Det er helt op til den enkelte folkeskolelærer, om man ønsker at bruge Muhammed-tegningerne i sin undervisning.

Det slog Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (Socialdemokratiet) fast i en borgerrepræsentationsdebat torsdag aften. Tidligere samme dag var et samråd i Folketingets børne- og undervisningsudvalg om samme emne blevet aflyst.

Samråd i dag: Hvor står ministeren i spørgsmålet om Muhammed-tegninger i undervisningen?

Føler man som lærer nervøs ved at vise tegningerne, er det helt uacceptabelt, men borgmesteren har ikke kendskab til, at det er tilfældet for lærerne på nogle af kommunens 70 folkeskoler, sagde han.

"Vi skal have en folkeskole hvor vi åbent kan tale om alle religioner på en kritisk og respektfuld måde. Det betyder, at man selvfølgelig skal kunne vise Muhammed-tegningerne, når det giver mening i forhold til undervisningen", lød det fra Jesper Christensen.

"Jeg mener sagtens, der kan være undervisningsforløb, hvor det kan være meningsfuldt at vise Muhammed-tegningerne, men man skal selvfølgelig have blik for formålet med det, og at formålet ikke er at støde nogen, men at forklare, hvilket samfund vi lever i, med den religionsfrihed og religionskritik som er helt nødvendig".

Han understregede, at det er op til lærerne at tilrettelægge undervisningen og at vælge sine undervisningsmaterialer:

"Vi har en lang tradition for, at lærerne har et fagligt råderum og selv finder tekster om ytringsfrihed og demokratisk dannelse, og jeg mener, vi skal holde fast i det råderum".

Kender ikke til brugen på folkeskolerne

Punktet om borgmesterens holdning til Muhammed-tegninger var sat på dagsordenen af Venstres Jens-Kristian Lütken.

Han understregede, at temaet er højaktuelt, efter den franske skolelærer Samuel Paty den 16. oktober blev myrdet efter at have vist Muhammed-tegninger i sin undervisning.

"Ytringsfrihed er ikke bare et højstemt emne til skåltalerne men noget, hvor der er noget på spil", sagde han.

"Den københavsnke folkeskole er landets største, og København er indiskutablet mere eksponeret for islamisk ekstremisme end andre steder i landet. Derfor er det er centralt emne at drøfte i forhold til ytringsfrihedens rækkevidde".

Lærerformand om Muhammed-tegninger: Ikke noget man skal afgøre på Christiansborg

Han ville blandt andet gerne høre, om borgmesteren har kendskab til, om tegningerne bruges i undervisningen på de københavnske folkeskoler i dag.

Svaret lød, at det har Jesper Christensen ikke, og han har ikke har i sinde at undersøge det. 

"For det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge undervisningen - herunder om de finder det meningsfuldt at vise tegningerne. Det vil jeg ikke blande mig i, så længe de underviser i demokrati og ytringsfrihed", lød det fra ham.

Forstår lærernes nervøsitet

Borgmesteren understregede, at han godt forstår, hvis nogle lærere føler sig nervøse ved at vise tegningerne i undervisningen blandt andet på baggrund af mordet på Samuel Paty.

"Og der er også forskel på at stå på afstand for eksempel her i salen og have en principiel holdning og til hvad en lærer skulle måtte vælge ude på den enkelte skole", sagde han.

Det fik Jens-Kristian Lütken til at spørge, hvad borgmesteren vil gøre for at komme en sådan nervøsitet til livs, så det reelt er metodefriheden og ikke frygt, der får lærerne til at fravælge at vise tegningerne.

Klaus Mygind, SF, ville gerne vide, om borgmesteren er bekendt med, at en sådan nervøsitet eksisterer blandt de københavnske folkeskolelærere.

Efter tragedien i Frankrig: Frygt skal ikke styre undervisningen

"Både ytringsfriheden og metodefriheden indebærer retten til at bruge tegningerne, og til at begrunde at de ikke skal bruges. Det skal lærerne have skoleledelsens, skolebestyrelsens og borgmesterens rygdækning til at kunne gøre", sagde han.

Jesper Christensen kunne oplyse, at han ikke har kendskab til sager, hvor lærere har fravalgt at vise tegningerne på grund af frygt for egen sikkerhed. Heller ikke i sine møder med blandt andre Københavns Lærerforening har han hørt det nævnt, sagde han.

"En sådan bekymring skal løses i sparring med faglige vejledere og den ledelse, der er på skolen, i forhold til at træffe de helt nødvendige valg", sagde han.

Trusler er en sag for politiet

Helle Bonnesen fra De Konservative understregede, at der har været sager fremme om blandt andet en lærer, der har modtaget trusler efter et Facebook-indlæg om at vise tegningerne på Facebook.

Dansk lærer truet efter omtale af Muhammed-tegninger

Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti gerne ville høre, hvad borgmesteren ville gøre, hvis en gruppe forældre på en skole lægger pres på for, at tegningerne ikke skal vises i undervisningen.

Som svar understregede borgmesteren, at trusler er ucceptable og bør politianmeldes.

"Det er et af de steder, hvor man er nødt til at have nultolerance og også handle. Det gælder også, hvios forældrene ligger pres på skolelærerne for at påvirke undervisningen", sagde han.

"Det er i første omgang og skolens ledelse, der er nødt til at påpege over for forældrene, hvad det er for en rolle de og skolebestyrelsen har. Der er også fuld opbakning fra kommunalbestyrelsen til at sige, det ikke er forældrenes beslutning".

Skolelederne er ikke kun deres formand

Det blev flere gange i debatten bragt op, at formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har sagt i dagspressen, at man ikke bør vise tegningerne.

"Det giver kurer på tråden, hvis Skolelederforenignen siger, man ikke skal vise tegningerne, mens der fra rådhuset lyder fuldstændig opbakning til at vise dem", lød det fra Jens-Kristian Lütken.

Jesper Christensen svarede, at han mener, at der er gået nuancer tabt i pressens gengivelse af Claus Hjortdals svar.

Skoleledernes formand: Det er ikke os, der skal tage kampen for ytringsfrihed

"Det har i øvrigt fremgået af debatten, at københavnske skoleledere også har deres egne meninger. Jeg ser ikke, at Claus Hjortdal har en autoritativ mening på dette område i forhold til københavnske folkeskoler", sagde han.

Nico Grünfeldt fra Frie Grønne erklærede sin opbakning til ytringsfriheden, men tog afstand fra Muhammed-tegningerne, som han mener har til formål at krænke en befolkningsgruppe.

Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten, ville gerne høre borgmesterens holdning til, hvordan man sikrer, at rammesætningen omkring at bruge tegningerne er rigtig.

"Jeg har som underviser oplevet i arbejdet med karikaturer fra 1930'ernes Tyskland, at man ikke nødvendigvis altid har eleverne helt med, og at de kan ende med at betragte dem som kilder til, hvordan jøder er", sagde han.

"Man kan altså ende med at fortolke sine muslimske klassekammerater som nogen, der kun venter på at skære halsen over på en eller at sprænge en i stumper og stykker".

Til det lød svaret fra Jesper Christensen:

"Det er vigtige emner at drøfte på ledelsesmøder på tværs af skolerne, henholdsvist områdedelt og bymæssigt. Jeg har ikke hørt yderligere efterspurgt, heller ikke i mine drøftelser med diverse foreninger, i den sammenhæng".