Claus Hjortdal mener ikke, at skolerne skal gå forrest i noget, som ingen andre tør.

Skoleledernes formand: Det er ikke os, der skal tage kampen for ytringsfrihed

Venstres formand har inviteret folkeskolens aktører til at drøfte ytringsfrihed og Muhammed-tegninger i undervisningen for at undgå, at lærere lader sig skræmme. Men skoleledernes formand mener ikke, at skolen skal gå forrest med det, som ”ingen andre tør”.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er ikke os, der skal tage den kamp."

Sådan lyder det kategoriske budskab fra skoleledernes formand, Claus Hjortdal, efter at han ellers tirsdag blev bombarderet med forargelse og kritik fra politikere og debattører, fordi han havde kaldt det en dårlig idé at vise Muhammed-tegningerne i undervisningen i folkeskolen. Hvorfor vise tegningerne, hvis man på forhånd ved, at man krænker nogle forældre og støder elever fra sig, lød det fra skolelederformanden.

Hans udtalelser kom i kølvandet det bestialske drab på den franske lærer, Samuel Paty, der fredag mistede livet, fordi han havde vist sine elever karikaturtegninger af profeten Muhammed i et undervisningsforløb om ytringsfrihed. Siden kom det frem, at en dansk underviser modtog trusler på Facebook, fordi hun fortalte, at hun ville bruge tegningerne i sin undervisning.

Men politikernes kritik preller af på Claus Hjortdal. Ikke kun fordi han synes, at de i deres udlægning ignorerer nuancerne i det, han er blevet citeret for.

"Ingen andre tør"

"Sagen er jo også, at vi har et samfund, hvor vi ikke viser de her billeder nogen steder. Men lige pludselig er det vigtigt, at vi gør det i skolen. Jeg forstår ikke den holdning, at det pludselig er skolen, der skal være eksponent for det, ingen andre tør", siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk og tilføjer:

"Hvis det er sådan, at Muhammed-tegningerne skal på skoleskemaet, så skal de altså også i avisen og i tv med jævne mellemrum, men det er der jo ingen der tør. Sagen er, at kampen for ytringsfrihed skal ligge nogle helt andre steder end i folkeskolen".

Han påpeger, at det er folkeskolens opgave at opdrage børnene til at blive aktive medborgere i et demokrati præget af frisind, åbenhed og tolerance - samt forståelse for andre kulturer.

"Så har vi jo stødt nogle børn fra os"

"Hvis vi som middel til det kan bruge tegningerne, og det virker positivt, så er det fint. Men hvis vi bruger dem, og det virker negativt, så har vi jo stødt nogle børn fra os, og så er vi ikke lykkedes med opgaven. For opgaven er jo via dialog at få dem til at forstå mekanismerne i det danske samfund", siger Claus Hjortdal.

Han afviser ikke, at der vil være skoler og lærere, "der på en god måde kan håndtere det her".

"Men nu har vi altså kunnet snakke om ytringsfrihed i 200 år uden at vise en tegning af Kurt Westergaard. Og vores opgave er ikke at sikre tegneren Kurt Westergaards ytringsfrihed", siger han.

Brev fra Venstres formand

Venstres formand, Jacob Elleman-Jensen, ser med stor alvor på risikoen for, at læreres frygt for konsekvenserne kan få dem til at indskrænke deres undervisning ved for eksempel at undlade at vise Muhammed-tegningerne.

Derfor sendte han tidligere onsdag invitationer ud til blandt andre Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen for at få en drøftelse med de centrale aktører i skoleverdenen om, hvordan det sikres, at "demokrati og ytringsfrihed har en fri og naturlig placering i undervisningen, og at den enkelte lærer og skole ikke må gå på kompromis med de fundamentale værdier".

"Jeg har med bekymring betragtet de seneste dages angreb på lærerstandens ret og pligt til at undervise i demokrati og ytringsfrihed. Det ligger mig og Venstre meget på sinde, at undervisere i Danmark ikke indskrænkes i deres muligheder for at ytre sig i undervisningen og bruge konkrete eksempler som den enkelte underviser finder relevant", skriver Jacob Ellemann-Jensen i brevet. 

Efter tragedien i Frankrig: Frygt skal ikke styre undervisningen

Ikke blot Venstre har reageret på drabet på den franske lærere og truslerne mod en dansk underviser. Også den socialdemokratiske integrationsordfører, Rasmus Stoklund, har reageret ved at tage afstand fra Hjortdals udtalelser om ikke at "gøre forældre vrede eller elever kede af det":

"Vi skal aldrig acceptere, at idéer, der hører til i dybe jordhuler, langsomt legitimeres, fordi de forsvares og pakkes ind i søforklaringer og dårlige undskyldninger om, at man ikke skal provokere eller såre", skriver han på Facebook.

Samme budskab kommer fra SF's undervisningsordfører, Jacob Mark:

"Børn skal kunne se en tegning, der er samfundsfagligt vigtig, selvom forældrene er imod det på grund af religion. Jeg siger ikke, at man skal tvinge lærerne til at vise tegningerne, men at falde de lærere i ryggen, som gør, og kritisere dem for at vise tegningerne … Det er bare ikke godt nok", skriver han på Facebook.

Spørgsmål til undervisningsministeren

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) - men det står klart, at hun ikke slipper for at forholde sig til den. Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, har netop fremsendt et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til ministeren med følgende ordlyd:

"Har ministeren i sinde at sikre en fri, demokratisk undervisning i danske folkeskoler og gymnasier, og hvilke foranstaltninger vil ministeren tage i brug for at beskytte lærere og elevers undervisning om ytringsfrihed, set i lyset af at en dansk lærer er blevet truet til tavshed efter at have undervist i sagen om muhammedtegningerne?

DF: Drab på lærer understreger behovet for skærpet tilsyn i folkeskolen

Powered by Labrador CMS