Finanslov

"I og med at jeg ikke er ordfører på området, har jeg ikke dykket så meget ned i det”, siger Moderaternes undervisningsordfører, som glæder sig over, at der alligevel ikke skal spares på CFU'erne.

Moderaterne-ordfører glæder sig også over, at CFU-besparelser droppes

Når Moderaternes skoleordfører skal pege på, hvad der særligt glæder ham ved dagens finanslovsaftale, er det de skrottede spareplaner på CFU’erne, selvom forslaget kom fra en af partiets egne ministre.

Offentliggjort

Der skal alligevel ikke spares 41,8 millioner kroner på de danske Centre for Undervisningsmidler (CFU), som regeringen ellers havde lagt op til i sit finanslovsudspil fra august.

Da den endelige finanslovsaftale mandag formiddag blev præsenteret, var det uden CFU-besparelserne. Det glæder undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne,  et af de tre regeringspartier.

”I Moderaterne har vi længe haft et ønske om, hvad jeg har kaldt for at lave nogle analoge modtræk til den stigende digitalisering, der har været af skolen igennem lang tid. Vi laver ikke en tilbagerulning af digitaliseringen, men det er vigtigt, at der er nogle analoge suppleringer”, siger han.

Faktisk mener han, at der bør foretages investeringer, der sikrer flere analoge undervisningsmaterialer.

”Jeg så gerne, at vi gjorde endnu mere i den retning, fordi vi ved, at viden sidder bedre fast, når det læses fra en fysisk bog end fra en skærm. Så det er ud fra et didaktisk øjemed, at jeg er meget optaget af, at vi får støttet det fysiske og analoge meget mere, end vi gør i dag”, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Det mærkeligste forslag i Jacobs Marks tid 

SF’s Jacob Mark kaldte tidligere mandag spareplanerne for ”det mærkeligste” spareforslag, han har oplevet i sin tid i politik. Her påpegede han også, at han ikke havde hørt et eneste argument for besparelserne.

Hvad var jeres argumenter for at spare på CFU’erne?

”Det er vigtigt for mig at sige, at det er Christina Egelunds (den Moderate forsknings- og uddannelsesminister, redaktionen) ressortområde. Det er noget, hun har besluttet, og jeg antager, at det har været i samspil med nogle uddannelsesordførere”, lyder det fra Moderaternes undervisningsordfører.

Rasmus Lund-Nielsen understreger, at han derfor ikke kender til de konkrete tanker bag spareforslaget.

”Da det ikke direkte er mit bord, jeg har ikke dykket ned i det konkret, men jeg har hørt, at det har været svært at se præcist, hvorfor CFU’erne skulle have 195 millioner om året. Det er et stort beløb, og så vidt jeg har kunnet se, har man ment, at man godt kunne levere meget af det samme for en lidt mindre bevilling”, fortæller han.

Han tilføjer, at forsknings- og uddannelsesministeren desuden på et samråd meldte ud, ”at det har været et spørgsmål om prioritering for at få det samlede finanslovforslag til at hænge sammen”.

”Det er ikke, fordi jeg undsiger hende”

Det er ikke ofte, at man hører en ordfører fra et regeringsparti undsige et forslag, der oprindeligt kom fra regeringen?

”Jeg er ikke nede i detaljerne, men hvis Christina Egelund havde ret i, at man godt kunne levere den samme mængde fysiske materialer med en bevilling, der var på omkring 150 millioner i stedet for 195 millioner, så havde jeg ikke haft noget imod det”, siger han.

”For det er vigtigt, at vi skærer alle fedtlag væk. Så det er ikke, fordi jeg undsiger hende. Men hvis det betød, at besparelsen ville medføre færre fysiske bøger i folkeskolen, så ville jeg være imod det”, tilføjer Rasmus Lund-Nielsen.

Så er det, fordi I er blevet klogere, efter der har været en offentlig diskussion af jeres spareforslag?

”Nej, jeg tror, at Christina Egelund var inde i det, men jeg tror bare, at det har svært at foruddiskontere effekterne af en besparelse på omkring 20 procent”, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Ordfører: Måske har det været en pseudodebat

Undervisningsordføreren peger på, at CFU’erne sidste år udlånte to millioner analoge undervisningsmaterialer og havde syv millioner digitale udlån.

”Hvis man lavede besparelsen på de digitale udlån eller på noget administration, kunne det godt være, at man kunne friholde det fysiske materialer”.

Ifølge Rasmus Lund-Nielsen er det ikke utænkeligt, at debatten om konsekvenserne ved spareforslaget sågar ”kan have været en pseudodebat”.

”For det er ikke sikkert, at besparelsen havde medført færre fysiske bøger. Dér skal man være mere inde i CFU’ernes budgetter for præcist at kunne svare på, hvor de 41,8 millioner kunne være fundet henne. I og med at jeg ikke er ordfører på området, har jeg ikke dykket så meget ned i det”.