Læreruddannelsen
12   55

Rådsformand: Uddannelse af danske lærere halter gevaldigt sammenlignet med andre lande

Lærere har både længere uddannelse og får mere efteruddannelse i flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, viser en ny undersøgelse.

Især efteruddannelsen af de danske lærere er et meget forsømt område, når vi måler os op imod flere af de lande, vi normalt sammenligner os.

Sådan konkluderer formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof på baggrund af en undersøgelse, som formandskabet har bestilt.

Her har Damvad Analytics sammenlignet en række parametre omkring både grunduddannelse af de danske lærere og tilsyn med skoler med lignende forhold i Sverige, Norge, Estland, Holland, Finland, Skotland og den tyske delstat Hessen.

Damvad Analytics har udformet, hvad de kalder for en landerapport for hvert af undersøgelsens lande og herpå fået en ekspert fra hvert land til at kvalitetssikre rapporterne.

Artiklen fortsætter under banneret

Rønhof: Vi uddanner lærerne mindre

Det er på baggrund af den sammenligning, at Charlotte Rønhof meget klart kan se, at de danske lærere typisk både får en kortere uddannelse, og at der efterfølgende arbejdes meget mindre systematisk med efteruddannelse af de danske lærere.

"Vi vidste godt i forvejen, at landene omkring os har længere læreruddannelse, fordi uddannelsen ofte ligger på universitetet, men det overrasker mig virkelig, at vi på efteruddannelsesområdet skiller os så markant negativt ud. Vi glimrer jo ved fraværet af et systematiseret efteruddannelsesprogram. De to ting i kombination giver et billede af, at vi samlet uddanner lærerne mindre end de andre lande", siger hun.

Eneste land uden universitetsuddannelse

Analysen viser, at den danske læreruddannelse som den eneste af læreruddannelserne i de pågældende lande alene udbydes af professionshøjskoler.

I Finland, Estland, Skotland og Hessen er læreruddannelsen alene på universitet, mens læreruddannelsen i Norge, Sverige og Holland både udbydes af universiteter og af högskolor/hogeschool, som minder mere om de danske professionshøjskoler, viser analysen.

I Danmark tager det fire år at blive lærer, og det gør det også i Holland og Skotland, mens den svenske læreruddannelse tager fire år for grundlærere og fireogethalvt år for faglærere. I Hessen tager det tre-fire år at uddanne sig til lærer i Hauptschule og fire-fem år for at kunne undervise i Realschule. I Estland, Finland og Norge tager det fem år, før man kan kalde sig lærer.

I Danmark har det de senere år været heftigt debatteret om den danske læreruddannelse også skulle ophøjes til en femårig kandidatuddannelse. Den tidligere VLAK-regering nedsatte i den forbindelse en ekspertgruppe, der skulle undersøge mulighederne for en femårig læreruddannelse, men ekspertgruppen kom aldrig i gang, før nuværende minister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nedlagde gruppen.

Uddannelses- og forskningsministeren har i stedet etableret, hvad hun kalder en udviklingsgruppe, og den har hun bedt pege på forbedringer inden for den nuværende fireårige uddannelse. 

"Ene og alene et politisk valg"

Ifølge Charlotte Rønhof gør den nye analyse det endnu mere tydeligt, at Danmark skiller sig ud ved at holde fast i ikke at udvide læreruddannelsen.

"Sammenligningen gør det krystalklart, at det er et markant valg, vi har truffet i Danmark om, at universiteterne ikke også kan uddanne lærere", siger hun og fortsætter:

"Det er jo ikke fordi, man ikke kan uddanne dygtige lærere på professionshøjskoler. F.eks. kan man jo, som vi foreslår, stoppe med at optage så mange med under 7 i snit via kvote 2. Men det er ene og alene et politisk valg, at vi ikke også uddanner lærere på universiteterne. Man kan oplagt spørge sig selv, hvorfor det behøver at være så firkantet i Danmark. Man kunne jo måske også bare udbyde dele af læreruddannelsen f.eks. rettet mod undervisning i de ældre klassetrin på universitetet".

Efteruddannelse er et forsømt område

Og så er der efteruddannelsen af lærerne. Her har sammenligningen med de øvrige lande fået formanden til at spærre øjnene op. For mens der ikke eksisterer nogen form for systematisk efteruddannelse af de danske lærere, er det et krav i Sverige, Skotland og Estland, at lærerstaben får efteruddannelse hvert år.

De svenske lærere har krav på 104 timer efteruddannelse om året. I Skotland er lærerne forpligtede til at gennemføre 65 timers opkvalificering hvert år, og i Estland er lærerne forpligtede til at gennemføre mindst 160 timers faglig uddannelse i hver femårsperiode.

I Finland er efteruddannelse styret lokalt, men alle lærere skal gennemføre tre dages årlig efteruddannelse med fokus på implementering af uddannelsespolitiske tiltag.

"Når det kommer til efteruddannelsen af de danske lærere i forhold til de andre lande, er der ikke andet at sige end 'hold da op'. Det er godt nok et meget forsømt område i Danmark. I Danmark er det nærmere noget, hvor der politisk bliver sat en særlig pulje af til noget en gang imellem, som man blandt andet så det med folkeskolereformen, hvor man indførte målsætningen om fuld kompetencedækning".

Rønhof: Vi behandler nye lærere uanstændigt

I Estland, Skotland og Holland får alle nye lærerne desuden supervision i deres første år som færdiguddannet lærer. Det bør også være almindelig praksis i Danmark, lyder det fra Charlotte Rønhof.

"Det har altid været galimatias den måde, vi i Danmark behandler nyuddannede lærere, hvor vi alt for ofte overlader dem til sig selv. Det er simpelthen ikke anstændigt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Praktiklærere er for alle, der tager sig af de lærerstuderendes praktik på folkeskolerne, og andre med interesse for området. I samarbejde med Praktiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
226 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
461 andre er allerede tilmeldt