Lærerstuderendes Landskreds
4   71

Nye lærere skal tilbage på skolebænken

Læreruddannelsen skal betragtes som en basisuddannelse, hvor nye lærere får både ret og pligt til efteruddannelse efter tre år i lærerjobbet. Det foreslår de lærerstuderendes nye forperson, Caroline Holdflod Nørgaard. Hun vil samtidig sikre lærerstuderende minimum 21 timers undervisning om ugen.

Hvis vi skal have flere lærere, der kan holde til mange år i folkeskolen, er der brug for et fundamentalt nyt syn på uddannelsen af lærerne. Sådan lyder det fra Caroline Holdflod Nørgaard i hendes første store interview som forperson for de cirka 5.800 lærerstuderende, der er medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds (LL).

Hun mener, at langt flere lærere vil blive i folkeskolen, hvis uddannelsen gøres til en tretrinsraket, der grundlæggende ændrer måden, vi uddanner, understøtter og udvikler lærere på.

"Vi betragter os som færdiguddannede lærere, når vi har forladt læreruddannelsen. Det er lidt naivt. Man bør i langt højere grad betragte uddannelsen som en grunduddannelse, man bygger oven på. Derudover er det nødvendigt, at de første to år i folkeskolen har et langt større fokus på at sikre en god overgang til lærerjobbet, og efter tre år som lærer skal man så optjene retten til efteruddannelse, som skal være obligatorisk at benytte", forklarer Caroline Holdflod Nørgaard, der tiltrådte sin nye position i januar.

Hun foreslår konkret en trepartsaftale, der sikrer, at nyuddannede lærere efter tre år får ti ECTS-point til efteruddannelse, som de er forpligtede til at bruge.

Artiklen fortsætter under banneret

"Forskningen viser, at der er rigtig store gevinster at hente, hvis man de to første år understøtter og tager ordentligt hensyn til, at man er ny lærer. Vi ved også, at lærerne skal have muligheden for at udvikle sig inden for de første syv år. For ellers forlader de folkeskolen. Derfor bør vi lægge en god portion efteruddannelse ind mellem år tre og syv".

Ifølge Caroline Holdflod Nørgaard bør de fire år på grunduddannelsen være langt mere centreret om at styrke de kommende læreres grundfaglighed.

Væk fra formålsløse fag

"Lærer Anders Thorsen opsamler hvert år alle de ting, der i årets løb er blevet sagt, at der skal proppes ind i folkeskolen, og man kunne jo lave samme opsamling med læreruddannelsen. Der er hele tiden en masse snak om, at man kunne putte alt muligt ind i uddannelsen. Jeg tror, at det er langt vigtigere, at vi sikrer en grundrobusthed, som gør, at vi kan tage imod alt, hvad der bliver smidt efter os, gør os i stand til at sortere i forskningen og i stand til at være kritiske. Og så skal vi lære at være tilpas i at være på usikker grund. For sådan er det at være lærer", siger hun.

LL'S ØNSKER TIL LÆRERUDDANNELSEN

• En bedre og længere praktik.

• Større fokus på lærerens grundfaglighed.

• Progressionen i uddannelsen skal tilbage.

• Indfør et minimumstimetal på 21 timers undervisning om ugen.

• Praktikvejlederne skal uddannes og meget tættere på uddannelsen.

• Vi skal helt væk fra uddannelsesinstitutionerne, hvor man kun kan tage en del af sin uddannelse.

• Ret og pligt til efteruddannelse efter tre år som nyuddannet lærer.

For at gøre plads til at styrke lærernes grundfaglighed og gøre plads til en bedre praktik har Caroline Holdflod Nørgaard luftet tanken om at skippe et helt undervisningsfag på uddannelsen, så kommende lærere kommer ud i folkeskolen med kompetence til at undervise i to fag i stedet for tre.

"Jeg synes, at man burde reducere rammerne for undervisningsfagene. Det er vigtigst, at vi lærere kommer ud med en ballast som gode didaktikere og almenpædagogiske undervisere, og at uddannelsen emmer af dannelse, køn og normkritik. Så kan vi bygge mere på undervisningsfagene, når vi har lært grundstenen".

De lærerstuderendes forperson mener også, at der er brug for at gå væk fra at have fag, der ikke meget tydeligt fortæller de studerende, hvad formålet er.

OM CAROLINE HOLDFLOD NØRGAARD

Caroline Holdflod Nørgaard tiltrådte som ny forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) 15. januar.

Som forperson har hun de næste to år orlov fra sin egen uddannelse, hvor hun læser til dansklærer i indskolingen og samfundsfags- og håndværk og design-lærer på Københavns Professionshøjskole på Nyelandsvej på Frederiksberg. Inden læreruddannelsen læste hun et par semestre på bacheloren i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.

Repræsenterer de lærerstuderende i uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens udviklingsgruppe, der til efteråret skal præsenteret et forslag til en bedre læreruddannelse. KL, Danmarks Lærerforening og Danske Professionshøjskoler udgør gruppens øvrige deltagere.

Har været aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og siden 2018 har hun været aktiv i Lærerstuderendes Landskreds. Hun har siddet i bestyrelsen på Københavns Professionshøjskole og er i dag bestyrelsesmedlem i den uddannelsespolitiske tænketank Perspektiv.

26 år og opvokset i Birkerød i Nordsjælland.

"Det betyder meget, at man kan se relevansen med fagene. Som det er nu, har vi KLM (kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, redaktionen) PL 1, 2 og 3. Jeg tror, at vi bør gå tilbage til at have fag, der hedder pædagogik, didaktik, psykologi og retorik. Ellers skal vi i hvert fald på en anden måde give dem nogle navne, der giver dem noget identitet, så man som studerende forstår, hvad man skal bruge dem til".

Caroline Holdflod Nørgaard sidder for tiden med i uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (Socialdemokratiet) udviklingsgruppe. Her har hun sammen med repræsentanter fra Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening og KL seks måneder til at komme med et bud på en styrket uddannelse.

Tre måneder inde i arbejdet har udviklingsgruppen ifølge Caroline Holdflod Nørgaard foreløbig brugt tiden på at forsøge at indkap­sle det særlige ved at være lærer.

"Vi dykker ned i det, at vi suverænt er den eneste uddannelse, der så direkte er rettet mod ikke bare at blive lærer, men at blive lærer i folkeskolen. Det er én arbejdsgiver og én jobbetegnelse. Selv sygeplejersker og pædagoger har en bredere målgruppe. Hvad betyder det, og hvad er det så, at det kræver? Det har vi brugt rigtig meget tid på at tale om".

Mere frihed til lokale rektorer

På Christiansborg har et flertal uden om regeringen givet grønt lys til, at der kan oprettes et privat og friere alternativ til den offentlige læreruddannelse. I den forbindelse har uddannelsesministeren understreget, at hun agter at give den ordinære læreruddannelse mere frihed. Og det er nødvendigt, lyder det fra Caroline Holdflod Nørgaard.

Men hun ønsker ikke nødvendigvis total frihed, hvis den gives til den øverste ledelse af professionshøjskolerne, der sidder med de overordnede budgetter.

"Det er enormt vigtigt at blive skarpe på, hvad det er, vi giver frihed til, og hvem det er, vi giver friheden til. Friheden bør gå til de enkelte læreruddannelsessteder, og man bør politisk sikre, at en øget investering i læreruddannelsen reelt går til en bedre uddannelse. Jeg mener, at vi bør indføre et gennemsnitligt minimumstimetal på 21 ugentlige undervisningstimer, så man på den enkelte læreruddannelse er sikret resurser til at øge studieintensiteten. Det kan virke som en detailregulering, men de enkelte læreruddannelser skal have frihed til selv at vurdere, hvordan timerne fordeles, så længe den studerende i gennemsnit i løbet af fire år har haft minimum 21 lektioner om ugen".

Den større frihed bør ifølge Caroline Holdflod Nørgaard gives til en lokal leder, som hun mener igen burde bære titlen rektor.

"En rektor kunne så vurdere ud fra sit kendskab til de studerende, hvordan resurserne bliver brugt bedst muligt i forhold til antallet af undervisningstimer, selvstændigt arbejde og andre studieaktiviteter. Har man nogle meget engagerede studerende, kan det måske nogle steder give mening at bruge pengene på at danne mindre hold i stedet for at have et højt timetal. Men de beslutninger skal tages af nogen med kendskab til hverdagen, og som de studerende kan gå til med deres input".

En fejl med professionshøjskolerne

Fortalerne for et privat alternativ til læreruddannelsen har kritiseret den nuværende læreruddannelse for at mangle dannelse, autonomi og plads til lokale toninger af uddannelsen. Og der er faktisk noget om snakken, mener Caroline Holdflod Nørgaard. Hun mener, at en central del af læreruddannelsens særlige ånd forsvandt med lukningen af de mange lærerseminarier, da Folketinget valgte, at læreruddannelsen skulle flytte ind under de dengang nyoprettede professionshøjskoler tilbage i 2008.

Siden har læreruddannelsen mange steder delt bygninger med en lang række andre velfærdsuddannelser og været underlagt ledelser meget langt fra hverdagen på lærerstudiet, påpeger hun.

"Det har resulteret i, at læreruddannelsen mange steder har mistet sin ånd og sit særkende. Uddannelsen er blevet en del af professionshøjskolernes kæmpe maskineri. Det har skabt en ensretning, de lokale traditioner er mange steder gået fløjten, og ledelserne, der foretager de økonomiske prioriteringer, sidder meget langt fra læreruddannelsen", siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Ifølge de lærerstuderendes forperson var det en fejl at indsluse læreruddannelsen under professionshøjskolerne.

"Læreruddannelsen burde aldrig være blevet en del af professionshøjskolerne. Da man oprettede professionshøjskolerne, valgte man, at Journalisthøjskolen, Designskolen og Maskinmesterskolen fortsat skulle være selvstændige institutioner. Hvorfor gjorde man ikke det samme med læreruddannelsen? Det har jeg svært ved at forstå".

Hvad gør professionshøjskolerne forkert?

"Størrelsen og styringsrammerne gør det svært at drive god læreruddannelse. Professionshøjskolerne er kæmpe maskiner, der skal driftes, og som er afhængige af at tiltrække en hel masse studerende, for at de kan få det til at løbe rundt. Man bruger derfor mange penge på markedsføring og sit image i særligt de store byer. Og når der er mange mellemlederniveauer, bliver ens bevidsthed fjern fra hverdagen ude på de mange uddannelser".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
420 andre er allerede tilmeldt