STU
1   16

Trods åbenlyst talent måtte mor kæmpe for at få sin STU-datter på en it-uddannelse

I mandags begyndte 18-årige Nathalie på STU-uddannelsen aspit, hvor hun kan videreudvikle sine it-kompetencer. Skive Kommune gav først afslag på uddannelsen, men med en kraftanstrengelse lykkedes det Nathalies mor at få kommunen til at ændre kurs.

Nathalie er en ørn til it. Hun var blot seks-syv år, da hun første gang kodede et billede om i html og designede en hjemmeside på engelsk med en virtuel hestestald til computerspillet Sims. Hun er siden blevet diagnosticeret med atypisk autisme og mindre indlæringsvanskeligheder, og hun har betydelige socialkognitive vanskeligheder. Der var således ingen slinger i valsen, da Nathalie i marts i år blev godkendt til STU.

På det tidspunkt gik Nathalie i 10. klasse på Krabbeshus Heldagsskole i Skive. Skolen havde svært ved at få hende til at forholde sig til fremtiden. UU og skolen havde derfor en formodning om, at den bedste vej for Nathalie ville være en bredere afklaring, så der blev søgt plads til hende på det private STU-tilbud Hilltop, som ligger i Skive og tilbyder autismepædagogik.

Moren møder fra start det anviste tilbud med skepsis

Det kom ikke bag på Nathalies mor, Lise Jensen, at hendes datter havde svært ved at forholde sig til sin fremtid.

Artiklen fortsætter under banneret

"Nathalie blev først diagnosticeret som atypisk autist i 8. klasse og kom så på Krabbeshus i 9. klasse. Her udviklede hun sig, og vi søgte derfor om tredje et år på skolen. Det var det eneste, Nathalie ville på det tidspunkt", fortæller Lise Jensen og tilføjer, at familien fik afslag på et år mere på heldagsskolen, fordi Nathalie er fyldt 18 år.

Lise Jensen var allerede ved indstillingen til en STU på Hilltop usikker på, om skolen ville være det rigtige sted for hendes datter. Det ville være mere relevant for hende med en it-rettet STU, mente hun.

Hvad er aspit

Aspit er en erhvervsrettet it-uddannelse, hvor kerneopgaven er at danne og uddanne unge med autisme gennem læring og trivsel til et godt liv med beskæftigelse. Eleverne får tilknytning til arbejdsmarkedet indenfor it-området på en måde, som matcher deres kompetencer.

Efter tre år har eleverne opnået dokumenterbare, personlige og it-mæssige kompetencer, så de kan løse konkrete opgaver for virksomheder, gennemføre praktikforløb og modtage læring på et højt it-fagligt niveau.

En undersøgelse fra COWI konkluderer:

  • at 97 procent af de adspurgte virksomheder placerer elevernes kompetencer fra middel til virkelig gode.
  • at 75 procent af virksomhederne mener, at de unges faglige kompetencer udvikler sig fra høj grad til meget høj grad allerede i praktikforløbet.
  • at 88 procent af virksomhederne vurderer kvaliteten af praktikanternes konkrete opgaver til at være høj eller meget høj.
  • at alle virksomheder vil anbefale andre virksomheder at tage en aspit-elev i praktik og i ansættelse.
  • at 84 procent af virksomhederne oplever, at eleverne er en værdiskabende arbejdskraft.
  • at aspit-elever har to en halv gange så stor evne til at fastholde jobbet over tid sammenlignet med unge med samme autismeudfordringer på andre STU-tilbud.

Aspit har afdelinger i Høje Taastrup, Næstved, Odense,Vejle, Aabenraa, Esbjerg, Aarhus, Aalborg og Skive.

Kilde: aspit.dk

"Nathalie havde ikke ytret ønske om noget som helst, for fremtiden skræmte hende, så den ene gang hun blev spurgt, om it-uddannelsen aspit kunne være noget for hende, sagde hun nej", siger moren.

Nathalie vil give Hilltop en chance for sin lærers skyld

Nathalie reagerede først, da hun sammen med sin kontaktlærer på Krabbeshus gennemgik et skema fra Hilltop. Udover dansk, matematik og engelsk underviser skolen i blandt andet afspænding, gåture og cirkeltræning. Der er også tilbud om musik og samspil, friluftsliv og billedkunst.

"Jeg har hele tiden sagt, at Nathalie ikke ville møde op, hvis hun blev henvist til Hilltop. Det er ikke den vej, hun skal, for det er ikke der, hendes kompetencer ligger", siger Lise Jensen.

Indtil 9. klasse gik Nathalie i en almen folkeskole, men med massiv skolevægring fra 5. til 8. klasse. Det vidner om, at man ikke kan presse hende til noget, hun ikke vil, forklarer moren.

 "Nathalie sagde til sin kontaktlærer, at hun ville give Hilltop en chance for hans skyld. Men hun skulle ikke gøre det for andres skyld, så jeg talte med hende om aspit, og det samme gjorde min mand, som underviser i programmering og teknologi på htx. Og så ville hun gerne i praktik på uddannelsens afdeling i Skive", fortæller Lise Jensen.

Fire dages praktik skaber klarhed for Nathalie

Et afklaringsforløb på aspit varer normalt fire til seks uger, så reelt kunne det ikke nås inden sommerferien. Nathalie fik alligevel lov til at komme i praktik i fire dage i slutningen af maj.

"Det var det, der kunne lade sig gøre på den sene tidspunkt, hvor Hilltop ikke længere viste sig at være aktuelt", sammenfatter UU-vejlederen i den efterfølgende forløbsplan.

De fire dage var både nok til, at Nathalie fandt ud af, at det var den vej, hun ville, og til at uddannelsesstedet kunne konkludere, at hun er egnet til uddannelsen.

"Det viser, hvilket hoved der sidder på Nathalie. Derfor gik vi ud fra, at det så bare var at tale med kommunen. Det samme troede hendes UU-vejleder, så hun skrev en ny ansøgning til visitationsudvalget om, at Nathalie ville på aspit", fortæller Lise Jensen.

I forløbsplanen skriver UU-vejlederen blandt andet, at Nathalie finder faget visualisering spændende, og at hun synes godt om at stifte bekendtskab med kodning. Vejlederen skriver også, at Nathalie ønsker at finde ud af, hvilke muligheder hun har på arbejdsmarkedet. Derudover vedlagde vejlederen evalueringen af praktikopholdet fra aspit.

Moren møder personligt op for at tale med kommunen

Alligevel vendte visitationsudvalget tommelfingeren nedad. Det ringede UU-vejlederen og fortalte Lise Jensen mandag den 21. juni. Altså kort før sommerferien.

"Jeg blev tosset og kom nok til at skælde UU-vejlederen ud, men jeg fik også sagt, at det jo ikke var hendes skyld", siger moren.

Dagen efter blev hun ringet om af en socialrådgiver fra kommunens specialrådgivning, som ifølge Lise Jensen fortalte, at visitationsudvalget ikke havde set, at der var tale om en ny ansøgning, så Nathalie skulle tage det roligt - det hele skulle nok gå.

"Socialrådgiveren sagde, at vi altid kunne ringe til hende, hvis vi havde brug for hjælp. Det forsøgte jeg resten af ugen, for Nathalie blev så ked af afslaget, at hun var selvmordstruet. Jeg skrev også en mail, men jeg fik intet svar, så om mandagen mødte jeg op for at tale med socialrådgiveren. Jeg havde madpakke og drikkevarer med, så jeg var klar til at vente hele dagen, men de sagde, at hun ikke var på arbejde", siger Lise Jensen om sin kamp for at få kommunen til at ændre holdning.

Kommunen afviser at have gjort noget ulovligt

I stedet kom Lise Jensen til at tale med rådgivningens sektionsleder. Ifølge Lise Jensen fik hun her at vide, at afslaget stod ved magt.

"Så sagde jeg tusind tak for hendes tid, og at vi så ikke havde mere at tale om", siger Lise Jensen.

Hun hyrede en privat socialrådgiver til at hjælpe sig.

"Jeg var klar over, at jeg ikke kunne komme igennem det her selv. Jeg har læst om andre STU-sager, hvor unge ikke har kunnet få deres uddannelsesønske opfyldt, så jeg vidste, at det er David mod Goliat, når man går op mod kommunen", siger Lise Jensen, som ikke har fået den endelige regning fra socialrådgiveren. Hun ved derfor ikke, hvad assistansen kommer til at koste hende.

Socialrådgiveren skrev til kommunen, at en mundtlig afgørelse uden faglige begrundelser og uden individuelle og konkrete vurderinger er ulovlig. Det afviste Skive Kommune. Sektionslederen forklarede i sit svar, at visitationsudvalget traf afgørelse i Nathalies sag den 25. marts, altså da kommunen bevilgede STU på Hilltop, og at Nathalie og hendes mor først efterfølgende har givet udtryk for, at Nathalie hellere ville på aspit.

"Den 14. juni vurderede visitationsudvalget så, at afgørelsen om STU på Hilltop var det korrekte tilbud til Nathalie", skriver sektionslederen til socialrådgiveren.

Visitationsudvalget forholder sig ikke til aspit i afslaget

Nathalie og hendes mor fik afslaget til Aspit på skrift dateret 1. juli. Her fremgår det blandt andet, at Skive Kommune er enig med Nathalie i, at et STU-forløb skal tilrettelægges, så det indeholder fag, som interesser hende. Men i afslaget forholder visitationsudvalget sig ikke til, hvorfor aspit ikke skulle være et relevant tilbud til Nathalie. Afslaget kredser alene om, hvorfor Hilltop egner sig.

"Formålet med en STU er også at ruste dig, således at du opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Et STU-forløb vil derfor også kunne indeholde fag, som du interesserer dig mindre for, for eksempel sociale fag", lyder det således i afslaget, som gentager, at visitationsudvalget blandt andet på den baggrund vurderer, at STU Hilltop kompetent vil kunne arbejde med samtlige målsætninger i Nathalies forløbsplan.

Nødråb i den lokale avis får politikere på banen

I frustration kontaktede Lise Jensen både borgmesteren og Skive Folkeblad. Det skete, inden hun troppede op i den kommunale specialrådgivning, hvor hun kom til at tale med sektionslederen. Dagen efter mødet bragte avisen artiklen 'Ulykkelig mor om afslag: De taber min datter'.

Sagen rejst politisk

Inden Skive Kommune ændrede kurs og bevilgede 18-årige Nathalie en STU på aspit-uddannelsen, bad uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om at kommentere artiklen 'De taber min datter', som Skive Folkeblad bragte den 29. juni. Her fremgår det blandt andet, at Nathalie har fået afslag på at blive optaget på it-uddannelsen.

På grund af sommerferie har ministeren ikke haft mulighed for at besvare spørgsmålet inden for tidsfristen. Hun forventer, at det sker i slutningen af denne måned.

Det fik to politikere fra sundheds-, social- og forebyggelsesudvalget på banen.

"De opfordrede mig til at skrive en krybemail til specialrådgivningen i Skive Kommune og undskylde for min opførsel", siger Lise Jensen, som havde fået en tilbagemelding om, at sektionslederen havde oplevet, at hun forlod deres møde i vrede og truende med at gå til pressen.

I mailen, som hun også sendte til medlemmerne af det politiske udvalg, bad Lise Jensen om et nyt møde, hvor Nathalie også skulle deltage.

"Når man har et barn med handicap, er man ofte i følelsernes vold, og jeg beklager, hvis min reaktion over forløbet har haft betydning for afgørelsen. Jeg og vi ønsker kun det bedste for Nathalie, og derfor kommer der nogle reaktioner og frustrationer ud", skrev Lise Jensen.

Hun erkendte, at det var i sidste øjeblik, at Nathalie kom frem med sit ønske om aspit.

"Vi kender vores datter godt nok til, at hvis hun presses for meget og ikke selv vil de tilbud, som hun får tilbudt, ja så bliver det ikke til noget. Hun møder ganske enkelt ikke op", forklarede Lise Jensen i mailen.

Skolelederen gør sin udtalelse om aspit mere tydelig

Lise Jensen vedhæftede en ny udtalelse om Nathalie fra skolelederen på Krabbeshus Heldagsskole, hvor han gjorde det tydeligere, at hun havde brug for at komme på aspit. Det blev afgørende. Visitationsudvalget så på sagen igen, og tillagde skolelederens nye udtalelse stor vægt.

"Der er indkommet nye oplysninger i din sag og på baggrund heraf træffes der en ny afgørelse. Du tilbydes et STU-forløb på aspit med opstart august 2021", står der i afgørelsen dateret 8. juli.

"Skolelederen skrev egentlig ikke noget, som ikke stod i hans første udtalelse, men fordi han gjorde det mere tydeligt, at aspit er den bedste mulighed for Nathalie, kunne Skive Kommune ændre afgørelsen uden at tabe ansigt", vurderer Lise Jensen.

I sin første udtalelse skrev skolelederen:

"Da Nathalie var i praktik på aspit i maj, var hun for første gang motiveret for noget til det kommende skoleår, og vi oplevede en pige, der omtalte fremtiden positivt".

I sin anden udtalelse præciserede han:

"Det er vores vurdering, at mulighederne for at successikre Nathalies fremtid er større på aspit, som hun efter praktikopholdet har udtrykt motivation for".

Visitationsudvalget tager ikke udgangspunkt i Nathalies ønske

Elsemarie Trøst fra SF er en af de to politikere fra sundheds-, social- og forebyggelsesudvalget i Skive Kommune, som gik ind i sagen efter, at Lise Jensen havde beklaget sin nød i avisen. Den anden er Per Jeppesen fra Skive-Listen.

"Måske kan vi dømme familien en lille smule for nøl, men Nathalie var klar på, at hun ville på aspit. Hun har kompetencerne og er egnet til uddannelsen, og derfor begyndte Per Jeppesen og jeg at stille spørgsmål til udvalget og til socialchefen, om det var den rigtige beslutning at sende hende på Hilltop. Nathalie havde jo sagt, at hun ikke kunne se sig selv på Hilltop, så hun ville ikke give det en chance, men visitationsudvalget tog ikke udgangspunkt i, hvad hun gerne ville uddanne sig i", siger Else Marie Trøst.

SF vil bede socialchefen om en redegørelse

SF-politikeren er ikke i tvivl om, at kursændringen i Nathalies sag skyldes, at hendes mor gik til avisen.

Udvalgsformand: Avisomtale påvirker ikke sagsbehandlingen

Uden at nævne navne løfter formanden for sundheds-, social- og forebyggelsesudvalg i Skive Kommune, Niels Damgaard Nielsen (S), en advarende pegefinger mod sine politiske kolleger i et debatindlæg i Skive Folkeblad fredag i sidste uge:

"Hen over sommeren har der været stillet spørgsmål ved måden, en personsag er blevet behandlet på socialområdet, og der er blevet stillet spørgsmål ved politikerne i udvalgets rolle", skriver Niels Ole Damgaard Nielsen.

Herefter remser han flere punkter op for, hvad der er den politisk valgtes rolle, og hvad der ikke er. Han skriver blandt andet:

  • Som udvalgsmedlemmer i et politisk udvalg går vi ikke ind og sætter spørgsmålstegn ved sagsbehandlingen af person- og borgersager. Det er forvaltningen, der har den faglige ekspertise, og den kan ikke instrueres på dette punkt.
  • Hvis en sag kommer i avisen, har det således ikke den mindste indflydelse på sagsbehandlingen i en konkret personsag, men efter mit ønske er der en fast aftale om, at vi i udvalget altid bliver orienteret om sådanne sager, dog kun i den grad vi er berettigede til det.
  • Er der sager i avisen, som alene skyldes politiske prioriteringer, så er det en anden sag, så er det helt legitimt, at man går i pressen med det, og her kan det godt have indflydelse på den førte politik.

"Så kort fortalt, så mener jeg, at hvis man som politiker i et udvalg vil gøre en forskel, så er det ved at være kritisk konstruktiv, hvor man ikke kommenterer på de enkelte sager, som man faktisk ingen indsigt eller viden har om, men i stedet stiller forslag til ændringer i for eksempel udvalgsstrukturer, forslag til ændringer i kvalitetsstandarder, kommer med budgetforslag til at sætte flere økonomiske midler af på området og så videre", skriver Niels Ole Damgaard Nielsen.

"I Skive kan vi ikke lide, at avisen skriver om borgere, som er utilfredse med kommunen. Vi kan heller ikke lide borgere, som klager, så ændringen skyldes rigtig meget avisen, og at Per Jeppesen og jeg gik ind i sagen", siger Elsemarie Trøst, som vil bede om en redegørelse fra socialchefen.

"Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gøre visiteringen bedre, så unge får det rigtige tilbud. Derfor bliver det spændende at høre fra socialchefens mund, hvad der ligger bag, at Nathalie alligevel får lov at begynde på aspit. Den eneste forskel fra afslaget til godkendelsen er en ny udtalelse fra skolelederen fra Krabbeshus. Jeg kan ikke se den vilde forskel i de to udtalelser, men man fik et argument til at genoverveje Nathalies sag", siger Elsemarie Trøst.

Borgerens ønske vejes op mod behovet for støtte

Socialchef Heidi Becker-Rasmussen kalder forløbet i Nathalies sag meget usædvanligt, fordi der er blevet truffet flere afgørelser undervejs, uden at der havde været indgivet klager. Det mindes hun ikke er sket før.

"Vi kan lære af alle sager, men på STU-området er sagerne meget individuelle, så der er ikke mange ting, som går igen. Men generelt holder vi borgerens ønske op mod, om det foretrukne uddannelsessted kan levere den støtte, som vi fagligt vurderer, der skal til. Nogle borgere har brug for ganske lidt støtte, mens andre skal have en til en-støtte, og det giver en kæmpe forskel, når vi kigger på de faglige rammer", siger hun.

Problemet opstår, hvis borgeren kun ønsker sig én bestemt uddannelse og derfor ikke møder op, hvis kommunen anviser et andet tilbud, tilføjer Heidi Becker-Rasmussen.

"Det var vores faglige vurdering, at Nathalie kunne få den nødvendige støtte til at gennemføre sin STU på Hilltop, hvor vi var usikre på, om det ville være tilfældet på aspit. Men med den nye udtalelse fra skolelederen på Krabbeshus valgte vi at lade ønsket fra borgeren træde i kraft", siger socialchefen.

En plads på Hilltop er noget billigere end på aspit, men Heidi Becker-Rasmussen afviser, at det var grunden til, at visitationsudvalget i første omgang holdt fast i, at det ville være bedst for Nathalie at komme på Hilltop.

Nathalies mor står frem for at hjælpe andre STU-unge

Når Lise Jensen står frem og fortæller om det forløb, hun og datteren har været igennem, er det ikke en hævn mod Skive Kommune. Det er for at hjælpe unge, som er i samme situation, så de ikke går tabt.

"Nathalie siger det selv meget godt: 'Mor, hvad nu hvis vi havde været en familie, som ikke havde haft energi til at kæmpe for det?' Ja, så ville et ungt menneske blive tabt på gulvet. 85 procent af eleverne på aspit kommer i job. Det er et ret højt procenttal for unge med et handicap", siger Lise Jensen, som ser fortrøstningsfuldt på sin datters fremtid.

"Nathalie vil enten lave hjemmesider, eventuelt som selvstændig, eller læse til grafisk designer. Jeg kan se hende i begge muligheder. Nathalie får en langt bedre chance i livet via et forløb på asp-it, så hun ikke skal være pensionist, når hun har gode evner for noget andet. Med den rette hjælp vil hun kunne komme ind i erhvervslivet", siger Lise Jensen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.521 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
506 andre er allerede tilmeldt