Jonas parterer en hanekylling, mens naturvejleder Elsebeth Holm har gang i partering af en høne

Udeskole kan meget – også vække nysgerrigheden hos eleverne

En høne og to hanekyllinger ligger parat til eleverne i udskolingsspecialklassen på Strandgårdskolen. Elsebeth Holm gør klar til opskæring af fjerkræ, mus, flodkrebs og fisk. Udeskole kan vække nysgerrigheden hos eleverne, fremhæver hun.

Publiceret
Elsebeth Holm har fat i hønens tarme. Eleverne undrede sig over at de var så lange.
Naturvejleder Elsebeth Holm fortæller om forskellige dyregrupper og om evolutionen - klik på > for at komme videre i billedserien.
Et par elever og en lærer parterer en fisk ved vasken udenfor.
En høne og to hanekyllinger klar til partering.
Opskårne høns.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er fri adgang til selv at partere en høne, men eleverne betakker sig. De vil hellere se på. Efter et øjeblik erklærer Jonas dog, at han er klar til at undersøge sådan en hanekylling nærmere. Han får rullet ærmerne op, tager engangshandsker på og bøjer sig over dyret. Naturvejleder Elsebeth Holm er i gang med hønen og instruerer ham i, hvordan han lige så forsigtigt kan rive brysthuden op og komme ind til kødet.

"Er det halal?", spørger en elev.

"Hvordan har du aflivet dem?", vil en anden vide.

Og nej, hønsene er ikke halal. De er aflivet med CO2. Elsebeth Holm har en hvid plasticspand med låg, hvor hun afliver høns med kuldioxid fra fysiklokalet.

Bachelorer: Udeskole er ikke kun undervisning udenfor

Eleverne kigger og ind i mellem kigger de væk i afsky. Nogle har valgt at sidde lidt væk, men alle er alligevel optaget af opskæringen af høne og hanekylling. De finder hjertet og leveren og taler om hvad hønsene har spist. Havre og hvede, foreslår eleverne, og den er god nok.

Hønsene bor i et solidt hønsehus i tilknytning til Oasen, som den lille lokale naturskole på Strandgårdsskolen i Ishøj hedder. Mange elever kommer tit forbi og stikker lidt grønt ind til hønsene. De besøger også området med deres forældre, for det ligger i forlængelse af skole og bebyggelse. Alle må bruge stedet, bålpladserne og udenomsarealerne.

Oasen har et klasselokale, vand og toiletter. Der er udendørs vask og en tilbygning, der er lidt garageagtig og her sidder eleverne - her er mere luft i disse corona-tider.

Fisk parteres udenfor

"Hvad er det gule på hønen?"

Det er fedt, forklarer Elsebeth Holm. Efterhånden ligger der et par brystfileter klar til madlavning, hvis man har lyst. Hun har også lige så forsigtigt lagt hønens kuglerunde æg op i en bakke. På en streng sidder æggene, der var klar til yderligere udvikling og æglægning. Blommen i de største er ved at være færdigudviklede, der mangler kun hviden omkring dem.

I kråsen finder Elsebeth Holm en dadelsten. Hun forklarer, at høns spiser små sten som de opbevarer i kråsen, hvor de er med til at findele føden. Nogle har altså givet hønen en dadel og stenen er så gemt i kråsen.

Eleverne finder et mylder af vinkler udenfor

Selv om eleverne synes, at det lugter en smule og at det er lidt ubehageligt, så følger de med. Og Jonas har godt gang i hanekyllingen, der efterhånden ligger parteret i flere plasticbakker.

En lærer går udenfor ved en vask med et par elever. En af dem vil gerne prøve at partere fisken, og de andre vil se på.

De taler om flodkrebsen, der har skelettet udenpå - et exo-skelet. Elsebeth Holm fortæller, hvordan den lever og skifter skal med jævne mellemrum. Ingen har rigtig lyst til at undersøge den nærmere.

"Den ligner en skorpion", som en dreng siger.

To døde mus får også lov til at ligge tilbage i en plasticbakke.

Udeskole med i årshjul

Naturvejleder Elsebeth Holm har arbejdet i Oasen i nogle år. Hun indgår i lærernes team, når de planlægger et forløb i Oasen eller udenfor ved et bed, nogle træer eller med nogle af dyrene.

3.-klasserne på skolen har altid en jernalderuge, og i 7. klasse er eleverne med til at partere en ged. Meget af arbejdet koordineres med kantinen og hjemkundskab. Andet med naturfag, matematik, dansk, historie eller håndværk & design.

Blog: Udeskole i teori og praksis

Foruden Oasen med plads udenom, et bålhus og en masse grej, så har skolen faglokaler til både fysik/kemi, biologi og natur/teknologi.

Udeskole er prioriteret højt her. 90 procent af eleverne er tosprogede, og lærerne har meget fokus på arbejdet med begreber, ord og oplevelser.

Blodfattig høne

Udskolingsklassen undrer sig over, at det egentlig ikke er mere blod i sådan en høne. Eleverne med fisken kommer ind og er med til gennemgangen af dyregrupper. De taler om fugle, der har fjer. Så også pingviner er fugle.

Eleverne kan komme på musvit, solsort, papegøje, and, måge og dompap foruden høns. Af fisk nævner de rødspætte, makrel og tun. De taler om afgangsprøven, og en af lærerne driller med, at de skal dissekere en elefant til prøven. De griner.

Hvad skal der til, for at det er tale om et pattedyr?, spørger Elsebeth Holm.

Efter lidt tid råber en elev "mælk". Og ja, det er rigtigt. De føder levende unger, der kan die hos moderen.

Inde i Oasens lokaler har hun stillet et udstoppet pindsvin. En af eleverne prøver flere gange forsigtigt at ae det.

"Kan det skyde piggene af ligesom et hulepindsvin", spørger en dreng.

Nej, men en af lærerne tjekker lige den med hulepindsvinet. Det kan tabe piggene, men ikke skyde dem af, forklarer Google.

Oasen huser en strømpebåndssnog og et par store snegle. De kigger på sneglehuse og på en ham fra snogen. De taler om nogle dyrs måde at beskytte sig på, og hvordan deres fødder er udviklet over lang tid til at fungere rigtig godt netop i det terræn, som dyrene bor i.

"Hvad har I undret jer mest over i dag", spørger Elsebeth Holm.

"At hønsetarmen er så lang", siger en pige.

Elsebeth Holm forklarer, at vores tarme også er meget lange. At de ville gå helt hen til hjørnet af lokalet, hvis de blev strakt ud, ligesom hun gjorde med hønens tarm.

"I dag har vi prøvet at være nysgerrige, vi har åbnet nogle dyr og kigget på dem. Det er vigtigt at undersøge ting", lyder slutbemærkningen fra Elsebeth Holm.