Ny tilgang til elever giver nye fortællinger om dem

I Gentofte uddanner AKT-vejledere lærerne til at se konflikter fra elevernes perspektiv. Det giver bedre lærer-elev-relationer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Skovshoved Skole har AKT-vejleder Jesper Brinck været med til at uddannet lærerne i at bruge Fællesskabsmodellen. Alle skoler i Gentofte Kommune bruger modellen til at arbejde med lærer-elev-relationer.

»Kort fortalt går Fællesskabsmodellen ud på, at man ser på alle de faktorer, der er rundt om et barn eller en problemstilling«, fortæller Jesper Brinck. »Da den klasse, Janus Neumann overtog - faktisk hele årgangen - føltes udfordrende for lærerne, brugte vi Fællesskabsmodellen til at vende situationen«.

Faktisk brugte han i dette tilfælde en lidt udvidet udgave, hvor lærerne også tog børnenes perspektiv med og satte sig ind i, hvad eleverne oplever.

»Det betød, at der kom nogle helt andre refleksioner frem og nogle helt andre løsningsmodeller. Tilgangen til børnene blev anderledes, for lærerne fik øje på nogle andre ting, som virker, end det, de gik og troede«, forklarer Jesper Brinck.

Konkret holdt lærerteamet omkring den udfordrende årgang halvanden times møde, hvor de systematisk gik igennem modellen i forhold til årgangen. Jesper Brinck og en anden AKT-lærer styrede mødet, mens lærerne stille og roligt fandt frem til nogle realistiske tiltag, de kunne sætte i gang med det samme. Så fik lærerne seks-syv uger til afprøve det, de havde talt sig frem til.

Tilbagemeldingerne på næste møde var positive. Lærerne meldte tilbage om mindre uro, mindre støj, og at deres relation til eleverne generelt var blevet bedre. Og netop her var nøglen til forandringen, forklarer Jesper Brinck:

»Det kunne være, at lærerne havde spurgt ind til elevernes interesser: 'Hvor længe har du skatet? Hvor svært er det trick der?' for eksempel. Det fik eleverne til at opfatte lærerne som nogle, der interesserede sig for dem«.

AKT-lærerne havde ved det første møde bedt lærerne sætte tal på udfordringens størrelse på en skala fra et til ti. Ved første møde lå de på seks-syv-otte stykker. Andet møde halvanden måned senere lå de mellem to og fire.

»Ledelsens opbakning er altafgørende ved et projekt som det her. Der skal sættes tid af til, at vi som AKT'ere kan arbejde som de specialister, vi er, og til at lærerteamet kan holde møder, der ikke bare bliver en sludder for en sladder. Det kræver resurser, og det skal ledelsen være indstillet på. Til gengæld får hele lærerkollegiet et stort kompetenceløft«, siger Jesper Brinck.