Åben skole

København sparer to teater- og museumspuljer for skoler væk 

Offentliggjort

I denne uges budgetforlig i Københavns Kommune lukkes to Åben Skole-puljer, henholdsvis  ’Åben Skole Classic’ og ’Turboforløb’, på i alt knap 5 mio. kr. årligt. 

"Vi er rigtigt kede af situationen, da byens børn mister en masse gode muligheder for faglige input, læring og praktiske oplevelser, som de ikke ellers får i deres normale skolegang", skriver forvaltningen i en mail til bl.a. byens mindre teatre, beskriver mediet Kulturmonitor.

"Det var et konservativt budgetønske, at de her puljer skulle fortsætte. Vi i Det Konservative Folkeparti betragter Åben Skole-puljerne som trivselsinitiativer, der sikrer, at man kommer ud og lærer og oplever ting på en ny og anderledes måde, og vi er rigtig ærgerlige over, at budgetparterne tilsyneladende har glemt trivslen. Jeg synes, det er fattigt", siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Kulturmonitor.dk: "»Vi er målløse«: Kulturtilbud for københavnske skoler er blevet sparet væk"