En daglig ventetid på op til en time, skilsmissebørn kan alene blive kørt fra denne ene forælder, og er en elev mere end fem minutter forsinket om morgenen, kører taxien. Det er blandt konsekvenserne af en millionbesparelse på skolekørsel i Aarhus.

Udgiften til kørsel af elever i Aarhus Kommune er steget gennem de seneste år. Det skyldes blandt andet, at flere elever er i segregerede tilbud, og at prisen på kørsel er steget mere end forventet. Dertil kommer, at byrådet har besluttet at spare 10,9 millioner kroner på kørsel i regi af børn- og ungeforvaltningen.

Forvaltningen har fremlagt en række ændringsforslag, som skal gøre kørslen billigere. Det kommer især til at ramme elever med et handicap, påpeger en række høringssvar.

”Vi er bekymrede for, at besparelserne vil ramme de i forvejen mest sårbare børn, vi har på skolen, og vi ser potentielt en stor social slagside, da de berørte børn ofte kommer fra familier, som på forskellig vis er udfordrede”, skriver skolebestyrelsen og medudvalget på Katrinebjergskolen i et fælles høringssvar. Skolen i det nordlige Aarhus har 58 elever, som hver dag kommer til og fra skole i taxi.

Beder Skole har otte kommunale specialklasser, og skolens bestyrelse finder det uacceptabelt at gå videre med forslag, som ’kan underminere børnenes trivsel og forringe kvaliteten af den service, der hidtil har været en del af mange familiers liv og mestring”.

Stensagerskolen underviser elever med svære fysiske og mentale handicap, og skolens bestyrelse ville ønske, at kommunen ”brugte anledningen til at formulere mål for, hvordan kørselsordningen for handicappebede børn skal bidrage til at understøtte menneskesyn og pædagogiske idealer”.

Taxien skal kun vente i fem minutter

Det indgår i rækken af spareforslag, at taxichauffører ikke skal være forpligtede til at vente, hvis en elev er mere end fem minutter forsinket om morgenen. Herefter vil det være forældrenes ansvar at få barnet i skole.

Det er et eksempel på, at kommunen ikke tager højde for, hvem målgruppen for kørslen er, fremhæver flere høringssvar.

”Hvis morgenen er gået skævt for et barn med autisme, kan det tage lang tid at gøre barnet klar. Et barn med autisme kan man ikke bare skynde på. Igen er der risiko for, at nogle familier kan komme alvorligt i klemme, når de ikke kan få en erstatningsbus”, skriver Langagerskolens bestyrelse.

Aarhus Forældreorganisation og Skole og Forældre Aarhus anerkender i et fælles høringssvar, at forsinkelser kan være en udfordring, hvis der indføres faste ruter, som betyder, at andre elever skal vente i taxien, fordi en elev er forsinket. Men de to organisationer forudser, at en fem minutters grænse kan øge stressniveauet i familierne og dermed give barnet en dårlig start på dagen.

”Der bør være en form for nød- eller klippekortsordning, hvor der i særlige situationer kan bestilles en taxi ved forsinkelser”, foreslår de to forældreorganisationer.

Elever kan få en daglig ventetid på en time

Det falder heller ikke i god jord, at forvaltningen vil justere reglen om ventetid. I dag tilstræbes det, at en elev i taxi sættes af ved skolen ti minutter før skolestart, og at der er en ventetid på maksimalt ti minutter ved afhentning efter skole. Det foreslås ændret til, at ’ventetiden må sammenlagt ikke være mere end 60 minutter dagligt”.

”Det er helt urimeligt, at børn, som i forvejen bruger mange resurser på at være i skole, kan risikere at skulle vente på kørsel i op til en time om dagen. Derudover forudser vi, at øget ventetid vil tage uforholdsmæssigt meget af personalets tid, da flere børn har brug for støtte til at komme til og fra kørslen”, skriver skolebestyrelse og medudvalg på Katrinebjergskolen. De tilføjer, at personaletimerne vil gå fra det generelle pædagogiske arbejde.

Ventetid vil koste personaleresurser

Skolebestyrelsen på Langagerskolen peger på, at mange elever allerede har en times transport både morgen og eftermiddag, da skolen dækker hele Aarhus Kommune. Kollegerne på Stensagerskolen er inde på det samme. Skolens elever er kognitivt fra to år til seks-syv års alderen, ”hvor det normalt vil være utænkeligt at kunne vente 30 minutter, og så to gange om dagen”.

Aarhus Skolelederforening bryder sig heller ikke om forslaget.

”Vi risikerer, at det pædagogiske personale skal stå meget længe og vente på taxi efter endt undervisning/SFO, da eleverne ikke kan være uden opsyn i ventetiden. Der vil dermed gå unødig tid, som kun kan tages fra undervisning/børnetid i SFO eller forberedelsestid, hvilket vil gå markant ud over kvaliteten af undervisning og SFO”, skriver skolelederforeningen.

Forslag passer ikke til skolernes virkelighed

Kommunen foreslår også, at der som udgangspunkt ikke skal kunne ændres i en rutekørsel inde i et skoleår, ”medmindre bevillingen eller forholdene omkring en elev ændrer sig (for eksempel at eleven skifter skole/adresse)”.

Det passer heller ikke til skolens virkelighed, fremhæver Aarhus Skolelederforening. For eksempel kan der være behov for at ændre kørslen i løbet af skoleåret på grund af skemaændringer som følge af eksempelvis semesterundervisning og personaleudskiftning.

”Ligeledes kan det være nødvendigt at ændre kørslen på særlige dage, hvor eleverne har fri på andre tidspunkter end normalt. Det vil også være nødvendigt, hvis en elev meldes ind i SFO midt i skoleåret og derfor ikke længere skal hentes umiddelbart efter endt undervisning”, skriver foreningen i sit høringssvar.

Skolelederne peger samtidig på, at elever i en periode kan have kortere skoledage eller varierende mødetider som en del af en samlet tværfaglig indsats omkring det enkelte barn.

Skilsmissebørn bliver særligt hårdt ramt

Forvaltningen foreslår også, at der køres et begrænset antal faste ture fra skolen om eftermiddagen. I dag bestemmer forældre til børn, som kører i taxi eller minibus, hvornår barnet køres hjem fra SFO.

På samme måde skal det være slut med at køre elever, hvis forældre er skilt, til flere adresser. I stedet vil kørslen udelukkende gå fra barnets folkeregisteradresse, så når barnet er hos sin anden forælder, må forældrene selv finde ud af at få barnet kørt mellem de to adresser morgen og eftermiddag.

”Skift mellem forældre kan ofte være svært for mange børn, og for børn hvor forudsigelighed er altafgørende selvsagt sværere. Det gælder ikke mindst i familier, hvor der er konflikter mellem forældrene. Derfor bør det fortsat være muligt, at børnene kan blive hentet og afleveret i begge deres hjem”, skriver forældreorganisationerne på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet.

Forslaget er ude af trit med den virkelighed, moderne familier lever i, supplerer Stensagerskolens bestyrelse, som vil bede Danske Handicaporganisationer undersøge, om forslaget lever op til Handicapkonventionens artikel 23 om retten til familieliv.

Samme spørgsmål stiller brugerrådet for Specialkørsel i Aarhus Kommune.

Ingen kørsel i ferier kan føre til mistrivsel

I dag bliver eleverne kørt i SFO i skoleferier, hvis forældrene ønsker det, men det vil Aarhus Kommune ikke længere tilbyde, hvis politikerne vedtager de ændringer, børn og ungeforvaltningen lægger op til. I stedet kan forældre søge om kørsel efter serviceloven.

Det finder blandt andre skolebestyrelsen og medudvalget på Katrinebjergskolen urimeligt.

”Det kan dreje sig om flere uger i den lange skolesommerferie, hvor mange forældre ikke har mulighed for at holde fri og passe deres børn. Desuden ved vi, at netop børn med særlige behov i høj grad kan profitere af at komme i SFO på fri- og feriedage”.

Skolebestyrelserne på Beder Skole og Langagerskolen er på linje:

”Forslaget øger uligheden og kan underminere det pædagogiske arbejde for de mest sårbare børn”, lyder det fra Beder.

”Flere af eleverne på Langagerskolen har brug for faste rutiner, derfor er de fortsat i skole, selv om der er ferie eller enkelte fridage. Minus kørsel betyder brud på rutinen og dermed øget risiko for konflikt eller mistrivsel”, supplerer Langagerskolen.

Flere elever skal lære at klare sig selv

Det pædagogiske perspektiv i kommunens udspil er, at den enkelte elev skal have det mindst vidtgående kørselstilbud. Derfor skal flere elever lære at køre med bus, og elever, som kører alene i taxi i dag, skal lære at køre sammen med andre børn. Det skal gøre eleverne selvhjulpne, livsduelige og klar til voksenlivet.

Selv om flere anerkender målet om større selvhjulpenhed i deres høringssvar, falder forslaget ikke i god jord i den aktuelle situation.

”Vi er meget uenige i, at livsmestring og selvhjulpenhed skabes bedst gennem besparelser”, skriver skolebestyrelsen på Beder Skole, mens medudvalget på Langagerskolen peger på, at man kan træne flere i at køre med offentlig transport uden en vidtrækkende ændring af de nuværende regler.

Skolebestyrelsen og medudvalget på Katrinebjergskolen undrer sig over, at forslaget ingen steder tager stilling til, hvem der skal træne de børn, der måtte være i stand til at lære at klare sig selv.

”Det er helt urimeligt og også urealistisk, hvis man forestiller sig, at tiden til bustræning skal findes i den almindelige personalenormering”, skriver de i deres fælles høringssvar.

Lærerforening stiller to alternative spareforslag

Flere høringssvar hæfter sig ved, at forvaltningen ikke sætter beløb på, hvad de forskellige forslag vil føre til af besparelser. Det gælder blandt andre Århus Forældreorganisation, Skole og Forældre Aarhus og skolebestyrelsen på både Beder Skole og Langagerskolen.

”Er der reelt lagt op til større besparelser end nødvendigt? Det kan ikke vurderes, og det er svært at fremsætte alternative forslag, da man ikke kan vurdere, hvad der er behov for af ’erstatningsforslag’, hvis man foreslår at pille et eller flere forslag ud”, skriver skolebestyrelsen på Langagerskolen.

Det holder ikke Århus Lærerforening fra at stille to alternative spareforslag. Det ene er at give forældre, som selv kører deres barn til og fra skole, statens højeste kilometertakst, så flere vælger den løsning. Det bør være billigere end for eksempel solokørsel i taxi.

Den kommunale kørselsudgift kan også reduceres ved at afskaffe skolehenvisningspolitikken, hvor tosprogede elever bliver kørt til andre skoler end deres distriktsskole.

”Mange tosprogede børn er i 17 år blevet kørt i busser fra især vestbyen til andre steder i Aarhus i bestræbelserne på at øge deres dansksproglige kompetencer – dog uden at de har profiteret af ordningen fagligt eller trivselsmæssigt”, skriver Aarhus Lærerforening.

Forslagene til nye regler for skolekørsel er sendt til politisk behandling. Du kan se forslagene og læse de 26 høringsvar her.