"Hvis der er politikere med en hed drøm om, at kommunerne ikke længere skal være myndighed for STU, så fortæller vi, at det er en skidt ide i forhold til det samarbejde med andre kommunale instanser, som der lægges vægt på i vejledningen. Det er derfor, STU ligger i kommunalt regi", siger Jesper Bøgild.
STU-ledere vil beholde ungdomsuddannelsen i kommunalt regi
Med fire nedslag lægger lederne af kommunale STU-tilbud sig tæt op ad den politiske debat på Christiansborg om, hvordan STU kan styrkes. De fremhæver blandt andet flere styrker ved kommunale tilbud og prikker dermed til små private udbydere.
Ledernes firenedslag
Det kommunale Ledersamråd for STU og VSU i Danmark ser følgendemuligheder i en reform af STU lovgivningen:
En understregning af retskravet
Vi ønsker, at der er en forpligtigelse til oplysning omSTU-tilbud til unge i målgruppen samt levering af uddannelsen tilde, der ønsker det.
Kommunalt forankret STU med mulighed fordriftsoverenskomster
Unge på STU (og deres forældre) skal opleve en sammenhængendeindsats og mærke intentionen i den kommunale ungeindsats. I enkommunalt forankret STU er vi tæt på og har let adgang tilrelevante samarbejdsparter i familiecenter, jobcenter,misbrugsbehandling, myndighedsafdeling m.m. Vi har også nem adgangtil at trække på kompetencer i forhold til tale-, høre-,synsproblematikker eller teknologiske løsninger i de kommunalekommunikationscentre. Dertil let adgang til kompetencer hentet ivoksenspecialundervisningen.
Fokus på ungdomsliv og dannelse
De unges liv er ikke kun ungdomsuddannelse. Det er ogsåfritidsliv, foreningsliv og socialt liv. For at sikre at dennemålgruppe af unge har et netværk efter endt uddannelse, kræver deten nærhed i uddannelse - at de skaber netværket der, hvor de bor.En opmærksomhed på den unges hele liv - og på de handlemuligheder,det giver efter endt uddannelse.
Brobygning og afklaring til livet efteruddannelse
På tredje årgang af uddannelsen ønsker vi en sikring af denunges videre liv gennem et forpligtende samarbejde omkringafklaringen af forsørgelsesgrundlag og beskæftigelse, bo-situationog muligheder for forenings- og fritidsaktiviteter. Endviderestøtter vi muligheden for en overbygning til STU for de unge, somhar brug for længere tid til udvikling.
Ledersamrådet
Forretningsudvalget for Det Kommunale Ledersamråd for STU og VSUi Danmark består af:
- Jesper Bøgild, formand, CSV Vejle
- Klaus Munch, næstformand, CKU Vendsyssel
- Peer R. Sjørslev, CSU Holbæk
- Helle Munk, Uddannelsescenter UIU København
- Anna Mette Bonde Pedersen, Ungdomscenter Knudmosen,Herning
- Christen Seerup, CSV Odense
- Kasper Bøg Meszaros, CSV Odense
- Dorthe Kirkeby Bæhrenz, Job og Aktiv Faaborg-Midtfyn
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er måske ikke meget nyt i det oplæg, Det Kommunale Ledersamråd for STU og VSU (voksenspecialundervisning, red.) i Danmark har sendt til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og partiernes uddannelses- og undervisningsordførere i forbindelse med, at loven om STU står foran en revidering. Men det er bevidst.
"Det står flere steder i vejledningen til uddannelsen, at UU skal oplyse de unge i målgruppen om retskravet, men vi hører fra vores medlemmer, at det ikke altid sker. Man kan ikke erstatte en treårig uddannelse med et aktivitetstilbud i socialt regi. Det står også i vejledningen, men nogle unge og forældre spørger ikke til uddannelse. Derfor skal vi være sikre på, at alle i målgruppen får oplysning om, at uddannelse er en mulighed", siger Jesper Bøgild.
"Vi har elever med meget fravær, og andre møder os med modstand. Dem når vi måske først ind til på tredje år, og bedst som det går godt, er uddannelsen forbi. De ligger typisk på grænsen mellem førtidspension og fleksjob og har brug for et halvt eller et helt år ekstra for at blive afklarede, og det kan vi ligeså godt formalisere med en overbygning til STU. Det kan for eksempel tilrettelægges i regi af specialundervisning til voksne", siger Jesper Bøgild.
Tendens til at valgfrihed kun skal gælde de mest velfungerende
Tendens til at valgfrihed kun skal gælde de mest velfungerende
Når der dukker historier op i medierne om unge, som ikke kan få opfyldt deres ønske om en bestemt STU-retning, har kommunen typisk alene henvist den unge til sit eget STU-tilbud. Det kan kræve en kamp af forældrene at få overbevist kommunen om, at dette tilbud ikke er det rette for deres søn eller datter.
Netop manglende valgmulighed er et af kritikpunkterne i evalueringen af STU fra 2017, og det vil uden tvivl indgå i de politiske forhandlinger på Christiansborg, at de unge skal sikres større mulighed for at vælge imellem flere uddannelsestilbud.
Det er Jesper Bøgild enig i. Men han ser en tendens til, at der kun tænkes på de mest velfungerende i målgruppen, når der tales om øget valgfrihed.
"Det er ikke kun unge med psykiske udviklingshandicap og Aspegers, som skal have frit valg. Det skal gælde alle, også unge med multiple funktionsnedsættelser og svær autisme, som har brug for megen pleje og omsorg. Det er en svær opgave, og her i kommunen er vi de eneste tilbud, som tager den gruppe. Så for dem er der ikke meget valg", siger Jesper Bøggild.
Forhandlingerne om en revidering af STU-loven begyndte torsdag i sidste uge. Der skulle være sat dato på endnu to møder.
Du kan læse det politiske papir fra Det Kommunale Ledersamråd for STU og VSU i Danmark via dette link:
