Folkeskolereform
8   126

Forskere: Skolerne og lærerne er for pressede til at kunne gennemføre reformen

Skolerne har skullet for meget på én gang, selv om de presset økonomisk. Det er én årsag til, at skolereformen ikke har ført til bedre resultater, mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen. Professor Per Fibæk Laursen peger på reduktionen af lærernes forberedelsestid.

Ikke alene skal skolerne undervise eleverne i flere timer end tidligere. De skal også arbejde med varieret undervisning, understøttende undervisning, krop og bevægelse og den åbne skole.

"Når skolereformen ikke har haft effekt på de resultatmål, man har sat for evalueringen - at eleverne skulle blive bedre til dansk og matematik - skyldes det hovedsageligt, at politikerne satte meget i gang på én gang, samtidig med at de fleste skoler er presset økonomisk. Desuden skulle de inkludere flere elever fra specialundervisningen, og der blev ændret i lærernes forberedelsestid. Man har givet skolerne den vanskeligste ramme til at aktivere reformen", siger forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen Via i Aarhus.

Artiklen fortsætter under banneret

Overraskende at eleverne ligger stabilt i dansk og matematik

Faktisk er Andreas Rasch-Christensen overrasket over, hvor godt det går for skolerne med at levere resultater i en tid med så vanskelige vilkår.

"Der har ganske vist ikke været den faglige udvikling, som er beskrevet i reformen, men eleverne klarer sig stabilt i dansk og matematik i Pisa med et lille fald i naturfag. I en tid med nye arbejdstidsregler, skolereform og øget inklusion er det overraskende så godt, skolerne løfter eleverne. Det er et cadeau til skoleledere, lærere og pædagoger", siger han.

De dårlige resultater af evalueringen af skolereformen skyldes, at det er galt med politikernes grundlæggende tilgang til skolen, mener professor Per Fibæk Laursen fra DPU, Aarhus Universitet.

"Politikerne troede, de kunne højne det faglige udbytte ved at give eleverne flere timer, selv om de må have været klar over, at kvaliteten ville blive dårligere, når de samtidig mindskede lærernes forberedelsestid", siger han.

Reformen er gået hårdt ud over lærerne

Hvorfor politikerne har haft den illusion, kalder Per Fibæk Laursen et godt spørgsmål.

"Det fremstår uforståeligt, for når man sænker forberedelsestiden så kraftigt som ved indgrebet mod lockouten af lærerne, må man forvente, at det går ud over kvaliteten af undervisningen. Men vi ser også andre steder i den offentlige sektor, at man har forhåbning om, at man kan bevare eller ligefrem hæve kvaliteten, selv om man sparer og skærer ned", siger han og trækker en parallel til skandalerne i Skat.

"Skandalen er mindre i folkeskolen, hvor man trods alt er lykkedes med at holde niveauet, men det er gået hårdt ud over lærernes trivsel og lyst til at blive i folkeskolen, så det har haft sin pris", siger Per Fibæk Laursen.

Andreas Rasch-Christensen hæfter sig ved, at mange kommuner har indgået lokalaftaler med deres lærere.

"Det er et eksistentielt krav, at lærerne har tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. For eksempel kræver det tid at etablere et samarbejde om historieundervisningen med det lokale museum, og hvis samarbejdet skal have blivende betydning for eleverne, skal undervisningen også efterbehandles".

Der bør sættes fokus på skolernes rammer

Andreas Rasch-Christensen har før kaldt skolereformen for politisk makværk, og det gentager han gerne.

"Flere timer fører ikke i sig selv til bedre faglige resultater, medmindre man putter den nødvendige kvalitet ind i undervisningen. Reformen har haft udmærkede intentioner, for man ville også have varieret undervisning, understøttende undervisning og krop og bevægelse. Men når man som én lærer til 28 elever skal varetage faglig fordybelse, kan det ikke lade sig gøre. Reformen har gode elementer i sig, men den har været dårligt udført".

Ingen ved, hvad reformen kunne være blevet til, hvis skolerne havde haft bedre vilkår. Men Andreas Rasch-Christensen håber, at evalueringen fører til, at der nu bliver sat fokus på de rammer, skolerne får tildelt.

"Vi skal ikke vende tilbage til tiden før reformen, men vi skal se på skolernes situation og finde ud af, hvordan vi kan understøtte deres arbejde. De fleste vil gerne arbejde med den åbne skole og de andre elementer i reformen, men man skal sikre rammerne til det".

Forskningschef vil holde fast i reformen

Selv om den aktuelle evaluering giver et billede af reformen som en fiasko, mener Andreas Rasch-Christensen, at der er sket fremskridt.

"Skolerne lader ikke bare eleverne bevæge sig 45 minutter om dagen, men inddrager kroppen i undervisningen. Reformen har også været med til at udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og den åbne skole har den sideeffekt, at eleverne stifter erfaring med kultur- og erhvervslivet, og det er med til at danne dem", siger Andreas Rasch-Christensen.

Man kan aldrig dokumentere en effekt på deres dannelse, men man kan skabe rammerne for, at deres dannelse udvikler sig.

"Derfor skal man stadig kunne dokumentere en faglig effekt, men man kan ikke bare konkludere, at den åbne skole, krop og bevægelse og varieret undervisningen ingen betydning har haft. Men vi kan ikke sige, at det er lykkedes at arbejde med hele reformen. Derfor er der behov for at se på skolernes vilkår for at føre den ud i livet, for vi skal fastholde ambitionerne og indholdet i reformen", siger Andreas Rasch-Christensen.

Politikerne skal sænke eleverne og lærernes timetal

Det er ikke kun manglende forberedelsestid til lærerne, som er årsag til skolereformens ringe effekt på de faglige resultater, vurderer Per Fibæk Laursen fra DPU.

"Det er svært at ændre substansen i folkeskolen med reformer oppefra. Politikerne kan ændre strukturen, rammerne, økonomien og timetallet, men lærernes praksis ude i klasseværelserne fortsætter upåvirket af beslutningerne på Christiansborg. Folkeskolen udvikler sig nedefra, og derfor skal lærerne have tid til det", siger han.

Politikere skal lade være med at tro, at de kan styre undervisningen oppefra, tilføjer han.

"Det synes jeg, at de har prøvet at gøre med reformen. De har troet, at de har kunnet styre processerne med mere bevægelse, mere åben skole og så videre. Men vi har stort set ikke fået mere bevægelse og åben skole".

Per Fibæk Laursen vil gerne holde fast i mange af reformens elementer, men det er helt afgørende, at politikerne sænker eleverne og lærernes timetal, så man giver lærerne bedre forberedelsestid.

"Det vil give lærerne mulighed for at ændre deres praksis, og det vil have en symbolsk betydning i forhold til at imødekomme dem efter lockouten i 2013", siger professoren.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ