Inklusion

Besparelser kan ødelægge inklusionen

Eltang Skole har i næsten 20 år fået støtte, der har gjort det muligt at have en klassepædagog i hver klasse. Skolen får nu frataget sin enkeltbevilling og skal over de næste to år spare 3,3 millioner. Tillidsrepræsentant Peter Blirup frygter for både kolleger og elevers fremtid.

Publiceret Senest opdateret

På Eltang Skole er der som minimum en lærer og en klassepædagog til stede i langt de fleste timer. De ekstra resurser gør det muligt for personalet at differentiere undervisningen og rumme flere elever med særlige behov.

50 ud af skolens 119 elever kommer fra et andet skoledistrikt. Det gælder både elever med særlige behov og elever med forældre, der tilvælger skolen på grund af den gode normering. Nogle af skolens elever bor over 20 kilometer væk.

”Mange forældre vælger Eltang Skole, fordi de har børn, som har det svært eller har haft det svært på andre folkeskoler i kommunen. Her er et trygt og nært miljø med voksne, der kan tage hånd om børn med særlige udfordringer. Vi har også haft stor succes med at vende skolevægring hos elever, der ellers har haft det svært”, forklarer tillidsrepræsentant Peter Blirup.

Eltang Skole fik i 2006 tildelt en enkeltbevilling, som gjorde det muligt at ansætte en klassepædagog som primær voksen i alle klasser. Før da havde skolen siden 2002 søgt og fået ekstra støtte til enkeltelever, der havde brug for vidtgående specialundervisning, som kommunen eller amtet varetog.

Besparelser allerede i januar  

Tidligere på året besluttede et flertal i byrådet, at Eltang Skoles særlige bevilling skulle fjernes som led i en større besparelse på Børn og Uddannelse. 

Det betyder, at skolen over de næste to år skal spare 3,3 millioner kroner med første besparelse på 1,3 millioner allerede i januar 2024.

”Der er ingen tvivl om, at det kommer til at have konsekvenser allerede i januar, og det ser desværre ud til, at det nok bliver klassepædagogerne, der skal bære besparelsen. Vi ved ikke, hvordan det skal kunne lade sig gøre, og lige nu er vores primære fokus på, hvordan fremtiden ser ud for de elever, der har det svært, og deres familier”, siger Peter Blirup.

I stedet bliver alle kommunens folkeskoler og specialskoler samlet tildelt 12 millioner kroner. De skal bruges til at styrke indsatsen med co-teaching generelt og til at give et kompetenceløft til lærerne. Ifølge Peter Blirup er det dog ikke en optimal løsning.

”Spreder man det bevilgede beløb tyndt ud per elev, hvilket er uddannelsesudvalgets intention, vil vores skole få cirka 100.000 kroner. Det redder ingen, slet ikke børn med særlige behov. Mange af de elever, vi har, har brug for en stabil og vedvarende indsats. Der er ingen tvivl om, at vi går en usikker fremtid i møde, både for elever, forældre og klassepædagoger, med så stor en besparelse i sigte”, siger han.

Det skal være ens for alle 

Formand for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune Hans Holmer (SF) glæder sig over, at man i fremtiden vil tildele kommunens 21 folkeskoler samlet et større beløb. 

Han pointerer, at Eltang Skole gør et godt stykke arbejde, og han forstår godt, at personale- og forældregruppen er frustrerede over udsigten til at skulle spare 3,3 millioner. Han mener dog, at vilkårene bør være ens for alle.

”Vi er ved at få ryddet op i den tildelingsmodel, vi har i Kolding Kommune, så den bliver mere transparent. Så kan man være enig eller uenig i, hvordan midlerne bliver fordelt, men vi har et ønske om at få delt flere midler ud i skolerne. Jeg kunne godt tænke mig, at beløbet var større, og det er også ambitionen for næste budgetår”, siger han.

I øjeblikket hører 42 procent af eleverne på Eltang Skole til et andet skoledistrikt. Ifølge Hans Holmer bør man i bund og grund vælge den lokale folkeskole, man hører til, og det vil ikke være nødvendigt at rejse langt, hvis tilbuddet er lige så godt på den lokale folkeskole.

”Fremover vil en gennemsnitsskole i Kolding få 500.000-600.000 kroner til co-teaching og kompetenceløft afhængigt af skolens størrelse, og det mener jeg, man bør være glad for. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kan rumme eleverne, uanset hvor de går i skole. Det bliver et langt, sejt træk, og vi gør det bedst ved at tilføre resurser og styrke almenområdet”, siger Hans Holmer.