Læsning
10   77

Forsker: Husk øjnes og hjernes betydning for læsningen

Der findes enormt stor viden om læsning rundt om i verden, som danske lærere aldrig får glæde af, fordi forskerne lever i lukkede grupper og bekriger hinanden, lyder det fra Bo Steffensen, som forsker i hjernens betydning for læsning.

Dr. pæd. Bo Steffensen undrer sig såre over danskfagets tilstand. Han mener nemlig, at lærere såvel som forskere og undervisere har alt for lidt fokus på, hvad årsagen er til de læseproblemer, man til stadighed oplever i de danske skoler.

"I den pædagogiske verden inden for danskfaget er man enten meget interesseret i effektstudier eller også er man styret af pædagogiske ideologier. Men uanset om man står på den ene eller den anden side i den såkaldte læsekrig i Danmark, så er fokus hele tiden på, hvordan man bedst kan løse læseproblemerne. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke - som man gør internationalt - også ser på, hvad der er årsagen til læseproblemerne", siger han til folkeskolen.dk/dansk.

Bo Steffensen mener, at man i Danmark er langt bagefter udlandet i forhold til læsning.

"Man lever i lukkede grupper og bekriger hinanden, og derfor er der enormt stor viden på universiteter rundt om i verden, som ikke kommer til Danmark".  

Artiklen fortsætter under banneret

Han er selv oprindeligt lærerudannet, og har siden med en cand. mag. i bagagen undervist på flere seminarier og universiteter og stået bag oprettelsen af det Nationale Videnscenter for Læsning, for siden at forske og skrive doktordisputats. Han har gennem tiden observeret, hvordan man har haft fokus på læseparathed - børn som planter, som læreren bare skulle gøde, så ville læsningen komme af sig selv, siden læringsstile, og efter, at de første internationale læsetest i 1991 viste, at mange danske børn havde problemer med at læse, startede 'læsekrigen', der senest brød ud igen i 2014.

"I stedet for at tænke, at der var noget galt med vores læseundervisning, når vi lå på niveau med Tobago, så går man efter, hvad der kan være i vejen med de internationale test. Og de seneste Pisa og ePirls-undersøgelser viser stadig store problemer på trods af en massiv politisk opmærksomhed". 

Vi mangler forståelse for hjernen og synet

Bo Steffensen undrer sig over, hvorfor man ikke ser på den internationale forskning, hvor man siden 1980'erne har lavet hjernescanninger af læsere, som kan fortælle, hvor læring foregår i hjernen, og dermed også pege på, om problemet fx sidder i synet eller hørelsen.

"Pointen er, at man kan se, at der er læsekredsløb i hjernen, så man lærer at læse både ved hjælp af øjnene og ørerne. Når man læser, kommer det ind via øjnene. Når det indtryk er blevet behandlet, så bliver det koblet med de lyde, vi har i forvejen. Vi har lært talesproget først, så det semantiske register ligger gemt i et fællesområde i hjernen, der både gælder lyd og syn. Vi er jo ikke skabt med forudsætningen for at læse, for det er en relativt ny opfindelse, så det område i hjernen skal først udvikles".

I Danmark tror man ofte, at dysleksi alene handler om lydproblemer eller sociale forhold, men synsproblemer er også af betydning, siger Bo Steffensen.

"Hvis man har problemer med synsskarphed, eller med at lære at bevæge øjnene rigtigt, eller hvis man helt grundlæggende ikke kan holde kroppen i ro, så er det utroligt svært at lære at læse. At lære at læse er en enormt indviklet behandling af indtryk i hjernen, og kan man ikke fokusere, tager det utroligt lang tid at afkode". 

Lærere skal holde øje med balance og øjenbevægelser

Der kan altså være utroligt mange andre årsager til, at et barn ikke kan lære at læse, end at det er den den forkerte læsemetode, læreren bruger. Bo Steffensen mener, at dansklærerne med fordel kan være opmærksomme på, hvilke andre faktorer der kan være i spil og sørge for at hjælpe børnene til at blive undersøgt af profesionelle på feltet, hvis de viser tegn på, at problemet fx er af mere fysisk art.

"Afkodning er vigtig, men hvis ikke informationer kommer ind, så kan man ikke komme videre. Man kan som lærer fx være opmærksom på, om eleven har balanceproblemer og laver bevægelser med ansigtet eller har svært ved at holde øjnene stille. Det vigtigste er, at man forstår at læring foregår i hjernen. Vi lærer via sanserne og synet er meget vigtigt for læsningen".

Endelig understreger han, at læsning på skærm på ingen måde er en hjælp.

"Digital læsning forstærker problemet, for der er endnu flere forstyrrelser for øjnene. Det er vigtigt for læsningen at kunne orientere sig i teksten, og det er meget sværere at orientere sig på skærm".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.105 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.121 andre er allerede tilmeldt