdag igen rammer normalen. Döne Korkmatz mener, at undervisningstiden var mere effektiv:

"Man gik skarpt i gang kl. 8, og man nåede faktisk mere. Der var færre afbrydelser. Nu skal man tage hensyn til et grædende barn efter frikvarteret eller konflikter mellem eleverne. Jeg havde også lavere ambitioner under fjernundervisningen, hvilket gjorde, at ambitionerne i højere grad blev indfriet. Prioriteringen af undervisningen var skarpere - og det tror jeg godt, man kunne tage med i klasselokalet", siger hun.

Mia Torholt mener også, at elevernes tekniske færdigheder er blevet udviklet i ekspresfart, og det kan bruges i det nye skoleår.

"På 2. årgang har de lånecromebooks. Det var meget udfordrende de første gange, de skulle logge på. Men de har allerede lært at begå sig på dem. Det er rigtig godt supplement at have. De er nået meget længere, end man normalt ville være. Det betyder, at jeg kan dele dem op i grupper, så nogle sidder med selvrettende opgaver, mens jeg kan hjælpe en mindre gruppe. Det giver lidt det samme som en tolærerordning", siger hun.

Sådan kan man gøre fjernundervisningen nærværende i dansk

Begge lærere er dog enige om, at den meget tid, som de mindste er blevet undervist på computer er gået ud over håndskriften i klasserne.

"Man kan mærke, at de ikke har øvet det på samme måde, som de ellers ville have gjort. Den udvikling, der normalt ville være 1. og 2. klasse, bliver bare anderledes. Man glemmer hvor meget, det gør for deres finmotoriske udvikling, og det tror jeg faktisk, man kommer til at mærke i lang tid", siger Mia Torholt.

Lærernes råd til politikere: Lyt til os

Hvis de to lærere skal komme med et godt råd til politikerne, så er det, at de skal lytte mere.

"De skal lytte til undervisernes og elevernes behov i stedet for at kæmpe mod hinanden. De skal komme ud i undervisningen og se, hvordan undervisningen er. Alle har en mening, men mange sidder ikke i det. Det er altid lettere at snakke om det udefra. De må meget gerne komme ud og undervise en hel dag", siger Döne Korkmatz.

Mia Torholt håber, at politikerne er klar til at sætte nationale test på pause:

Kommuner får nej til at droppe de nationale test i år

"Jeg kunne godt tænke mig, at de tog en pause med deres testfiksering i kølvandet på corona. Jeg kan godt se, at man skal vise resultater. Men lad os gøre det, så det giver mening. De nationale test påvirker eleverne, fordi de ved, de skal præstere. Det var ikke fair, at de skulle gennemføres før sommerferien, hvor både forældre, elever og lærere har kæmpet så hårdt. De nationale test gavner ikke nogen".