I Finland, Sverige, Norge og Island kræver det en kandidatgrad at blive lærer. Sådan er det ikke i Danmark. Her tager det fire år på en professionshøjskole at kunne kalde sig uddannet til at undervise i en folkeskole.

Den danske læreruddannelse er konstant under politisk bevågenhed, fordi uddannelsen kæmper med både at tiltrække nok studerende, og at mange dropper ud undervejs.

Sådan ser lærer-uddannelserne ud i de nordiske lande 

Det har ført til stor debat om, hvorvidt en styrkelse af læreruddannelsen bør betyde, at uddannelsen gøres til en kandidatuddannelse.  

Kommissionen kom i kølvandet på stor evaluering

På Christiansborg afventede partierne, at den nuværende læreruddannelse fra 2013 blev endeligt evalueret. Den evaluering lå klar i januar, og her lød konklusionen, at der er brug for "udvikling på en række områder" for, at uddannelsen "samlet set lever op til målene om høj kvalitet og relevans for folkeskolen".

I rapporten blev det blandt andet også konkluderet, at for mange lærerstuderende kommer igennem uddannelsen med en "for ringe studieindsats".

Evaluering af læreruddannelsen: Kravene til studerende bør skærpes 

Det var ventet, at evalueringen ville være startskuddet til politiske forhandlinger om nye ændringer af læreruddannelsen. Men i stedet for forhandlinger nedsatte daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i starten af foråret en kommission, der på et år skulle komme med flere forskellige modeller til ny læreruddannelse.

Ny minister: Tvivler mere og mere på behov for store ændringer

Men nu står Tommy Ahlers afløser Ane Halsboe-Jørgensen måske klar til at aflive det arbejde. Hun har i hvert fald bedt kommissionsmedlemmerne om ikke at mødes, før hun har besluttet sig for, om hun mener, at kommissionen skal bestå.

For tiden besøger Ane Halsboe-Jørgensen flere af landets læreruddannelser med budskabet om, at hun selv vil tage temperaturen på læreruddannelsen. Og før hun har færdiggjort sin tour, er der ingen lærerkommission.

Overfor folkeskolen.dk vil Ane Halsboe-Jørgensen ikke slå fast, hvornår hun er klar med sin endelige dom.

"Jeg kan godt forstå, hvis der er mange, der er utålmodige og tænker, at nu må vi da tage en politisk beslutning. Men jeg har været minister siden sommerferien, og jeg har tilladt mig at bruge mine første måneder på at faktisk at blive klogere på, hvordan virkeligheden ser ud for de lærerstuderende, underviserne og dem, der leder læreruddannelsen", siger hun.

Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt 

Besøgene på landets læreruddannelser har ifølge ministeren selv fået hende til at tvivle på, at der er brug for en større reform af uddannelsen.

"Da jeg tiltrådte fik jeg overleveret en brændende platform, hvor det blev fremlagt som, at noget er helt galt, og at der var brug for at lave det hele om. Men jo flere steder, jeg besøger, desto mindre fremstår det som en brændende platform", lyder det fra uddannelses- og forskningsministeren.

På sine tour-de-læreruddannelse spørger hun de studerende til, hvad de gerne ser forbedret på uddannelsen. Og her har hun oplevet gengangere blandt de studerendes svar.

"Der er fællessvar blandt de studerende som, at de gerne vil have mere praktik, og at de gerne vil være bedre rustede til det klasseværelse, de kommer ud i. Men kræver det nødvendigvis en omfattende ændring af deres uddannelse? Det må jeg indrømme, at jeg bliver mere og mere i tvivl om", lyder det fra den nye minister.

Lærerstuderende kræver mere normkritisk undervisning på læreruddannelsen

Minister: Spild af dygtige menneskers tid

Det er ikke op til kommissionen at bestemme, hvordan en ny læreruddannelse skal se ud. Den skal komme med forslag til, hvordan den eventuelt kunne se ud. Kunne kommissionen ikke bare gå i gang med det - du kan jo altid vælge at sige, at du ikke vil følge deres anbefalinger?

"Det kunne de måske godt. Men det er måske lidt spild af vigtige, dygtige menneskers tid, som i forvejen har rigeligt på tallerkenen at bede dem om at tænke ud i alle mulige løsninger, som vi politisk i udgangspunktet ved ikke bliver det, der bliver vores konklusion. Så i respekt for deres tid skal vi ikke sætte dem i gang med noget, bare fordi vi kan".

Nordiske eksperter dumper danske 12-tals-bachelorprojekter 

Når du er færdig med din tur rundt på læreruddannelserne, kunne man så forestille sig, at du bibeholder kommissionen, men ændrer det opdrag, kommissionen fik fra den tidligere regering?

"Jeg kommer til at gøre denne her tur færdig, før jeg konkluderer noget. Det vil jeg have lov til. Jeg ved godt, at det ikke altid er sådan, at vi politikere gør. Men jeg tror faktisk, at de reformer, vi laver, vil falde bedre ud, hvis vi gør det. Så det vil jeg forbeholde mig retten til at gøre. I respekt for de studerende, der helt vildt gerne vil deres fag, og de undervisere, som nu har oplevet reform på reform de sidste 20 år. Måske skulle vi politisk en gang imellem prøve at træde et skridt tilbage for at finde ud af, om det at kaste det hele op i luften egentlig er det rigtige svar".

Hvornår kan kommissionsmedlemmerne forvente at få svar på, om de skal gå i gang eller ej?

"Lige om lidt".

V: Trist og ærgerligt

Meldingen fra Ane Halsboe-Jørgensen ærgrer Venstres uddannelsesordfører Ulla Tørnæs.

"Det er rigtigt trist og ærgerligt, at Socialdemokratiet bruger et ministerskifte til at komme med en undskyldning for at skrotte kommissionen. Evalueringen viste, at vi er godt på vej med at forbedre læreruddannelsen. Men den viste også, at vi ikke er i mål endnu, hvis vi ska have en uddannelse, der kan måle sig internationalt", siger hun.

Fem-årig læreruddannelse kan have lange udsigter: Radikale foreslår 2030-plan

Ulla Tørnæs siger, at Venstre ikke har lagt sig fast på, hvordan partiet ser en styrket læreruddannelse.

"Det er derfor, at kommissionen er så vigtig. Kommissionen skal jo komme med bud på, hvordan vi får en bedre uddannelse. Men jeg forestiller mig ikke fem år på universitet. Det vil ikke give nogen mening i forhold til at sikre en geografisk spredning".

Kommission har kun haft ét møde

Formanden for kommissionen professor Simon Calmar Andersen oplyser til folkeskolen.dk, at kommissionen kun nåede at mødes en enkelt gang, inden folketingsvalget satte kommissionen i bero, og siden har medlemmerne fået besked på at afvente ministerens beslutning.

Bondo: Gør læreruddannelsen femårig

Han ønsker ikke at forholde sig til, om han håber, at ministeren vælger at lade kommissionen bestå. Men skulle Ane Halsboe-Jørgensen vælge at bede kommissionen om at igangsætte sin oprindelige opgave, bliver det næppe til anbefalinger til foråret, som opgaven oprindeligt lød på.

"Så vil vi som det første sætte os sammen med ministeren for at lægge en tidsplan", siger Simon Calmer.

Partier uenige om fire- eller femårig uddannelse

Læreruddannelsens form og længde har længe været til debat. I Danmarks Lærerforening har ønsket i mange år været en femårig læreruddannelse, mens de studerendes organisation Lærerstuderendes Landskreds ønsker at bibeholde en uddannelse på fire år.

På Christiansborg har de Radikale foreslåret to forskellige modeller for en femårig læreruddannelse. Den ene model følger forløbet for en klassisk kandidatuddannelse: treårig bachelor og herefter en toårig kandidat. Den anden model holder fast i, at de studerende skal ud at være lærer efter fire år på skolebænken. Men efter et par år som lærer er det så planen, at de skal tilbage på uddannelsen i et enkelt år.

DLF og Radikale sætter fem-årig læreruddannelse på dagsordenen igen

Også SF ser gerne læreruddannelsen udvidet til en femårig uddannelse. Partiet foreslår, at det ekstra år skal bruges ude i praksis, hvorefter de lærerstuderende skal tilbage på uddannelsen for at skrive et større projekt, der er relevant for de ting, de har lavet i praksis.

Regeringen sidste støtteparti Enhedslisten har tidligere meldt ud, at partiet ønsker at fastholde de nuværende fire år, da man ligesom de lærerstuderende mener, at der er rigeligt med plads i de nuværende fire år til at tilføje mere undervisning og praktik.

Liberal Alliance har peget på, at man bør lade både professionshøjskolerne og universiteterne udbyde en læreruddannelse med inspiration fra journalistuddannelsen, der både udbydes som en professionsbachelor- og en universitetsuddannelse.

Tommy Ahlers: "Lav verdens bedste uddannelse, også for lærere og pædagoger"