Social arv
1   14

Analyse: Elever fra udsatte boligområder er bagud fra skolestart

Skoleeleverne fra udsatte boligområder i København har markant højere fravær og scorer lavere i nationale test end deres jævnaldrende i resten af byen, viser en ny kommunal analyse. ”Rystende læsning”, siger Jens-Kristian Lütken fra Venstre i København.

En stor del af de skoleelever, der bor i udsatte boligområder i hovedstaden, er allerede bagud på point, når de starter i den københavnske folkeskole, viser en ny analyse fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i København.

Mange af børnene er sprogligt så meget bagud, at de ifølge Venstres medlem af kommunens børne- og ungdomsudvalg, Jens-Kristian Lütken, "faktisk ikke rigtigt kan tale dansk, når de starter i skolen".

"Det er meget, meget problematisk, og i det hele taget er analysen rystende læsning", siger Jens-Kristian Lütken.

Analysen, der er den første af sin slags i Københavns Kommune, viser også, at skolebørnene fra de udsatte boligområder har markant større fravær og scorer betydeligt lavere i de nationale test end resten af deres jævnaldrende i byen. Samtidig står det også klart, at børn i udsatte boligområder ofte er ramt af flere problemstillinger - og at nogle af problemstillingerne er markant mere udtalte i udsatte boligområder end i resten af byen.

Artiklen fortsætter under banneret

De udsatte boligområder i analysen omfatter Aldersrogade, Bispeparken, Hørgården, Lundtoftegade, Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse.

Halvdelen har faglige udfordringer

Ser man på den gennemsnitlige elevfraværsprocent er fraværet blandt eleverne i de udsatte boligområder dog ikke voldsomt højere end i resten af byen.

Men billedet skifter, hvis man kigger på andelen af børn, der har over 10 procents fravær. Her er en markant forskel, hvor de udsatte boligområder ligger højere i fravær end de ikke udsatte boligområder. I de udsatte boligområder har 23,2 procent af eleverne mere end 10 procents fravær. Tallet er 14,3 procent for de ikke-udsatte boligområder.

Analysen tager også udgangspunkt i den enkelte elevs seneste nationale test i løbet af de seneste fire år. Her fremgår det, at der i de udsatte boligområder er markant flere elever, der i læsning og matematik placeres i de tre svageste kategorier i nationale test.

"Både i matematik og i dansk læsning er det således cirka halvdelen af eleverne bosat i de udsatte boligområder, der har faglige udfordringer", konkluderes det i analysen.

Større chancelighed

Ifølge Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S) er det første gang, at hovedstadskommunen laver en sådan analyse. Baggrunden er bl.a. de politiske bestræbelser på at få skabt større chancelighed blandt alle byens børn. Med analysen er det håbet at give politikere og forvaltning bedre forudsætninger for at skrue op eller ned for indsatserne,  så de ikke kun baserer sig på fornemmelser.

"Det er jo ikke fordi analysen er så overraskende. Der er en enorm forskel på børneliv og chanceligheden for børn - også i Danmark. Og her viser tallene, at der er noget at arbejde med. Undersøgelsen bekræfter, at der er brug for en særlig indsats de steder. Det fortjener børnene, og jeg er sikker på, at vi kan rykke længere, end det der bliver gjort i dag", siger borgmester Jesper Christensen.

Fokus på fravær

Han oplyser, at kommunen ikke mindst har en målsætning om at få nedbragt fraværet blandt eleverne fra de udsatte områder.

"Det er en af de allervigtigste indikatorer for, hvordan man kommer til at klare sig", siger Jesper Christensen.

Udover ghettopakkens økonomiske straf med træk i børnechecken ved over 15 procents ulovligt fravær har Københavns Kommune selv en stribe lokale fraværsprojekter.

"Der kører også nogle, hvor vi er blevet gjort lidt til grin, fordi vi ringer og morgenvækker eleverne. Der er en hel vifte af det. Men jeg tror, at vi vil kigge på det igen, så vi kan vurdere, om fraværs-indsatserne er gode nok", siger borgmesteren.

Han har samtidig også en forventning om, at nogle af de mange initiativer, kommunen har sat i værk på dagtilbudsområdet, kommer til at bære frugt - bl.a. fordi det er lykkedes at få flere børn fra de udsatte områder i daginstitution.

Selv om Venstres Jens-Kristian Lütken kalder analysen for "rystende læsning", kommer konklusionerne heller ikke bag på ham.

"Som det ser ud lige nu, hvor man endnu ikke har set effekten af ghettopakken, så er skolerne på en rigtig svær opgave, fordi man modtager børn fra familier, der i høj grad ikke er en del af det danske samfund. Men det nytter jo ikke noget, at vi har områder, hvor der er så mange børn, der har svært ved at lære dansk og sakker bagud fra starten af", siger Jens-Kristian Lütken.

"Vi gør det rigtige"

Han mener, at analysen bekræfter, at det var rigtigt at sætte ghettoplanen i værk.

"Det gælder om at holde snuden i sporet - også i forhold til at bryde de her ghettoområder op, så vi kan skabe nogle mere blandede byområder og få ændret beboersammensætningen. Og hvis man kigger på analysen, så bliver man da bekræftet i, at det er det rigtige, vi gør", siger Jens-Kristian Lütken.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
917 andre er allerede tilmeldt