Eva har undersøgt elever, der afsluttede 9. klasse i 2008-2012 på en skole med en 10.-klasse tilknyttet og har så sammenlignet uddannelsessituationen for de elever, der fortsatte i 10. klasse på deres egen skole med de elever, som droppede 10. klasse, fordi de oplevede, at den blev nedlagt på deres skole (i alt omkring 800 elever). 

Konklusionen er, der blandt elever, der tager et kommunalt 10.- klassetilbud, er en større andel, der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter hhv. nul, et og fire år, end blandt elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse. 10. klasseåret påvirker dog ikke sandsynligheden for, at de gennemfører en erhvervsuddannelse, og når det gælder fuldførelse af en gymnasial uddannelse, er undersøgelsens resultater blandede.

DLF om ny undersøgelse af 10. klasse: En ommer

Undersøgelsen måler udelukkende effekten af kommunale 10. klassetilbud, der er fysisk placeret i tilknytning til en eksisterende folkeskole. Eva ha af metodiske årsager ikke kunnet måle effekten af 10. klasse på privatskoler eller efterskoler eller af de mange kommunale 10.-klassecentre, der ligger for sig selv i en kommune. Kun knap 6000 elever går i dag i en 10.-klasse, der ligger på en amindelig folkeskole. Men Evas direktør Mikkel Haarder mener alligevel, at undersøgelsn bør få advarselslamperne til at blinke:

"Når det så tydeligt fremgår, at det pågældende 10. klassetilbud ikke lever op til intentionerne, må det naturligvis mane til eftertanke og give anledning til, at man undersøger nærmere, hvilke typer af 10. klassetilbud, der har en positiv effekt i forhold til at gøre eleverne klar til at tage en ungdomsuddannelse", siger Mikkel Haarder i en pressemeddelelse.

Han tilføjer dog samtidig, at 10.-klassernen er meget forskellige, og det derfor ikke kan udelukkes, at nogle 10. klasser har succes med at gøre deres elever uddannelsesparate.