Forskning Læsning
9   46

Ny forskning til lærerne: Hold igen med elektronisk læsning i undervisningen

Danske drenge og piger i 4. klasse er bedre til at læse fagtekster online end på papir, viser den internationale læseundersøgelse ePirls. Det betyder ikke, at dansklærerne skal skrue op for læsning på computer i timerne. Tværtimod, lyder det fra lektor Jan Mejding i en ny analyse af resultaterne.

Piger læser i alle lande bedre end drenge, men i tre lande - blandt andet Danmark - læser piger og drenge på samme niveau, når de læser elektronisk. Det viste resultaterne af den store Pirls-undersøgelse, som i 2016 gennemførtes i 50 lande. I 14 af dem, herunder Danmark, har man for første gang også undersøgt, hvordan eleverne læser på elektroniske medier.

Lektor emeritus Jan Mejding og kollegaen Katja Neubert har dykket ned i de data, og præsenterer i morgen en dansk ePirls-analyse på et pressemøde på DPU, Aarhus Universitet, i København.

"Det er første gang, man internationalt har forsøgt at se på, hvordan børn i 4. klasse læser onlinetekster. Vi kan konstatere, at det er noget, der sker mere og mere i skolen og hjemme. Derfor er det vigtigt, at vi får set på, hvad onlinelæsning betyder, og hvad der påvirker elevernes elektroniske læsekompetencer", forklarer Jan Mejding.

Delt 4. plads i Epirls

14 af de over 50 lande, der deltog i Pirls 2016, deltog også i den nye ePirls, der undersøger elevernes evne til at læse fagtekster i et simuleret onlinemiljø. Der var intet generelt internationalt billede af, om eleverne læste bedre eller dårligere på skærm. Men i syv lande, herunder de skandinaviske, og særligt i Danmark, læste eleverne signifikant bedre elektronisk. Ligesom i Pirls læser pigerne i de fleste lande bedre end drengene også elektronisk. Men i tre lande - herunder Danmark - læser drengene på samme niveau, når de læser elektronisk. Særligt de danske drenge læser simpelthen bedre elektronisk end på trykt papir. Det betød, at Danmark lå på en delt 4. plads sammen med Sverige og USA blandt de 14 deltagende lande i ePirls.

Skærm giver ikke dybdelæsning

Artiklen fortsætter under banneret

Det vil være naturligt at tænke, at der er sammenhæng mellem computerbrug og elevernes evne til at læse elektroniske tekster. Men den nye analyse viser, at det ikke er tiden foran skærmen, der skal skrues op for i dansktimerne, hvis man skal hæve danske elevers læseresultater.

"På nær ganske få undtagelser ser vi i Skandinavien ingen sammenhæng mellem computeraktiviteter i undervisningen og elevernes læsescore. Vi ser, at det tilsyneladende giver bagslag at læse elektroniske tekster hyppigt i undervisningen. Selvom et moderat tidsforbrug på læsning af elektroniske tekster i dansktimerne sandsynighvis vil kunne understøtte elevernes kendskab til og fortrolighed med mediet, kan man forestille sig, at der ved mere regelmæssig læsning af elektroniske tekster vil komme nogle af de mere uhensigtsmæssige aspekter ved digital læsning i spil, som fx en negativ effekt af at scrolle på læseforståelsen og en oplevelse af nedsat orientering i teksten", lyder det i den nye analyse.

Selvfølgelig skal man forstå formen på en onlinetekst, men Jan Mejding forklarer, at 99 procent af danske elever har adgang til computer hjemme og i skolen, så det grundlæggende kendskab till, hvordan man skal navigere og læse på en skærm er for længst i orden i 4. klasse.

"Det er fint at kende til onlinetekster som teksttype, men man bliver ikke dygtig nok til at læse af dem. Skal man være en langdistanceløber, skal man træne på en bestemt måde for at kunne løbe hele vejen, man kan ikke bare løbe småture. Det gælder også læsning".

Jan Mejding forklarer, at han hører fra gymnasielærerne, at eleverne stejler over bøger på over 100 sider. Eleverne kan godt læse, men deres læsning fungerer for langsomt og for usammenhængende.

Delt 13. plads i Pirls

Danske elever gik fra en delt 5. plads i 2011 i læsning til en delt 13. plads i Pirls 2016. Danske elever gik syv point tilbage og var dermed tilbage på det niveau, vi havde i 2006. Samtidig gik andre lande frem. Pirls måler læsekompetence hos elever, som har modtaget fire års undervisning eller som er omkring 10 år. Danmark deltog med 7.100 elever fra både 3. og 4. klasse fra 186 skoler, der er repræsentativt udvalgt. I Pirls 2016 deltog elever fra 54 lande og 9 provinser eller regioner. Pirls står for Progress in International Reading Literacy Study.

"Læsning bliver man kun god til, hvis man øver sig, og det  finder bedst sted på papir, hvor man ikke bliver afledt af andre ting. Man får ikke den dybe koncentraiton til at holde fast i pointerne, når man hele tiden bliver afledt af billedmedier og popups og notifikationer. Skærmlæsning er ikke så dybdegående, så som lærer er man nødt til at variere sin læsning med eleverne. Der er nogle ting, der er fine at læse på computer, men der skal ikke skrues op, for hvis man kun læser via skærm, så går man glip af den funktionelle dybdegående læsning".  

Forældrenes højtlæsning virker stadig

I analysen har de også set på, hvad adgang til og brug af computer betyder for elevernes læsekompetencer. Generelt har skandinaviske elever gode computerforhold på skolerne, men det ser ikke ud til, at det har den store betydning for elevernes læsning. Danske og norske elever klarer sig gennemsnitligt lige godt, uanset hvor stor en digital resursemangel der er på skolen.

Hjemme handler det heller ikke om at bruge mere tid ved skærmen. Resultaterne viser, at et moderat tidsforbrug (30 min, højst 2 timer dagligt) på computeren for drengene er forbundet med bedre læseresultater, mens mere tid eller mindre tid er negativ forbundet med læsescoren. Pigerne bruger generelt mindre tid på computeren, og deres forbrug hænger tilsyneladen ikke sammen med deres læsning.

Det hjælper heller ikke på elevernes elektroniske læseevner at de oplever, at deres forældre læser på skærm hjemme. Ligesom i traditionel papirlæsning, er det forældrenes tidlige stimulering - højtlæsning, samtaler, sprogstimulering og den socioøkonomiske baggrund - der virker.

"Det, vi i forvejen ved gælder for læsning, gælder også for online læsning. Samtidig bliver det endnu mere vigtigt nu, at forældrene tænker over deres eget skærmforbrug. Ser børnene dem nogensinde læse i en bog eller en avis. Hvis forældre håndterer al skriftlige information elektronisk, så vil børnene tænke: "Hvad skal jeg bruge bøger til". Det der virker, er det samme som det altid har været, at man læser op og snakker med børnene om, hvad de læser", fortæller Jan Mejding. 

Læselysten er afgørende

De danske elever klarede sig ikke i 2016 ikke så godt i læsning som i 2011 sammenligning med de øvrige lande i Pirls. Og noget af det, Jan Mejding peger på som centralt at arbejde med i forhold til læsning generelt - og altså i ligeså høj grad i forhold til elæsning - er læselysten. Her ligger danske eleverne dårligere, i øvrigt sammen med vores skandinaviske naboer.

"Læselysten påvirker rigtigt meget. De steder, hvor det ikke er så almindeligt at gå i skole, hvor børnene slipper for otte timers markarbejde, så er det at lære at læse i skolen i sig selv motiverende. Men i Danmark, hvor alternativet til læsning er fodbold eller leg eller spil, skal der arbejdes på motivationen. Og den skal være til stede, hvis de skal blive gode til at læse. Det at finde gode og spændende bøger og noget som eleverne interesserer sig for, både i hjemmet og i skolen, det er fortsat essentiel".

Analysen understreger, at læselysten betyder langt mere end skærmforbruget for elevernes evne til at læse elektronisk.

"Selvom den megen brug af computeren kunne tænkes at have indflydelse på, hvor gode eleverne er til at læse tekster på skærm, ser det ud til kun at have meget begrænset betydning for læsekompetencen i ePirls. Derimod ser det ud til at være af større betydning for elevernes læsekompetence, at de læser ofte for sjov. Elever, som læser for sjov dagligt eller næsten dagligt, klarer sig betydeligt bedre i både ePirls og i Pirls end elever, der læser mere sjældent", lyder det i analysen.

I ePirls 2016, som forskerne har analyseret, er alle onlinetekster faglitteratur. Man har vurderet, at resultaterne af ePirls var så væsentlige, at man i den næste Pirls-undersøgelse i 2021 vil lægge ePirls ind i den store undersøgelse, og samtidig skal de tidligere papirtekster nu også læses på skærm, så på den måde kommer Pirls også til at omfatte skønlitterære skærmtekster. Jan Mejding er spændt på, om drengenes ekstra motivation til at læse på skærmen også vil gælde de skønlitterære tekster.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.702 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.957 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
292 andre er allerede tilmeldt