Dansk
2   23

Sådan kan man gøre fjernundervisningen nærværende i dansk

CFU’erne har samlet gode forslag og råd til, hvordan man kan gøre onlineundervisningen nærværende og varieret i dansk. Pædagogisk konsulent for dansk Louise Duus Skovbjerg giver her forslag til, hvordan man kan arbejde med relationerne online.

Man kender det selv, hvis man holder onlinemøder. Selv om man kan se hinanden, så kan man ikke se glimtet i øjnene, og den normalt ubevidste og automatiske aflæsning af, hvordan ens ord lander, og hvordan humøret er hos de andre, skal der nu arbejdes hårdt for at finde. Det gælder i høj grad for både lærerne og eleverne, når der i denne tid undervises fuld tid på sjette uge i udskolingen. Og særligt for de mange dansklærere, som også står for klasselærerfunktionen vil der måske være brug for at fokusere lidt på relationsopbygningen.

"Den her tid handler i den grad om at være omstillingsparat", siger pædagogisk konsulent Louise Duus Skovbjerg. "Lærerne er de seneste uger blevet sendt hjem for at lave online-undervisning fra den ene dag til den anden uden nogen uddannelse i det, derefter er en del tilbage på skolerne under meget specielle forhold, og en del skal nu indstille sig på, at onlineundervisning er noget, der skal vare længe og derfor kræver endnu mere både i forhold til struktur og relationsarbejde. Lærerne gør det supergodt! Men også meget forskelligt. Og der er meget på spil, når man mødes online, som man godt kan arbejde bevidst med".

Foto: Ole Risbjerg

Louise Duus Skovbjerg er pædagogisk konsulent for dansk ved CFU UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og hun og kollegerne oplever dagligt opkald og mails fra lærere, som søger inspiration, råd og vejledning til deres meget ændrede arbejdssituation. Hun holder normalt kurser i klasseledelse og herunder adfærd/relationsledelse, undervisning og læringsledelse. Og hun kan derfor også give helt konkrete råd til, hvordan man kan arbejde med det relationelle i denne tid.

Artiklen fortsætter under banneret

Fif til nærvær i praksis

Først og fremmest så starter klasseledelse, inden man går ind i klassen, og det gælder også når timen begynder med et videoopkald.

"Det er en del af lærerens forberedelse, at alt, hvad eleverne skal bruge, er lagt op på platformene, der er styr på, hvad man skal lære, og det er let at finde", forklarer hun.

Her kan man finde inspiration til fjern- og udeundervisning i dansk

UCL

Via

UCC

Absalon

Dansklærerforeningen

Hvis du kender til andre steder, så skriv gerne i kommentarfeltet, så sætter vi dem på.

 

Når man så mødes i det digitale rum, så er det vigtigt at byde eleverne velkomne, og her må der gerne skrues op for hjerteligheden.

"Når skærmen er mellem os, kan man ikke se, om læreren er glad eller sur, og det er meget vigtigt for eleverne. Det stiller krav til os. Derfor er den en god ide at skrue lidt mere op og sige tydeligt: 'Hvor er jeg glad for at se jer'. Et fif er at stå op. Jeg har selv taget strygebrættet ind i stuen og stablet bøger og puslespilskasser ovenpå, så min computer kommer op i højden. Det gør, at kropssprog og mimik minder mere om det, de ser i klasserummet normalt. Herved skaber man genkendelighed, og eleveren slipper for at sidde og se op lærerens loft".

Eleverne siger blandt andet i en nyeste artikel som opfølgning på rapporten 'Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen'  Danmarks Evalueringsinstitut, at det er rart at se læreren i det personlige rum.

"Vi bliver mennesker med baggrund. Så det kan være en god ide at gøre sig klar til dagen ved at se på, hvad der er bag mig - er det bøger eller billeder - og gøre lidt ud af det personlige rum. Hvis man ikke allerede har gjort det, så kan det også være fint at fortælle ganske kort, hvor man opholder sig i huset og tage det med humor. Det er et vilkår for alle, og det viser, hvem vi er som personer". Derudover nævner hun de rent praktiske ting som et godt headset og godt lys - sid ikke inde i et mørkt lokale, men foran vinduet, så lyset kommer ind på læreren og ikke på skærmen.

"Og så kan det være en god ide til fremlæggelser, at det hele ikke er i powerpoint, så eleverne bare sidder og ser på det ene slide efter det andet, uden at læreren er tilstede. Tag i  stedet et stykke A3 eller A4 papir, og vis med håndskrift, hvad der skal arbejdes med i dansk i dag. Måske er man så heldig, at man har et whiteboard eller eventuelt egne børns klassiske sorte skoletavle. Det gør noget for eleverne, for de sidder faktisk i mange timer foran en skærm. Tænk gerne lidt kreativt, og hvis det her skal var længe, så kan det også være en god ide at tale sammen i teamet om klassen om, hvordan man tilrettelægger undervisningen, så opgaveløsning og struktur ikke bliver ens".

Struktur med medbestemmelse

Nu, hvor der ikke kun er tale om et par uger med fjernundervisning, er det vigtigt også at være opmærksom på, hvordan man strukturerer lektionerne og samværet.

"Jeg hørte en lærer sige: 'Det er jo fantastisk, man bare kan koncentrere sig om undervisningen, for der er ingen konflikter, man skal tage hånd om fra frikvarteret'. Men når man ser på, hvad eleverne svarer, så vil de gerne have en rød tråd fra time til time. De kan godt lide, at de selv kan organisere deres tid, men de bliver nemt forstyrret af mobil eller playstation, og de savner i den grad samværet med kammerater og lærer og fordybelsen sammen med kammeraterne i fx diskussion af noveller eller analyse af en roman. Det kan man også arbejde med".

Hun anbefaler, at hver lektion består af velkomst og 10 minutters kort og præcis lærerintroduktion, der forklarer, hvad der skal ske og hvorfor, 30 minutters arbejde for eleverne og 5 minutters opsamling. Og har man fx tre timer i træk, så skal der skabes en ramme om tiden, hvornår der er pause, og hvornår man mødes igen, og dagen skal afsluttes for eleverne.

"Når man har så meget styring ved skærmen, så er det også vigtigt, at man er opmærksom på, hvordan man involverer og giver eleverne medbestemmelse. Fx i forhold til valg i opgaveløsningen Og jeg vil ikke anbefale, at man giver dem lektier også, for det er rigtigt mange timer, de sidder stille foran en skærm, og det er væsentlig mere intenst. Til gengæld kan det være en god ide at bede dem notere tre ting, de har taget med sig fra hver dansktime, når de kommer tilbage efter en pause eller dagen efter".

I forhold til samhørigheden mellem eleverne kan det fint lade sig gøre at lade dem samarbejde online i mindre grupper. Det kan gøres ved, at man har inddelt klassen i fx fem grupper, som hver har fået et link til deres eget rum, hvor de kan arbejde sammen om fx en litteraturanalyse indtil et fastsat klokkeslet.

"På den måde kan man også hjælpe de elever som måske stadig er tilbageholdende over for at sige noget i plenum. Man kan besøge hver gruppe og tale med dem om, hvad de er nået frem til og bede en af eleverne fremlægge de tre vigtigste pointer om novellen for alle, når man mødes i det store rum igen. På den måde oplever eleverne både medbestemmelse i det lille rum, og alle oplever taletid og energi i den faglighed, som de vant til fra den almindelige klasseundervisning".

Tal om den digitale etikette

Det er jo naturligt at tale med eleverne om, hvordan man er sammen på den gode måde, når man starter en klasse op eller overtager dem som klasselærer. Den samtale kan man med fordel tage igen nu, hvor man skal være sammen på en ny måde.

"Som klasselærer eller lærer generelt skal man være tydeligt med, hvad man forventer af eleverne. Helt lavpraktisk: Er kameraet fx tændt hele tiden? Når det er tændt, kan man bedre relationsopbygge med sine elever, end når det er slukket, og man kan tale om, hvordan man er sammen. Jeg bruger chatten rigtigt meget. Sæt et ? i chatten, hvis I vil spørge eller et X, hvis I vil kommentere, så kan jeg tage det med ind i mit oplæg. Vink til hinanden ved timens start. Er det okay at hente et glas vand eller en kop kaffe eller te under oplægget, og hvordan lytter man aktivt til hinanden? Måske kan de piger og drenge, der spiller Fortnite, bidrage med gode erfaringer om samarbejde online".

Om klasseledelse

Klasseledelse er betegnelsen for den praksis, som lærere og pædagoger anvender til at skabe et respektfuldt og meningsfuldt rum for elevers læring og udvikling. Der er tale om en praksis, hvor det didaktiske, faglige og sociale er relateret til hinanden.
- Klasseledelse har været udøvet i den danske folkeskole gennem de sidste 20 år.
- Klasseledelse er ikke en evne, man er født med. Det kan læres gennem kompetence- og praksisudvikling.
- Særligt for relationsledelse:
Elevernes relation til læreren er noget af det, der har allerstørst betydning for deres indstilling til at gå i skole, deres oplevelse af fagene og deres engagement i undervisningen.

Hun anbefaler også, at man gør en del ud af at starte og slutte dagen på en god måde. Hvis man har den første time kan man starte med Godmorgen og dagens nyhed, som eleverne kan byde ind med. Det kan være en historie, en vittighed eller en gåde. Man kan også bede alle skrive i chatten, hvad de har fået til morgenmad, gårdsdagens sjoveste oplevelse eller en gif om det emne, man arbejder med.

"Eleverne sidder rigtigt mange timer alene hjemme, så de skal opleve sig som en del af et  fællesskab, når de deltager i fjernundervisningen, og eleverne kan ikke fylde rummet alene, det er læreren, der er ansvarlig for den gode relation. Så igen: Vis glæde, brug humor, referer til tidligere oplevelser sammen, spørg ind til, hvad de får hverdagen til at gå med. Og spørg ind til, hvad de savner allermest ved ikke at komme i skole?"


Noget af det, der kan være sårbart ved, at man ikke vidste, at man pludselig skulle sidde hjemme allesammen er, at den relation man havde til læreren i forvejen, er afgørende for, om man føler sig tæt på læreren eller ej i fjernundervisningen.

Louise Duus Skovbjerg anbefaler at man for eksempel laver en lille relationskortlægning over eleverne i forhold til, hvem man måske ikke har haft den tætteste relation til inden, og hvem der måske er særligt sårbare eller har det svært hjemme.  


"Der vil jeg igen som underviser gå ind og bruge chatten. Træk de elever ind og ros dem. Hvor er det godt, du har brugt tid på at løbe ture eller få set en god serie. Det er ikke, fordi det kræver noget helt andet end normalt, men det skal være tydeligere".


Endelig anbefaler hun, at man slutter dagen af med noget, man ved, at eleverne synes er sjovt - en Kahoot, en udstyrsbingo og en understregning af, at det har været dejligt at se dem, og at man glæder sig til næste dag. Og fortælle dem, hvordan og hvornår de kan få fat på deres lærer - for de kan jo ikke bare smutte forbi lærerværelset for at spørge om noget fagligt - og måske samtidig lige få snakket om det svære.

"Og så tal gerne med dem om, at det også er nyt for jer som lærere. Og sænk ambitionsniveauet. Gør det simpelt, så både elever og lærere lykkes med nærundervisning og ikke kun fjernundervisning", siger hun .


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.244 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.872 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
535 andre er allerede tilmeldt