Engelsk
1   19

Lærer inden mundtlige prøver: Tror eleverne vil være mindre nervøse

Fra i morgen kan skolerne afholde mundtlige prøver. Erfaringen fra de skriftlige prøver er, at eleverne gør deres bedste, selvom deres præstation ikke kan trække ned, lyder det fra lærer.

De mundtlige prøver står for døren. Alle landets 9. klasseelever vil inden for den næste måned blive testet i dansk og engelsk, mens eleverne i 10. klasse skal prøves i dansk og matematik.

Ligesom med årets skriftlige prøver ved eleverne på forhånd, hvilken karakterer de som minimum får på deres afgangsbevis. Klarer eleverne sig dårligere til prøven end deres standpunktskarakter, er det deres standpunktskarakter, der tæller. Klarer de sig bedre, er det prøvekarakteren, der kommer i afgangsbeviset.

Ifølge dansk- og engelsklærer på Bredagerskolen i Jelling Lena Smith Boysen kommer årets ekstra sikkerhedsnet næppe til at føre til elever, der tager prøverne mindre seriøst.

"Eleverne gjorde virkelig deres bedste til de skriftlige prøver. Vi oplevede nogle få, som afleverede meget hurtigt til prøven i skriftlig fremstilling i dansk, fordi de helt tydeligt var tilfredse med deres standpunktskarakter. Men vi snakker om 5 ud af 65 elever til én prøve. Det generelle billede er, at eleverne tager det seriøst, og gør, hvad de kan", siger Lena Smith Boysen, som også er næstformand for Sproglærerforeningens engelskfagudvalg.

Artiklen fortsætter under banneret

Forventede at flere ville tage en slapper

Sidste år valgte politikerne helt at aflyse folkeskolens afgangseksamen, mens man i år har valgt en model med færre prøver end normalt - i år er det kun engelsk og dansk, som eleverne kan gå op i, og at elevernes prøver ikke kan trække eleverne ned. 

At eleverne har taget prøverne så seriøst, overrasker faktisk Lena Smith Boysen en smule.

"Lige da jeg hørte om, at vi skulle gøre det på denne her måde, tænkte jeg da, at det måske kunne få nogen til at tage en slapper, men sådan har det generelt ikke været".

Lena Smith Boysen oplever faktisk, at eleverne har forholdt sig lige så seriøst og koncentreret op til og under prøverne, som hun er vant til fra tidligere afgangsklasser.

"Det skyldes måske også, at de her elever aldrig har prøvet at gå til prøve på en anden måde. Den eneste forskel, jeg oplevede var, at der nok var lidt mindre nervøsitet blandt eleverne ved de skriftlige prøver. Og det kan man måske have endnu større betydning for deres nervøsitet til de mundtlige prøver. For eleverne har jo ingen erfaring med at gå til mundtlig prøve. Skriftlige prøver har de prøvet før i form af både årsprøver og terminsprøver", siger hun.

Haft mulighed for færre tekstopgivelser

Lærerne har i år også haft mulighed for at reducere antallet af emner og tekster, som eleverne kan komme op i til de mundtlige prøver. Konkret har lærerne haft mulighed for at se bort fra stof, eleverne kun har fået gennemgået under hjemsendelsen.

Den mulighed har Lena Smith Boysen valgt at benytte sig af i dansk.

"I dansk har jeg konkret sagt, 'det her vil I ikke blive spurgt om, men I må gerne selv nævne det og bruge det, hvis I gerne vil'. I engelsk har jeg kun valgt nogle ganske få tekster fra, for vi er generelt kommet godt rundt om det hele, og det er heller ikke så forfærdeligt mange sider, man skal opgive i engelsk, så det skal de nok klare".  

Bør model gøres permanent?

Ifølge Lena Smith Boysen er det for tidligt at sige, om det kan være en ide også fremover at benytte sig af en model, hvor standpunktskaraktererne har en større betydning end normalt.

"Det synes jeg er svært at sige. Jeg kan godt lide ideen om, at det er deres indsats i løbet af året, som er afgørende. Men jeg synes på ingen måde, at man skal fratage dem muligheden for at gå til prøve", siger hun og fortsætter:

"Uanset hvad synes jeg dog ikke, at det er en god ide, at de får deres standpunktskarakter at vide, inden de går til prøve".

De mundtlige prøver kan afholdes fra i morgen og til 17. juni 2021.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.732 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.516 andre er allerede tilmeldt