Lærer til lærer
0   19

Om at se og høre med andres øjne og ører

Stedbaseret læsning i udskolingen. Tag udskolingseleverne med ud af klasserummet for at læse skønlitteratur i skoven, i kirken og på historiske steder i lokalområdet for at styrke tekstforståelse og -fortolkning.

Eleverne går på opdagelse i en gammel tysk bunker fra 2. verdenskrig. 

 

Fremmede fødder som tramper ned

Gaden, som vi har vandret

Artiklen fortsætter under banneret

gennem med skridt af fred,

ånder nu under fremmede

fødder som tramper ned.

 

For enden af Bredgade lige ud for nummer 9 i Kolind står en bil med alle vinduerne rullet ned. Allerede på afstand kan man høre musikken, der strømmer ud af bilradioen og fylder den tomme gade. I butikken overfor sender de undrende blikke. Rundt om hjørnet kommer en gruppe elever i raskt tempo og med røde kinder. De stopper ved bilen, hvor en af deres dansklærere står og venter i oktoberkulden, der strømmer lige gennem både gaden og overtøjet. Eleverne stiller sig to og to i en række midt på gaden og begynder at marchere i takt til musikken. Frem og tilbage, frem og tilbage. Armene svinger langt op i luften. 

Bagefter samles de i en gyde, og der læses en fortælling om tyske soldater med fuldt orkester og rumsterstang, der hver søndag fyldte Kolinds gader med musik og frygt. “Jeg tror, det må have været forfærdeligt, at man ikke kan føle sig sikker i sin egen hjemby. Og specielt ikke siden Kolind er sådan en lille by med næsten ingen steder at gemme sig”, bemærker en af eleverne.

 

Danskundervisning

Det er eleverne fra 8. årgang på Kolind Centralskole, der på denne mandag eftermiddag i oktober har rykket danskundervisningen udenfor. De er på vandring rundt i Kolind for at arbejde med digtet Bare en regnvejrsaften, som er skrevet af Halfdan Rasmussen i 1944. 

Vandringen stopper seks forskellige steder i byen. Ved hvert sted er der noget, de skal gøre; læse, tænke, snakke, marchere, forme, smage, lytte. Ved at marchere i flok får eleverne mulighed for at mærke på egen krop, hvordan det er at trampe afsted på en (før så) fredfyldt gade, og for hvert marchskridt, de tager, bliver det måske nemmere og nemmere at forestille sig, hvordan de fremmede fødder brød stilheden og freden - både i Kolind og i Rasmussens digt. 

 

Ler og blyanter

Det hænder os her i Danmark.

Menneske – se, hvad der sker!

Det banker fra mørke kamre:

det sker også, sker også her.

 

I Rasmussens digt bliver en modstandsmand hentet, fængslet og pint, men han røber ikke sin gruppe, og de slår ham ihjel. I Kolind var der også modstandsfolk, og nogle af dem holdt til ved det gamle elværk på Kapelvej. 

Elværket står ikke længere, men et sted på Kapelvej står i eftermiddag den anden af 8. årgangs dansklærere. Hun fortæller, hvordan de kolindske modstandsfolk i hemmelighed sad og formede plastisk sprængstof og rodede med sprængblyanter til brug på jernbanen. De ville forhindre arbejdere fra Aarhus i at nå ud til flyvepladsen ved Tirstrup, som nazisterne var ved at bygge. Eleverne fra 8. årgang må nøjes med ler og almindelige blyanter, men en af eleverne bemærker, at: “det at stå med ler i hænderne og forestille sig, at det er plastisk sprængstof, gør noget ved oplevelsen af historien”. 

 

Forskningsprojekt om stedbaseret læsning

Undervisning uden for klasselokalet er almindeligvis en sjældenhed i udskolingen - noget som mange udskolingslærere og -elever garanteret kan genkende. Men i dette skoleår er det anderledes for 8. årgang på Kolind Centralskole. De deltager nemlig sammen med deres dansklærere i et forskningsprojekt, som undersøger læringsmetoden stedbaseret læsning. “Metoden går ud på, at læreren tager sine elever med ud af klasseværelset og ud på steder for der at stilladsere en såkaldt ‘dobbeltrettet opmærksomhed’ på tekst-sted”, fortæller projektets leder Dorte Vang Eggersen, der er lektor i VIA UC og ph.d.-studerende på DPU, Aarhus Universitet. 

Den dobbeltrettede opmærksomhed handler om, at eleverne skal forholde sig nysgerrigt, mens de er ude - både til stedet og til teksten. En af dansklærerne fortæller, at “eleverne på 8. årgang har taget godt imod læringsmetoden, der vækker nysgerrighed for både de steder i lokalområdet, de allerede kender så godt, og for de tekster, de arbejder med både i klassen og udenfor”. 

 

Årgangen har også prøvet kræfter med metoden på egen hånd. De har bl.a. været i Kolind kirke og i Kraftværket i Kolind for at læse og skrive reportager og i Den Gamle By i Aarhus og på Christiansborg i København for at læse forskellige tekster af Herman Bang.

 

 

 

Nysgerrighed er en vigtig ingrediens, når man læser stedbaseret (og når man læser i det hele taget). Ethvert sted, selv et sted man kender godt, rummer skjulte detaljer og karakteristika, som det gælder om at opdage ved at bruge sine sanser. Nogle steder synes måske uinteressante umiddelbart, men eleverne har allerede fundet ud af, at det kan betale sig at være nysgerrig.

 

Bunkere og spanske ryttere

Et par måneder senere på en hundekold decemberdag er årgangen, de to dansklærere og Dorte på den igen. Denne gang har skolebussen kørt dem til Stabrand. På byens legeplads møder de Kurt, som har boet i byen i mere end 40 år, og som var barn under besættelsen. Han fortæller engageret og i detaljer om den flygtningelejr, der lå i byen i årene efter besættelsen. Eleverne arbejder nu med Martin Petersens roman Med Ilden I Ryggen fra 1999, der handler om en preussisk familie, som ender i en dansk flygtningelejr under 2. verdenskrig. 

 

Kurt fortæller om den tyske hospitalsbunker, der ligger midt i byen. Man kan stadig komme ind og se de to operationsstuer med render i gulvet, så blodet kunne skylles af og løbe ud i åen, der ligger bagved. Eleverne måtte dog nøjes med at kravle op på og gå rundt om bunkeren.

 

Efter Kurts fortælling slippes eleverne løs, og snart er de på vej i alle retninger; ind i buskadser, op i bunkerens udkigshul, ud til det lille stykke pigtrådshegn og de spanske ryttere i skovbrynet, som Kurt også fortalte om. Opgaven denne gang er at finde det perfekte sted i og omkring byen, der kan manifestere det lille tekststykke fra romanens kapitel 21, som de hver især har valgt på forhånd. 

Med sig har de romanen og deres mobiltelefoner. De skal finde en måde at tydeliggøre den sammenhæng, som tekststykket og det valgte sted har. En elev har taget et billede af et hus med en åben havelåge og fortæller: “Det viser, hvor Klaus (hovedpersonen) kom ud af lejren. Det symboliserer også, at der var nogen, der ville hjælpe ham; at de ikke bare sendte ham til politiet”.

 

Med øjne og ører

Stedbaseret læsning som metode er “et udtryk for en intention om blandt andet at bevidstgøre elever om litteraturens og menneskets kulturelle bundethed til steder og at vise dem, hvordan opmærksomheden på stedet kan udgøre en interessant tekstforståelses- og fortolkningsstrategi”,  Ligesom vores liv udspiller sig på steder, er al litteratur også bundet til steder på én eller anden måde. Ved at undersøge et sted i forbindelse med en tekst får man tilbudt en vej til at forstå og fortolke teksten, der går gennem krop, sanser og erfaringer. 

Eleverne sætter ord på, hvordan de oplever tekstarbejdet, når de møder teksten med krop og sanser på et bestemt sted frem for mens de sidder i et kedeligt, alt for kendt klasselokale:

 

“Man kan bedre huske det, man læser, end hvis man bare sidder og læser derhjemme.” 

“Det er spændende. Man tænker mere over det, man læser.” 

“I Kolind har man ligesom boet hele tiden. Der, hvor man har gået og ikke lagt mærke til, ikke set det, så så man det, og så var det ligesom anderledes.” 

“Man går lidt mere i dybden med de forskellige steder og de vigtige ting i teksten.” 

“Det var lidt som om, at jeg så og hørte med andres øjne og ører.”

 

En livserfaring rigere

Når man læser en roman, et digt eller en anden skønlitterær tekst, kan det magiske ske, at der åbner sig en anden verden bag øjenlågene; at teksten fanger os, og vi mærker, hvordan stemninger, tanker og følelser strømmer igennem os. Den anden verden kan ligne noget, vi kender og være let at forestille sig. Men den kan også være fremmed. Når vi læser om andre steder, tider eller skæbner er det som at blive taget ved hånden og ledt igennem det ukendte - det er som at se og høre med andres øjne og ører. Derfor giver det rigtig god mening at tage ud, hvor historierne kunne have udspillet sig og opleve, sanse, mærke, imens vi læser. På den måde giver vi teksterne mulighed for at åbne for en helt nærværende og nuværende oplevelse. Og hvis dét opnås, kan vi få en oplevelse af at være blevet en livserfaring rigere. 

 

I februar tager 8. årgang og deres dansklærere hul på et forløb om middelalderlitteratur, og de planlægger et besøg på en kro, hvor de skal læse folkeeventyret Drengen som ville fri til kromutters datter i slyngelstuen. Der er også et besøg på et autoværksted med Kim Fupz Aakesons roman Pragtfuldt, Pragtfuldt i støbeskeen. 

 

Info 

  • Forskningsprojektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. 
  • De enkelte undervisningsforløb tilrettelægges af årgangens dansklærere i samarbejde med Dorte, så aktiviteterne indgår som en naturlig del af årsplanen. 
  • Midtdjurs Lokalarkiv i Kolind har bidraget med mange spændende anekdoter fra lokalområdet, gode ideer til steder at besøge samt adgang til skriftligt kildemateriale og billeder. 

 

Til inspiration

Eggersen, D. V. (2011). Fuld forvandling. Fiktionslæsning i overbygningen. Aarhus: ViaSystime.

 

Eggersen, D. V. (2016). Af sted med jer! Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode. I: Bock, K. mfl. Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. København: Hans Reitzels Forlag

 

Rasmussen, N. B. og Kjær, S. R. (2019). Kan I så komme ud! Kan man undervise i litteratur på Aarhus Hovedbanegård? Bachelorvinkler på lærerprofessionen (nr. 7, maj 2019), s. 32-35.

 

www.midtdjurslokalarkiv.dk  

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.271 andre er allerede tilmeldt