“Jeg
har arbejdet i og med folkeskolen i snart 30 år. Og jeg har aldrig oplevet
den økonomiske situation være så alvorlig, som den er nu”.
Danmarks Lærerforenings
formand, Gordon Ørskov Madsen, lagde ikke skjul på, at han var vred, i sin
mundtlige beretning, da han gik på talerstolen på førstedagen af foreningens
kongres i København.
“I Aalborg vil man
nedlægge mere end 100 lærerstillinger”.
“I Rødovre har man ikke
længere råd til vikarer, men vil sende eleverne hjem og undervise sig selv”.
“I Lejre budgetterer man
konsekvent med en lærerløn, der ligger 60.000 kroner for lavt. Og så må den
enkelte skole finde pengene”.
“I
Guldborgsund skal skolerne spare 29 millioner kroner næste år. Året efter 52
millioner. I 2027 62 millioner. Det er vanvittigt”.
Formanden
rettede dog ikke først og fremmest sin vrede mod kommunalpolitikerne:
Lærere står alene med en voldsom inklusionsopgave. I stedet bliver pengene brugt på dyre lappeløsninger og taxakørsel, når det først er gået galt
“Folkeskolen
er sat i en økonomisk skruetvinge: Der kommer flere ældre, flere småbørn og
flere borgere med stigende behov for hjælp og støtte. Og pengene er slet, slet
ikke fulgt med”, sagde Gordon Ørskov Madsen med henvisning til en frisk
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd-analyse, der viser, at velfærden er
underfinansieret med mere end 22 milliarder kroner siden 2015.
“Det
sætter kommunerne i en umulig situation. For når man hverken kan spare på de
ældre, på daginstitutionerne eller på specialområdet – hvor sparer man så? Alt
for ofte peger pilen på den almindelige daglige undervisning. Dér, hvor de
fleste af vores elever er – dér, hvor den brede opbakning til folkeskolen
skabes”.
“I
stedet for at sætte tidligt ind og gribe børnene, inden problemerne vokser sig store – så sparer man på de
forebyggende indsatser. Tolærertimer bliver ikke til noget. Lærerstillinger
nedlægges. Lærere står alene med en voldsom inklusionsopgave. I stedet bliver
pengene brugt på dyre lappeløsninger og taxakørsel, når det først er gået galt.
Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen på en kold vinterdag”.
Frihedssmilet
er stivnet
Som
formand for Lærerforeningen og ikke mindst i partnerskabet Sammen om skolen
arbejder Gordon Ørskov Madsen tæt sammen med de politikere, der har indflydelse
på folkeskolens økonomi. Og han er glad for samarbejdet og politikernes
ambitioner om at sætte skolerne mere fri af den politiske og statslige styring.
“Men
det er en udfordring af de helt store
at sætte skolen fri, samtidig med at kommunernes økonomi er under voldsomt
pres”, erkendte lærerformanden. “Lad mig give jer et eksempel: I Holbæk var
glæden stor, da skolerne blev sat fri. Lærerne blev hørt og inddraget – de
mærkede dét engagement, det giver at tage ansvar og sætte sit eget præg på
tingene. Men nu er smilene stivnet. For i takt med at der kommer pres på
udgifterne, tvinges skolerne til at trække i land på alt det gode, man satte i
gang”.
“Vi
vil gerne øge friheden”, lød det fra talerstolen. ” Men det er ikke frihed, når
det blot er indflydelse på, hvordan man sparer folkeskolen ned under
gulvbrædderne!”.
“Politikerne skal tage
ansvar for skolens rammer og økonomi – og her fejler skiftende regeringer big time! Vi skal have en fælles folkeskole – også om 5, 10 og 50
år. Det kræver, at regering og Folketing prioriterer den og tager ansvar for
økonomien. Det vil jeg gerne sende et meget, meget klart signal om her fra kongressen i dag".
Også i Danmarks
Lærerforening hæfter man sig ved, at regeringen flere gange de seneste måneder
har fundet milliarder og fremhæver landets gode økonomi.
Kastebold
“Næste år er der afsat sølle 35 millioner til folkeskolen
på finansloven! Det er sådan cirka 70 kroner per elev. Samtidig vil regeringen
give skattelettelser for milliarder. Det er dybt uansvarligt”, lød det på
kongressen.
Folkeskolen er blevet
kastebold mellem Christiansborg og kommunerne, oplever Gordon Ørskov Madsen:
“I
regeringens optik har man styrket folkeskolen. Man har givet en lærermilliard og
nogle millioner til udskudt skolestart og nedsat klasseloft i de yngste
klasser. Og så er folkeskolen jo i øvrigt kommunernes ansvar".
"Men
ude i kommunerne står man med milliardstore regninger til inflation, demografi
og specialområder, der bare vokser".
"Og
mens politikerne kaster bolden frem og tilbage, taber folkeskolen. Og med den
fremtidens generationer. Fremtidens samfund”.
Opgaven lige nu er derfor
at få politikerne til at forstå, at folkeskoledrift ikke bare er udgifter, men
en vigtig investering i fremtiden. Det
arbejder Lærerforeningen centralt og ikke mindst lokalt for, og der var ros fra
talerstolen for de lokale lærerkredses indsats:
“Men
vi kan ikke klare det her alene. Vi er dybt afhængige af vores evner til at
skabe forpligtende samarbejder og stærke alliancer. Vi skal stå sammen med
forældrene, lederne og kommunerne for at sikre investeringer i skolen. Og vi
skal stå sammen i fagbevægelsen, med økonomer, politikere og mange andre, så vi
kan få ændret Finansministeriets helt urimelige regnemodeller”, lød det fra
formanden.
"Og skrot så den
budgetlov!"
Vi
skal ikke "sænke barren"
En
god bid af formandens beretning handlede om lærere, der forlader jobbet – og
hvad der skal til for at stoppe den udvikling:
“Alt for mange søger
andre steder hen. Jeg møder dem tit, og mange fortæller samme historie: De
brænder for deres fag, men arbejdsvilkårene gjorde, at skulle de fortsætte
lærergerningen, måtte det være et andet sted end i folkeskolen”, sagde Gordon
Ørskov Madsen.
Han fortalte om en ny
undersøgelse fra professor Lotte Bøgh Andersen:
“Én
pointe, jeg har hæftet mig ved, handler om
‘moralsk stress’ – et begreb, som flere andre forskere også har peget på”.
“Moralsk stress er, når
man godt ved, hvad der er rigtigt at gøre, men man har ikke rammerne til at
gøre det. Hvis man alt for ofte oplever ikke at kunne lykkes – så bliver der
for langt mellem den lærer, man gerne vil være, og den lærer, man er”,
forklarede lærerformanden.
“Jeg
hører fra mange lærere, at de bliver bedt om at ’sænke barren’. Det ærgrer mig
hver gang. Jeg ved godt, at ingen kan præstere 100 procent hele tiden, men
ingen, der underviser børn og unge, skal blive bedt om at gå på kompromis med
deres faglighed. Alle vores medlemmer bør kunne gå stolte på arbejde og gøre
deres bedste. Det skal vi stræbe efter”, lød det.
Foruden arbejdet med at
give den nye læreruddannelse luft under vingerne og DLF’s kamp for landsdækkende
lærerstartsordninger fremhævede Gordon Ørskov Madsen også muligheden for at
specialisere sig og udvikle sig undervejs i lærerlivet:
“Vi
skal give muligheder for dem, der gerne vil fortsætte som vejledere,
skolepsykologer, pædagogiske konsulenter eller ledere. Dem, som gerne vil
arbejde med undervisningsmaterialer, med specialundervisning,
voksenundervisning – eller i forvaltningen eller i ministeriet. Vi har brug for
dygtige folk alle steder”, sagde han.
“Det
handler også om, at man har tid og overskud til hinanden. At der er sammenhæng
mellem tid og opgaver, så man kan gøre sit arbejde og bruge sin faglighed –
uden at brænde ud. At man kan gå hjem med følelsen af, at ’i dag, der lykkedes
jeg!’”
God
undervisning …
Men
det handler også om selve undervisningsopgaven, som ifølge lærerformanden er
præget af lange lister af temaer og emner, man skal nå igennem. Og
Christiansborg-politikerne har taget imod DLF’s ønske om helt nye læreplaner,
et arbejde, som ser ud til snart at gå i gang. Og det skal være en inddragende
proces:
”Ingen lærere skal opleve, at de
har fået trukket nye Fælles Mål ned over hovedet”.
“Fornyelsen af læreplanerne
løser ikke alt”, understregede Gordon Ørskov Madsen, ”men jeg tror på, at hvis
vi lykkes her, så forbedrer vi folkeskolen og lærernes muligheder for at skabe
god undervisning. Samtidig får vi mulighed for at få rykket fokus hen på
pædagogikken og didaktikken. Og væk fra det snævre fokus på målbare
færdigheder”.
“Eksaminer og prøver er i
dag alt, alt for bestemmende for, hvordan undervisningen foregår – ikke mindst
i de ældste klasser. Både lærere og elever bliver målt på resultater ved
prøverne – og en eksamenskarakter i 9. klasse viser ikke alt, hvad du kan –
eller hvem du er”.
…
kræver god forberedelse
Men
god undervisning kræver ikke kun et godt rammeværk: “Lene Tanggaard siger det
meget præcist: Læreren skal have det faglige overskud til at respondere på det,
eleverne er optaget af. Hvis man er dårligt forberedt, er man ikke
improviserende, og så kan man ikke ret godt inddrage eleverne. Simon Skov
Fougt, der er forskningsleder på Pirls-undersøgelsen, fremhæver, at den
afgørende årsag til de dårlige læseresultater er lærernes manglende
forberedelse. Også undervisningsministeren erkender, at det kræver mere
forberedelse at skabe den gode, varierede undervisning. Og som han formulerer
det, vil han også gerne ‘til lommerne’. Det kommer vi til at holde ham op på”,
lovede lærerformanden.
150
år i 2024
Danmarks
Lærerforening har jubilæum til næste år, og det fik også nogle ord med fra
formanden:
“I snart 150 år har
lærernes fagforening været med, når skolen og samfundet har udviklet sig. Og
historien har vist, at når vi engagerer os, så har vi potentialet til at ændre
verden – til det bedre”.
Med henvisning til de
seneste år, sagde han:
“Det er ikke uden
stolthed i stemmen, at jeg kan sige, at Danmarks Lærerforening i dag står et
stærkere sted. Vi har skabt en ny position – en position med potentialer. Vi
bliver set som en respekteret skolepolitisk aktør. En indflydelsesrig
samarbejdspartner. En troværdig aftalepart. Når vi taler, bliver der lyttet”.
“Kunne jeg ønske mig
flere resultater? Flere konkrete forbedringer, der kan mærkes helt ude på
arbejdspladserne? Ja, så absolut. Men vi har taget store skridt i den rigtige
retning”.
