Kommunal økonomi

Folkeskolerne i København har pludselig fået en helt ekstraordinær besparelse
Folkeskolerne i København har pludselig fået en helt ekstraordinær besparelse

Budgetchok kan koste en lærer på alle københavnske skoler

Antallet af specalelever er kommet så meget bag på forvaltningen i København, at man tog helt fejl, da politikerne for to måneder siden lavede en aftale for næste års budget.

Publiceret Senest opdateret

På to måneder er budgetaftalen for næste års økonomi i København gået fra at være ”i balance” til at indeholde et underskud på 40 millioner kroner på skole- og daginstitutionsområdet, hvoraf de 30 er på skoleområdet. 

Det fik politikerne børne- og ungdomsudvalg i kommunen i ly af mediernes opmærksomhed at vide via et såkaldt ”rettelsesnotat” på et udvalgsmøde i sidste uge.

Årsagen er, at en genberegning har vist, at der er blevet visiteret 165 flere børn til specialtilbud, end man havde regnet med.

De nye beregninger får den konsekvens, at der lægges en ekstra besparelse ud på skolerne. I alt skal de almene folkeskoler i København dække 23 millioner af underskuddet, mens specialområdet skal dække 7 millioner.

”Der er kun lønninger tilbage at spare på”, siger Janne Riise Hansen.
”Der er kun lønninger tilbage at spare på”, siger Janne Riise Hansen.

De pludselig ekstra besparelser vil få meget alvorlige konsekvenser for skolerne, lyder det fra næstformand i Københavns Lærerforening Janne Riise Hansen.

Så meget skal der spares ekstra

Der skal spares ca. 23 mio. kr. på det almene undervisningsområde, ca. 7 mio. kr. på specialområdet, ca. 9 mio. kr. på almene dagtilbud og KKFO og 1 mio. kr. på special.

”Det er en meget voldsom besparelse. Vi taler om en besparelse i størrelsesordenen én lærer per skole, når de kommer oveni de besparelser, der allerede var besluttet. Og når det sker på denne her måde, er det tilmed gået helt uden om den politiske proces i budgetforhandlingerne”, siger hun.

Hun fortæller, at hun har forståelse for, at der kan opstå uforudsete udgifter i løbet af et budgetår, men hun har aldrig før oplevet, at man allerede må ændre i budgettet, før året overhovedet er begyndt.

”Vi mangler i den grad en ordentlig begrundelse for, hvorfor man ikke kunne have forudset det. Der er jo tale om en landsdækkende tendens, hvor specialområdet stiger. Og at det så endda sker, længe får vi har taget hul på det nye år, er helt utroligt”, siger hun.

Janne Riise Hansen fortæller, at skolerne i forvejen var blevet pålagt at spare 0,75 procent af deres budget, og derfor rammer de nye besparelser ekstra hårdt.

”Der er kun lønninger tilbage at spare på”, siger hun.

Til Berlingske siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, at ”det er kommet helt bag på os, at udgifterne allerede nu stiger så meget”.

Her fortæller han også, at han har fået opbakning fra hele udvalget til at skrive til regeringen og alle finansordførerne, at det er ”urimeligt” og ”uhensigtsmæssigt”, at kommunerne ikke får dækket de stigende udgifter til specialområdet. 

Janne Riise Hansen har baggrund som specialærer. Hun mener ikke, at det er en fair udlægning, at det både i København og resten af landet peges på, at specialområdet for tiden dræner de almene folkeskolers økonomi.

”Det handler jo om, at der gennem en årrække er kommet færre penge til skolerne. Og jo færre penge der er i almenområdet, desto flere børn får ikke den undervisning og støtte, de har brug for. Det gør, at de får brug for et specialtilbud. Når det så sker, så tager man midlerne fra almenområdet. Det er hunden, der bider i sin egen hale, og den spiral skal der sættes en stopper for ved at investere i almenområdet”, siger hun.

Folkeskolen har spurgt børne- og ungdomsforvaltningen til, hvordan elevantallet har kunnet ændre sig så meget på så kort tid, men har endnu ikke fået svar.

Powered by Labrador CMS