En skolebudgetbombe detonerede i København, da det her i november stod klart, at antallet af elever i specialtilbud vokser så voldsomt, at der mangler 40 millioner kroner på næste års skole- og dagtilbudsbudgetter. 

Budgetbomben betyder, at både specialinstitutioner, specialskoler og almindelige folkeskoler skal spare mere næste år, end der først var politisk vedtaget. På folkeskolerne svarer besparelserne ifølge Københavns Lærerforening til omkring en lærer per skole.  

Folkeskolen har i den anledning stillet en række spørgsmål til kommunens børne- og ungdomsforvaltning. Læs her: 

Hvad er årsagen til, at der nu forventes en merudgift på 40 mio. kr. til specialområdet i 2024? Har man overset nogle elever i specialsystemet? Er der pludselig blevet indskrevet (hvor mange) ekstra i løbet af en-to måneder, og hvor/hvordan har man i givet fald fundet plads til dem?

SVAR: "Merudgiften på 40 mio. kr. er konsekvensen af en opdateret prognose for 2024 over, hvor mange børn, der har behov for specialskoletilbud". 

"Prognosen er blevet opdateret i efteråret på baggrund af den nyeste viden, hvor indstillingerne til visitation i oktober måned har vist en overraskende vækst. Det er udtryk for, at flere vurderes til at have behov for specialundervisning end tidligere forventet, og for at det ikke er lykkedes at inkludere eleverne i almenundervisningen".

Hvor længe har man kendt den bombe? 

SVAR: "Prognosen er blevet opdateret i starten af november, bl.a. i forlængelse af at vi har modtaget og behandlet indstillinger til specialundervisning i den centrale visitation i oktober".

Er det korrekt forstået, at det her betyder, at de almindelige folkeskoler skal spare 23 millioner kroner ekstra i 2024 i forhold til det netop vedtagne budget (med en generel besparelse på 0,75 procent)? 

SVAR: "Ja, det er korrekt forstået, at beløbet på 23 mio. kr. kommer oveni den generelle besparelse på 0,75%".

Har I før været nødt til at genåbne et budget, allerede før det er påbegyndt?

SVAR: "Nej, det har vi ikke tidligere gjort. Vi gør det nu før budgetudmeldingen for at undgå at nedregulere budgetterne midt i året, som vi har været nødsaget til de sidste to år". 

"At nedjustere budgetter midt i året er en stor udfordring for skoler og institutioner i forhold til den planlagte drift, og de har udtrykt et stort ønske om, at vi gør, hvad vi kan for, at det ikke sker. Samme ønske er blevet meget tydeligt tilkendegivet fra fagforeninger". 

"Derfor har vi styrket prognosearbejdet, så vi forhåbentlig er bedre til at forudsige behovet for midler til specialområdet, og dermed holde pengene tilbage inden de bliver disponeret af skoler og institutioner. Det vil vi også lægge op til af gøre fremover - i overensstemmelse med vores decentrale lederes og fagforeningers ønske. 

Hvordan vil man sikre, at noget lignende ikke opstår igen senere på året/kommende år?

SVAR: "Med den udvikling vi ser omkring indstillinger til specialtilbud, kan man ikke være sikker på, hvad der sker i løbet af året, men budgetbeslutningerne truffet af Børne- og ungdomsudvalget baserer sig på det bedst bud pt."