Både uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og S-ordfører Jens Joel deltog i går ved en debat om den næste læreruddannelse.

S vil styrke læreruddannelsen inden for de nuværende rammer

Læreruddannelsen kan styrkes inden for den nuværende bekendtgørelse. Sådan lød det i går fra uddannelsesministeren. Derved er en endelig dødsdom til kommissionen, der skulle undersøge mulighederne for en fem-årig læreruddannelse, kommet nærmere.

Publiceret

Minister behøver ikke politiskopbakning

I 2012 blev Folketinget enige om, atlæreruddannelsen skulle styres af en bekendtgørelse i stedet for enlov. Ideen var, at det skulle være nemmere løbende at tilpasseuddannelsen til de krav, der er i folkeskolen. En siddende ministerkan selv ændre på bekendtgørelsen. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg tror, at vi kan gøre det klogere end i dag ved at bruge rammerne fra 2013 bedre", sådan lød det i går fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Ordene faldt under et arrangement i København arrangeret af Lærerstuderendes Landskreds (LL) om, hvordan den næste læreruddannelse skal tage sig ud.

Folkeskolen.dk/lærerstuderende kunne for nylig afsløre, at den nye minister for landets videregående uddannelser er i stærke overvejelser om at skrotte kommissionen, der blev nedsat af daværende minister Tommy Ahlers til at komme med bud på, hvordan en fem-årig læreruddannelse kan se ud.

Ane Halsboe-Jørgensen sagde dengang til folkeskolen.dk, at hun ikke ville melde noget ud, før hun havde færdiggjort sin tour rundt i landet.

Ny minister har sat kommission om femårig læreruddannelse på hold

Minister har færdiggjort sine besøg

Den tour er nu overstået. Alligevel kom ministeren ikke med en helt klar melding, da nogle af de vigtigste interessenter i går var samlet for at tale om ønsker til en ny læreruddannelse.

Nordiske eksperter dumper danske 12-tals-bachelorprojekter

Ministeren sendte dog kraftige signaler om, at hun er klar til at droppe kommissionen og i stedet samle en gruppe af interessenter, der skal arbejde på at forbedre uddannelsen inden for den nuværende bekendtgørelse.

Ane Halsboe-Jørgensen afslørede dog også, at hun ikke er afvisende overfor, at der kan blive behov for at justere på rammerne - men først på sigt.

"Vi skal øve os i at se på, hvad det rent faktisk er, der kræver lovændring, og hvad er det, der kræver økonomi. Hvad er det, der kræver bedre kobling til det kommunale? Hvad skal der til for, at jeres uddannelse i sig selv navigerer inden for de rammer, der faktisk er lagt?", lød det blandt andet i det omkring 10 minutter lange oplæg fra ministeren.

Sådan ser læreruddannelserne ud i de nordiske lande 

Det var ikke konkrete ideer eller forslag, der prægede ministerens indledende ord. Hun fortalte dog, at hun er klar på at kigge på både længden og kvaliteten af praktikken i løbet af lærerstudiet.

S-ordfører: Vi har ikke brug for en kommission

Ane Halsboe-Jørgensen nævnte ikke selv kommissionen, men det gjorde partiets børne- og undervisningsordfører Jens Joel senere i løbet af debatten - efter ministeren havde forladt arrangementet.

Jens Joel mener,  at der ifølge Socialdemokratiet er flere af uddannelsens elementer, der har brug for at komme på "værksted", og at parterne i og omkring læreruddannelsen skal diskutere mulige forbedringer.

"Jeg vil anmode om, at vi sætter os om et bord for at se, hvor langt kan vi komme inden for de rammer, vi har nu. Vi skal fortælle hinanden, hvor skoen trykker i stedet for, at vi får en kommission til at komme med et eller andet bud på, hvordan vi starter helt forfra. Det tror jeg, at vi skal tage en anden gang", lød det fra den socialdemokratiske ordfører for folkeskolen.

Bondo: Gør læreruddannelsen femårig 

Undervejs i løbet af det to timer lange arrangement havde næstformand for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang og formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal begge bakket forslaget op om at holde sig til at styrke uddannelsen inden for de nuværende rammer.

"Men det kan godt være, at et rigtigt langt og stærkt udviklingstræk - hvor vi gør os erfaringer med nogle af de ting, der skal blive bedre - fører til, at vi kan udpege nogle steder, hvor der faktisk er brug for at justere på bekendtgørelsen", lød det blandt andet fra Camilla Wang.

Lærerstuderende: Behov for ændringer af bekendtgørelsen

Forperson for de lærerstuderende Rasmus Holme Nielsen fortalte, at de lærerstuderende gerne deltager i en diskussion om, hvordan læreruddannelsen kan forbedres inden for den eksisterende bekendtgørelse.

Fem-årig læreruddannelse kan have lange udsigter: Radikale foreslår 2030-plan

Han gjorde det dog klart, at han forventer, at en drøftelse af læreruddannelsen vil vise, at der er brug for at åbne op for bekendtgørelsen.

De studerende har længe ønsket, at antallet af ects-point til praktikken skal øges, så praktikken kommer til at fylde mere end de nuværende 18 uger i løbet af uddannelsens fire år. En forøgelse af antallet af ects-point vil kræve en ændring af bekendtgørelsen.

Jens Joel svarede, at en åbning af bekendtgørelsen godt kan komme på tale på sigt. Men først skal de nuværende rammer udnyttes bedre.

"Tilsagnet fra mig og ministeren er, at det vil være underligt, hvis der slet ikke var nogen steder, hvor bekendtgørelse kan gøres bedre. Men vi tror ikke på, at vi løser alle uddannelsens prøver, hvis vi starter med at lave en ny bekendtgørelse".

Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt