Cirka 10 procent flere af de unge, der vælger et år på efterskole i 10. klasse, har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter sammenlignet dem, der forlod folkeskolen efter 9. klasse.

Det viser en undersøgelse fra analysebureauet Moos-Bjerre, der er bestilt af Efterskoleforeningen. Undersøgelsen bygger på en sammenligning af registertal over antallet af elever, som har afsluttet grundskolen efter folkeskolens 9. klasser og efterskolernes 10. klasser, der fem år efter har gennemført en ungdomsuddannelse.

Evaluering: 10. klasse i folkeskolen virker ikke

Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring mener, at resultatet viser nødvendigheden af 10. klasser.

"Vi mener, at 10. klasse - uanset om det er i folkeskolen eller på efterskolerne - bør opprioriteres. Mange unge har behov for det år til at modnes og til at blive klar til at komme videre i uddannelsessystemet. 10. klasse bør fortsat være et generelt tilbud af høj kvalitet til alle og ikke kun til dem, som ikke er klar til at gå i gymnasiet efter 9. klasse", udtaler Troels Borring i en pressemeddelelse.

Sidste år viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut af effekten af 10. klasser på folkeskoler, at der ingen effekt var at finde.

UCSJ og UC Lillebælt skal undersøge efterskoleeffekt

Resultatet kommer samtidig med, at Efterskoleforeningen har igangsat et stort forskningsprojekt, der skal kortlægge efterskolernes betydning for elevernes faglige og sociale niveau.

Seks forskere fra University College Sjælland og UC Lillebælt vil i det kommende år besøge udvalgte efterskoler. En af dem er ph.d. og docent på University College Sjælland Ulla Højmark.

DLF om ny undersøgelse af 10. klasse: En ommer 

"Jeg har været ansat på både Faaborg og Ordrup Gymnasium, og der kunne jeg se, at de elever, der var gode til at samle alle socialt og vise hensyn til andre, typisk havde været på efterskole. Det var helt konkret også dem, der huskede at rydde op efter sig i kantinen", siger Ulla Højmark i en pressemeddelelse fra UC Sjælland.

For at opnå et så bredt billede af effekterne ved efterskolerne, vil forskerne både følge eleverne i deres fritid og tiden i klasselokalerne.

"Ud over fællesskabet kan en række andre faktorer have indflydelse. Det kan være læringsmiljøer, studieture, foredragsaftener, brobygningsaktiviteter, det tætte forældresamarbejde eller det tætte forhold mellem eleverne eller mellem eleverne og lærerne. Det er nogle af de ting, som vi vil kigge nærmere på og tale med de unge om", fortæller Ulla Højmark.

Forskningsresultaterne forventes at ligge klar sommeren 2019, og projektet forventes at koste omkring 2 millioner kroner. 

Ifølge Danmarks Statistik går lige godt 28.000 unge på efterskole pt.