Faglig fuser
0   24

Sproglærere: "Sprogfagene er umulige sidst på dagen"

Selvom eleverne starter tidligere på sprogfagene efter reformen, så glider undervisningen ikke nødvendigvis lettere ned hos eleverne. Slet ikke sidst på dagen. Sådan lyder det fra mange lærere i en Folkeskolen-undersøgelse.

Særligt sprogfagene kan være tunge at danse med i de sidste lektioner af skoledagen. Sådan lyder det både i den undersøgelse, Folkeskolen har foretaget blandt lærerne og fra flere lærere, som Folkeskolen har talt med.

I Folkeskolens undersøgelse af reformens betydning for fagene er det tydeligt, at mange lærere mener, at sprogfagene er særligt vanskelige at undervise i sidst på dagen. Sammenlagt svarer 59 procent af lærerne, at det kan være udfordrende at undervise i engelsk, tysk eller fransk sidst på dagen.

I undersøgelsen skriver en lærer blandt andet, at "de boglige fag generelt er udfordrende at undervise i sidst på dagen - især fransk, da der er meget få timer at give af", mens en anden lærer skriver, at "fransk er en dødssejler i ydertimerne".

Fra en engelsklærer lyder det, at "engelsk er vanskeligt sidst på dagen, da det kræver ekstra koncentration og fokus på mundtlighed i samspillet". Og en tysklærer stemmer i og skriver, at elevernes energiniveau påvirker tysktimerne sidst på dagen:

Artiklen fortsætter under banneret

"Det kan godt være, at eleverne nu starter tidligere med tyskfaget, men når timerne så ligger i de sidste timer, hvor eleverne er dødtrætte, så mærkes det tydeligt, at indlæringen er langsom og energien til at yde og træne er begrænset. Det gælder på alle klassetrin".

Tysklærer: Hjernen skal jo omstilles

Tysklærer på Strandskolen i Karlslunde Diana Dudmish er enig i kommentarerne fra undersøgelsen. Og hun mener, at der er en ganske særlig forklaring på, hvorfor netop sprogfagene har det ekstra vanskeligt i skoledagens sidste timer

"I sprogfagene skal man jo få hjernen til at omstille sig til et andet sprog, og det er bare mere krævende", siger Diana Dudmish, som tydeligt mærker, at reformen har ændret elevernes koncentrationsniveau i de sidste timer.

"Dagens sidste lektioner er blevet hårdere efter reformen. Nu er skemaet jo fra 08.00 til 15.40, og så er det klart, at det er blevet hårdere at have med eleverne at gøre sidst på dagen".

OM UNDERSØGELSEN

I december satte Folkeskolen en undersøgelse i gang på folkeskolen.dk og Facebook blandt lærere i hele landet. Undersøgelsen skulle give svar på, hvordan folkeskolereformen opleves ude i undervisningslokalerne på de enkelte fag, og hvilken betydning den har haft for lærernes dagligdag og undervisning.

971 lærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen i løbet af slutningen af december 2020 og start januar 2021. I undersøgelsen er alle fag, klassetrin og 95 at landets 98 kommuner repræsenteret.

På folkeskolen.dk vil du de kommende uger kunne læse mere om, hvordan reformen har påvirket fagene, eleverne og lærerne.

Diana Dudmish oplever, at hendes tysktimer er særligt udsatte, da læringsformerne i sprogundervisning ikke umiddelbart er let for eleverne at engagere sig i sidst på dagen.

"Det kræver ret mange gentagelser at lære nye sprog som eksempelvis tysk. Det kan ret hurtigt blive tungt og kedeligt", fortæller Diana Dudmish.

Derfor handler det for tysklæreren om at få aktiveret hendes elever, så de kan holde koncentrationen under dagens sidste tysktimer.

"Når man står i den situation, at ens tysktimer ligger sidst på dagen, så går jeg meget op i, at vi forsøger at få noget tysk ind igennem noget bevægelse. Derfor går vi ned i et større rum og laver tyske lege og laver noget levende tysk, så timerne ikke bliver så dræbende", siger Diana Dudmisch og fortsætter:

"Hvis det er fredag, klokken er to, og eleverne skal have tysk, så glider timerne bare markant nemmere, hvis man sørger for at tænke noget bevægelse ind. Det kan man tydeligt mærke som lærer".

Fransk er ligeså vanskeligt

Fransklærer på Kratbjergskolen i Allerød Dorte Ørnberg Høvelt genkender mange af de samme udfordringer fra hendes fransktimer sidst på dagen

"Hvis eleverne skal kunne samle sig om franskundervisningen sidst på dagen, bliver man nødt til at sørge for, at der foregår mange forskellige ting i løbet af de to moduler. De skal have noget i udsigt. Det kunne eksempelvis være, at vi i slutningen af dagen hører en fransk sang, eller at vi laver en quiz, hvor de så skal konkurrere", siger Dorte Ørnberg Høvelt og fortsætter:

"Jeg brænder jo for fransk, og derfor håber jeg selvfølgelig, at jeg brænder nok igennem til, at eleverne også mærker det, men fransk og tysk er bare sjældent topprioriteten blandt eleverne".

Fra fransklæreren lyder det desuden, at det også helt generelt kan være svært at få eleverne til at engagere sig i fransktimerne.

"I fransk starter vi fra scratch hver gang. Og jeg tror, at der går meget læring tabt, fordi eleverne ikke forstår referencerammen i fransk, og så orker de ikke at spørge, hvis de ikke instinktivt forstår det", fortæller Dorte Ørnberg Høvelt, der underviser på mellemtrinnet og i udskolingen.

Engelsk behøver ikke at være så svært

Netop derfor mener Dorte Ørnberg Høvelt, der også underviser i engelsk, også, at hendes engelskundervisning er markant nemmere at have med at gøre. Også sidst på dagen.

"Der er ikke nogen tvivl om, at det er lettere at undervise i engelsk, fordi engelsk er noget, som eleverne bare kan. Det er virkelig en ungdomsgeneration, der enten spiller FIFA på engelsk eller ser serier på Netflix. Så de har et udgangspunkt, og derfor skal vi ikke til at starte forfra", fortæller Dorte Ørnberg Høvelt.

Fra Dorte Ørnberg Høvelt lyder det desuden, at det er relativt let at få grammatikundervisning til at fungere sidst på dagen. Derfor har hun altid en grammatik- eller en eksamensopgave i baghånden i sine engelsktimer.

"Jeg prøver altid at afholde lige præcis den time, som jeg drømmer om i engelskundervisningen, også selvom de ligger sidst på dagen. Men når der er gået tre kvarter, og vi skal i gang igen, så kan jeg mærke, at nu synes eleverne, at de har fordybet sig nok, og så gør vi tit det, at eleverne får lov til at sidde med grammatik eller en eksamensopgave", fortæller Dorte Ørnberg Høvelt.

Og forklaringen på, hvorfor netop den slags opgaver fungerer sidst på dagen, er ifølge engelsklæreren ligetil. 

"Grammatik er konkret, og folkeskolen lægger mere og mere op til, at eleverne skal tænke selv. Grammatikken og eksamensopgaverne er konkrete, og der er ikke nogen, som forventer andet af eleverne, end at de læser reglerne. Og mange elever i dag magter ikke altid at forholde sig til det hele. Der bliver stillet høje krav fra politikerne", siger Dorte Ørnberg Høvelt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.722 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
968 andre er allerede tilmeldt