I år er der lukket seks folkeskoler, og rundt om i Danmark diskuterede lokalpolitikerne tidligere på efteråret endnu flere skolelukninger i arbejdet for at få kommunens budgetter til at hænge sammen. I årene fra 2007 til 2021 er der lukket intet mindre end omkring 330 danske folkeskoler – svarende til hver femte skole.

Den triste udvikling har regeringen taget hul på i sit store skoleudspil, der blev præsenteret kort inden efterårsferien.

Her stiller regeringspartierne et forslag, som de mener vil betyde færre skolelukninger. 

Forslaget går på, at det skal være lettere at gennemføre besparelser på de små skoler, da det vil forbedre "kommunernes mulighed for at fastholde økonomisk bæredygtige landdistriktsskoler og små skoler”.

Det bekræfter Børne- og Undervisningsministeriet over for Folkeskolen.

Konkret vil regeringen gøre det muligt at korte i skoledagens længde, uden at der er et krav om, at de lærerlønninger, man derved får til overs, bliver i skolens eller sfo'ens budget.

”Muligheden kan bidrage til færre skolelukninger, som ofte skyldes meget høje enhedsudgifter på grund af lave elevtal”, skriver ministeriet i et mailsvar til Folkeskolen. Det er dog en forudsætning, at skolebestyrelsen bakker op.

Regeringen foreslår desuden, at de små skoler fremover skal have lov til at overskride det almindelige loft for, hvor mange elever der må være i en klasse.

Kommune: Det vil ikke hjælpe det fjerneste

Otte små skoler var i alvorlig fare, da politikerne i Aalborg Kommune forhandlede budget for næste år. I sidste ende valgte man at holde hånden under alle otte skoler ved at spare andre steder i kommunens budget og ved at sætte kommuneskatten en smule op.

Ifølge Aalborgs børn og unge-rådmand Morten Thiesen (K) vil det ikke være nogen håndsrækning til kommunerne, hvis de fremover får lov til at trække penge ud af de små skoler ved at forkorte skoledagen.

”Det vil have nul effekt, og der er i øvrigt ingen penge at spare. Næsten alle vores skoler har allerede konverteret alle eller en del af de understøttende undervisningstimer til tolærertimer. Desuden har vi i forvejen masser af frihed inden for de kommunale rammer til at flytte rundt på penge”, siger Morten Thiesen.

Ifølge ham er det ikke skolepolitik, der skal til for at holde de små skoler i live. For der er brug for en meget større indsats, nemlig at gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne, så der kommer flere børn på de små skoler.

”Hvis vi vil holde liv i de små skoler ude i landdistrikterne, så gør vi det. Det har vi valgt at gøre her i Aalborg. Man kan diskutere, hvor klog vores beslutning er, men regeringens forslag hjælper os ikke”, tilføjer han.

Så det er ikke bindingen, der gør, om I har mulighed for at holde skolerne i live eller ej?

”Nej, ikke det fjerneste”, siger han. ”Hvis regeringen mener, at det er vigtigt at sikre, at der stadig er bosætning og liv på landet, så er de nødt til at komme med en landdistriktpolitik, der indeholder penge”.

Skolelederne er også imod

I Skolelederforeningen kan formand Claus Hjortdal heller ikke se, at regeringens planer om at gøre det lettere at spare på de små skolerne skulle sikre skolernes overlevelse.

”De små skoler er jo dyre per elev, fordi klasserne er små, og fordi der er få klasser. Det bliver virkelig en skrabet model, hvis man fjerner skolernes mulighed for at få flere timer med flere voksne, og i øvrigt er det småpenge, kommunerne vil kunne skrabe ind med denne her mulighed”, siger han.

Tror du, at det vil føre til, at flere små skoler overlever?

”Nej, det tror jeg ikke. Det er ikke det, der afgør det. Det er nogle meget større penge, der er afgørende for at holde en skole i live”, siger han.

Skolelederformanden ser dog positive perspektiver i muligheden for at fjerne klasseloftet på de små skoler.

”Så man kan lave sammenlæsning af to klasser. Det er en bedre løsning”, siger han.

KL: Et skridt i den rigtige retning

Fra kommunernes forening KL bliver forslaget omvendt taget positivt imod udsigten til at lempe på bindingen af skolernes penge.  

I en skriftlig kommentar udtaler formand for Børn- og Undervisningsudvalget i KL Thomas Gyldal, at "regeringens forslag er et skridt i den rigtige retning" for, at kommunerne kan give alle børn en god folkeskole, "uanset om det er den store byskole eller den lille skole på landet".

Thomas Gyldal siger, at det er "afgørende, at vi har den nødvendige fleksibilitet til at drive vores skoler på den måde, som giver allerbedst mening lokalt". 

"Her kan eksempelvis kortere skoledage eller aldersintegrerede klasser være rigtig gode tiltag, der kan sikre, at vores resurser ikke bliver smurt for tyndt ud, men i stedet bliver målrettet til at skabe den bedst mulige skole for vores børn", siger han.