Markant stigning: En tredjedel erklæret ikke-uddannelsesparat

32 procent af eleverne i 8. klasse er i år blevet erklæret ikke-parat til den ungdomsuddannelse, de ønsker. Det er en stigning på 4 procentpoint, og det skyldes de skærpede krav til optagelse i det eftertragtede gymnasium.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uddannelsesparathedsvurderingerne blev indført for syv år siden. Hvert år bliver 8.-klasseeleverne spurgt, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne vil søge ind på efter grundskolen. I år har 55 procent svaret, at de går målrettet efter en studenterhue - en stigning på 6 procentpoint fra sidste år. Men samtidig er der altså markant færre, der lever op til de nye, skærpede faglige krav til optagelse på det almene gymnasium, HTX og HHX (se graf nr. to ovenfor)

Undervisningsminister Merete Riisager opfordrer de elever, der ikke kan opfylde kravene, til at kigge på mulighederne for en erhvervsuddannelse i stedet:

"Når kravene til at tage en treårig gymnasial uddannelse stiger, er det forventet, at færre kan indfri kravene. I den sammenhæng er der rig mulighed for at rette blikket mod en erhvervsuddannelse og de muligheder, der følger med her. Det vigtigste er, at de unge finder en ungdomsuddannelse, som de har interesse for og evner til at gennemføre, så de undgår unødige nederlag, hvis de ikke kan leve op til de faglige krav. Og det har eleverne nu det næste år til at overveje".

Flere ikke-parate i Ishøj, Albertslund og på Lolland

Målet med uddannelsesparathedsvurderingen allerede i 8. klasse er at give tid til en ekstra indsats, så eleven opfylder kravene til en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse - det er altså ikke uddannelsesparathedsvurderingen, der afgør, om de faktisk bliver optaget. Foruden elevernes faglige parathed, har elevens lærere vurderet deres personlige og sociale forudsætninger for at klare sig på den ønskede ungdomsuddannelse. Fra næste år indgår også elevens praksisfaglige evner.

Samlet set er der altså i år 32 procent af eleverne, der har fået besked om, at de ikke vurderes parate til den uddannelse, de ønsker. Men andelen er meget forskellig fra kommune til kommune - der er et spænd fra 15 procent til 50 procent. Ishøj, Albertslund og Lolland er blandt de kommuner, der har en meget høj andel, der er vurderet ikke-parat. I den lave ende ligger blandt andet Samsø, Gentofte og Struer, viser et notat fra Styrelsen for It og Læring.

Powered by Labrador CMS