Mette Thiesen fra Nye Borgerlige har bedt undervisningsministeren om at forholde sig til DLF's kritik af et forslag om at øge støtten til elevbetaling på ordblindeefterskoler.

Forslag om øget økonomisk støtte til elever på ordblindeefterskoler møder skarp kritik

Et lovforslag skal sikre, at forældre med lav indkomst kan få deres børn på ordblindeefterskole, men det skyder DLF ned. I stedet bør specialundervisningen i folkeskolen udvikles, mener DLF. Nu skal undervisningsministeren forholde sig til kritikken.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har fremsat et lovforslag, som vil nedsætte elevbetalingen på landets cirka 20 ordblindeefterskoler til fordel for forældre med lav indkomst.

Forslaget udmønter dele af en aftale fra efteråret 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at styrke ordblindeområdet, men det har et meget snævert fokus, mener DLF, som i sit høringssvar tager afstand fra forslaget.

Ny aftale afsætter 30 millioner kroner til ordblinde børn, unge og voksne

Nu kommer undervisningsministeren til at forholde sig til kritikken fra netop DLF.  Nye Borgerliges undervisningsordfører Mette Thiesen har netop bedt Pernille Rosenkrantz-Theil (S) svare uddybende på de dele af lovforslaget, som DLF problematiserer i sit høringssvar.

Forslaget udhuler forpligtelsen til at støtte ordblinde i folkeskolen

DLF peger blandt andet på, at forslaget udhuler kommunernes forpligtelse til at støtte ordblinde elever i folkeskolen, fordi forslaget ikke omfatter alle ordblinde elever, men kun elever, som tager på ordblindeefterskole.

Himmelvid forskel i kommuners tilgang til ordblinde elever

"Mange af de elever, som kommer på ordblindeefterskole, får i forvejen støtte til betalingen af kommunen, så når man vil nedsætte forældrebetalingen, bliver det endnu billigere for kommunerne at sende elever på ordblindeefterskole. Det giver ikke kommunerne et incitament til at give eleverne et tilbud i folkeskolen, som kan løfte dem", siger uddannelsespolitisk konsulent Jørn Højer-Pedersen fra DLF.

Ordblindeefterskolerne er allerede fyldt op

Reelt bortviser man eleverne til tilbud uden for kommunen, mener Jørn Højer-Pedersen.

"Forældrene står med valget mellem at tage imod et tilbud uden reel støtte i folkeskolen eller at sende deres barn på efterskole, selv om barnet måske ikke har lyst til det", siger konsulenten og understreger, at DLF ikke taler imod forslaget, fordi elever ikke skal have lov til at tage på efterskole, og heller ikke fordi der ikke skal være elevstøtte.

Tvillinger sælger deres elskede Lego for at kunne komme på ordblindeefterskole

"Hvis den nuværende elevstøtte ikke er god nok, skal man regulere på den, men her gør man det bare billigere for kommunerne at henvise elever til ordblindeefterskoler. Men der kommer ikke flere pladser på efterskolerne af den grund. Ordblindeefterskolerne er allerede fyldt op, og en øget efterspørgsel kan give dem anledning til at sætte prisen på opholdet op", siger Jørn Højer-Pedersen.

Forslaget gør forskel på elever med særlige behov

DLF foreslår i sit høringssvar, at politikerne på Christiansborg i stedet:

  • afsætter midler til at udvikle specialundervisningen i folkeskolen
  • sikrer, at elevernes rettigheder til specialpædagogisk støtte opfyldes
  • styrker uddannelsen af lærere med kompetencer i specialundervisning - herunder ordblindhed

"Mange kommuner giver ikke ordblinde et tilbud i overbygningen. Hvis eleverne ikke kan klare at følge med i folkeskolen, kan de tage på ordblindeefterskole, men alle elever har ret til et gratis folkeskoletilbud, som opfylder deres behov", uddyber Jørn Højer-Pedersen.

Han undrer sig også over, at forslaget gør forskel på elever med særlige behov. Ud over 20 efterskoler målrettet ordblinde er der lige så mange efterskoler, som henvender sig til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og de er ikke omfattet af lovforslaget.

"Hvorfor kan en elev med ADHD ikke få samme støtte til at komme på efterskole som en ordblind elev? Forslaget gør forskel på elever med behov for specialpædagogisk støtte", konstaterer Jørn Højer-Pedersen.

Lovforslaget har været til førstebehandling i Folketinget og er nu sendt til behandling i undervisningsudvalget. Du kan se forslaget via dette link:

Læs mere

Lovforslaget

DLF's høringssvar (side 29-30)

Mette Thiesens spørgsmål