Efteruddannelse
0   3

Professionshøjskole vil bringe lærernes praksis ind i it-efteruddannelse

Slut med generiske kurser langt fra hverdagen i skolen. Lærerne skal selv have lov at styre, hvad deres efteruddannelseskurser i at bruge it i undervisningen skal indeholde. Det er målet med et projekt for 20 nordjyske lærere.

Alt for meget efteruddannelse i at anvende it i undervisningen foregår med lærerne som statister til kurser, hvis indhold ligger meget langt fra deres normale praksis.

Det mener Mathilde Nyvang Hostrup, der er områdeleder på Professionshøjskolen UCNs efter- og videreuddannelse, UCN act2learn Pædagogik & Læring.

De har igennem flere år udviklet en ny form for  praksisrettet efteruddannelse.

Det sidst nye er et samarbejde med firmaet CompetencySpace, hvor en ny type af behovsdrevet efteruddannelse skal afprøves gennem midler fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Artiklen fortsætter under banneret

Bevillingen skal bruges på i 2021 at lave et skræddersyet pilotforløb i it-efteruddannelse for 20 nordjyske lærere, som senere skal danne grundlag for et bredt tilbud af videregående voksenuddannelse.

"Vi forsøger at koble komptenceudviklingen meget tættere til deltagernes eksisterende kompetencer og hverdagspraksis. Korte og generelle hyldevarekurser giver ofte ikke særlig meget mening for lærerne", siger Mathilde Nyvang Hostrup.

Helt centralt for den nye efteruddannelsesform er en minutiøs kortlægning af kommunens, skolens, lederens og lærerens kompetencer og behov.

"På kortere og generelle kurser får man ny viden og inspiration, og det kan ogsåvære meget godt. Men det er ikke så tit, det fører til de helt store ændringer i praksis", lyder det fra Mathilde Nyvang Hostrup.

Helt åben start

Kortlægningen af lærernes behov går helt ned i de enkelte læreres fagfaglige og didaktiske it-kompetencer. Denne delstår CompetencySpace for. Firmaet er startet af blandt andre forskere inden for undervisning og teknologi.

"Kortlægningen bygger blandt andet på interview med både deltagerne og deres ledere, hvor man sætter fokus på, hvor læreren - og sommetider også skolen - oplever styrker og udfordringer, og hvor man derfor har brug for at kurset har sit fokus. Derefter udvikler vi kurset i samarbejde med vores undervisere. Så det er en ret kvalitativ måde at gå til det på", siger Mathilde Nyvang Hostrup, som tilføjer:

"Det er også en helt anden måde for os at lave efteruddannelse. Lærernes kompetenceudviklingsbehov inden for it kan gå i rigtig mange retninger, og vi ved ikke, hvad de ender med at pege på. Det kan være helt oppe på de høje it-didaktiske nagler og helt ned til specifik brug af et program. Pointen er grundlæggende, at efteruddannelsen skal være relevant og nærværende for den enkle".

Ud over at tage afsæt i lærerens behov og praksis ønsker UCN også at udvikle den skolehverdag, efteruddannelsen skal anvendes i.

"Vi forsøger altid også at lave organisatorisk læring- også gennem vores diplomuddannelser til lærere. Det skal også være med til at udvikle skolen. At man alene som lærer får mere viden, fører ikke nødvendigvis til en bedre undervisning til gavn for eleverne. Man skal gøre noget andet i sin undervisning", siger Mathilde Nyvang Hostrup.

En dyr løsning

Der er kamp om efteruddannelseskronerne i den danske folkeskole, og det er ikke kun på it-området, at der er et efterslæb. Er det her ikke også en mere resursekrævende måde at efteruddanne på, som risikerer at ende bagest i køen?

"Den er mere resursekrævende. Det giver sig selv, at det tager kortere tid for både lærerne og os, hvis de bare møder ind på et kursus, der så i øvrigt kan gentages én-til-én med det næste hold", siger Mathilde Nyvang Hostrup.

Det øgede resurseforbrug på kort sigt tjener dog sig selv ind i længden, mener hun.

"Udbyttet bør være så meget større, at man har brug for færre kurser fremadrettet. Udbyttet starter for os at se allerede ved interviewsne inden selve kurset. Alene det at sætte ord på sin egen praksis er kompetenceudviklende", siger hun.

"Lige nu spildes der rigtig mange efteruddannelseskroner på korte kurser, hvor lærerne er passive deltagere i noget, der ryger hen over hovedet på dem og ikke fører til ændringer i praksis. Det må alt andet lige være det dyreste i længden".

Mathilde Nyvang Hostrup beskriver den nuværende efteruddannelse til lærerne som "i frit fald".

"Langt færre lærere får mulighed for at tage kompetencegivende uddannelse, som for eksempel diplomuddannelse eller et fagspecifikt kursus som det vi har fået midler til at afprøve", siger hun.

"Derfor er det vores opgave som professionshøjskole at bidrage til at have aktuelle og nærværende efteruddannelsesaktiviteterne, som imødekommer lærernes behov. Efteruddannelse er alfa og omega for at understøtte en høj kvalitet i vores skoler".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.045 andre er allerede tilmeldt